Kinas eksportmaskine: En hjælp eller en trussel mod udviklingslandene?

Sådan ændrede Kinas eksportkurv sig fra 2017 til 2023

Handelsdata, omtalt i en kommentar i South China Morning Post og understøttet af flere institutionelle kilder, viser et tydeligt skift:

• Mellemprodukter – eksempelvis komponenter, dele og halvfabrikata, der indgår i andre virksomheders produktion – steg fra cirka 42 procent af Kinas eksport i 2017 til omkring 46 procent i 2023 .
• Forbrugsvarer – færdige produkter, som sælges direkte til forbrugere og derfor ofte konkurrerer med lokale producenter – faldt fra cirka 36 procent til omkring 33 procent .
• Kapitalvarer, såsom maskiner og fabriksudstyr, udgjorde fortsat omkring 20 procent af eksporten . Deres værdi steg dog med 32 procent fra 2021 til 2024, mens eksporten af forbrugsvarer stort set stod stille .

Flere analyser peger i samme retning. McKinsey Global Institute skriver, at Kina eksporterer flere produktionsinput og kapitalvarer, mens eksporten af færdige produkter er faldet . En analyse fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, finder tilsvarende, at Kinas eksportvækst i stigende grad er koncentreret i de tidligere led af værdikæden og i højteknologiske sektorer .

Den Internationale Valutafond, IMF, vurderer desuden, at mere end 60 procent af Kinas eksport til Asien og Stillehavsområdet består af mellemprodukter. Det understreger Kinas rolle som leverandør til regionale produktionsnetværk – ikke kun som konkurrent på markedet for færdigvarer .

Tre måder, Kina kan understøtte industrialisering på

Argumentet om, at Kina i nogle tilfælde »fodrer« snarere end »kvæler« industr udviklingen i det globale syd, bygger især på tre mekanismer.

1. Kinesiske input kan holde lokale fabrikker kørende

Udviklingslande importerer kinesiske komponenter og dele, som derefter samles, forarbejdes eller kombineres med lokal arbejdskraft og lokale materialer. Produkterne kan i nogle tilfælde sælges på hjemmemarkedet eller eksporteres videre.

En analyse fra Verdensbanken fandt, at en stigning på én enhed i et lands eksponering for kinesisk-importerede mellemprodukter var forbundet med en stigning på 19,7 procent i industribeskæftigelsen. For import af færdigvarer fandt analysen ingen målbar effekt på beskæftigelsen .

Etiopien illustrerer mekanismen: 78,5 procent af landets samlede import fra Kina består af mellemprodukter. Her var en stigning på én enhed i eksponeringen for kinesiske mellemprodukter forbundet med en stigning på 9 procent i industribeskæftigelsen .

Det betyder ikke, at kinesisk import automatisk skaber velstand. Effekten afhænger af, om et land har virksomheder, arbejdskraft og infrastruktur, der kan omsætte importen til lokal produktion.

2. Billigere maskiner kan sænke tærsklen for industrialisering

Kinas eksport af kapitalvarer steg 32 procent fra 2021 til 2024, mens eksporten af forbrugsvarer stort set var uændret . For udviklingslande kan billigere maskiner og fabriksudstyr gøre det mindre dyrt at investere i produktion.

Den amerikanske International Trade Commission, USITC, har tidligere peget på, at mellemprodukter i 2017 udgjorde den største enkeltstående andel af Kinas vareeksport – 43,3 procent – og at Kina er blevet en af verdens største leverandører af komplekse mellemprodukter .

Det kan give virksomheder i andre lande adgang til udstyr og dele, som ellers ville være for dyre eller vanskelige at skaffe. På den måde kan kinesisk eksport fungere som byggesten i andre landes industriprojekter.

3. Kina kobler lande på regionale produktionsnetværk

Kina er blevet stadig tættere integreret i regionale produktionsnetværk og fungerer som leverandør af komplekse mellemprodukter til andre industrivirksomheder . Verdensbanken har samtidig observeret, at Kina i stigende grad eksporterer mellemprodukter til lavtlønslande i nærområdet. Det kan hjælpe disse lande med at blive en del af globale værdikæder .

IMF peger også på, at den regionale handel med mellemprodukter i Asien og Stillehavsområdet voksede markant omkring 2017. Udviklingen var drevet af landenes stigende eksponering for Kina .

For et land, der endnu ikke kan fremstille alle dele selv, kan det være et første skridt ind i international produktion at importere kinesiske komponenter og stå for eksempelvis samling, test, emballering eller videreforarbejdning lokalt.

Men Kina kan også lukke døre

Argumentet om, at kinesisk eksport understøtter industrialisering, er derfor reelt – men det er ikke hele historien.

Den amerikansk-kinesiske kommission for økonomi og sikkerhed peger på, at Kina i stigende grad fremstiller flere komponenter selv. Det har reduceret Kinas import af industrivarer fra udviklingslande som Malaysia og Thailand og dermed begrænset disse landes muligheder for at levere til det kinesiske marked . Kinas samlede overskud på industrivarer steg med 870 milliarder dollar fra 2019 til 2024 .

Rhodium Group advarer desuden om, at kinesiske input på kort sigt kan gavne udviklingslande, samtidig med at Kinas voksende markedsmagt inden for mellemprodukter skaber nye sårbarheder . Hvis virksomheder i udviklingslande bliver afhængige af én dominerende leverandør, kan de få sværere ved selv at opbygge produktion af de mest værdifulde komponenter.

Det skaber et dobbelt billede: Kinas eksport kan hjælpe nogle lande med at komme ind i globale produktionskæder, men samtidig presse andre lande ud af bestemte led i kæden.

Konklusion: Mere end bare billig masseproduktion

Skiftet fra 42 til 46 procent for mellemprodukter og fra 36 til 33 procent for forbrugsvarer er reelt og understøttes af analyser fra blandt andre IMF, Verdensbanken, McKinsey, USITC og Federal Reserve .

Tallene støtter fortolkningen af, at Kinas eksportmaskine i stigende grad leverer input til andre landes industrialisering – ikke kun billige færdigvarer, der konkurrerer med lokale producenter.

Den stærkeste dokumentation findes i Asien og Stillehavsområdet og i lande, der allerede er integreret i Kina-centrerede forsyningskæder. Men udviklingen er ikke en entydig gevinst for alle. Nogle udviklingslande får adgang til billigere udstyr og flere produktionsmuligheder, mens andre mister markedsandele, fordi Kina selv bevæger sig længere op i værdikæden.