Fra rødgardister til verdensstyrke: PLA's 99-årige forvandling

Den 31. juli 2026 bragte South China Morning Post første del af en serie af Liu Zhen med titlen "The PLA at 99: how China's military went from ragtag rifles to world-class force", der følger Folkets Befrielsehærs rejse fra guerillakrig til højteknologisk konflikt . Artiklen åbner med en historisk scene: I april 1932 førte en 18-årig Xi Zhongxun – far til den nuværende leder Xi Jinping – den nyoprettede Femte Afdeling af Den Røde Hærs Shaanxi-Gansu Guerillastyrke gennem bjergene i Yongshou-distriktet i Shaanxi-provinsen . Enheden bestod af omkring 200 soldater, der var omorganiseret fra en mytterisk krigsherrebataljon, og var bevæbnet med forældede boltgeværer og et par maskingeværer. De havde intet artilleri og led under konstant mangel på tøj, mad og ammunition . Til sidst, udmattede og uden forsyninger, blev tropperne overvældet af banditter og tvunget til at sprede sig .

Den spinkle begyndelse står i skærende kontrast til den styrke, PLA er blevet, da den nærmer sig sin 99-årsdag den 1. august 2026 – og den langt mere betydningsfulde 100-årsfrist i 2027.

PLA's rejse fra guerillaoprindelse

PLA sporer sine rødder til Nanchang-opstanden den 1. august 1927, hvor kommunistiske styrker under Zhou Enlai, He Long og Ye Ting indledte en væbnet modstand mod Kuomintang . Selvom opstanden militært set mislykkedes, markerede den fødslen af Den Kinesiske Røde Hær, der senere blev omdøbt til Folkets Befrielseshær . Hæren voksede under Mao Zedong og Zhu De fra omkring 5.000 soldater i 1929 til 200.000 i 1933, selvom kun en brøkdel overlevede Den Lange March .

Vigtige faser i forvandlingen omfatter:

• Borgerkrigs- og Koreakrigstiden (slutningen af 1940'erne–1953): Den Røde Hær blev formelt omdøbt til Folkets Befrielseshær i 1947 . Efter at have besejret nationalisterne i 1949 kæmpede PLA i Koreakrigen (1950–1953) med sovjetisk udstyr og gik fra at være en ren guerillastyrke til en mere konventionel hær .

• Reformerne efter 1978 under Deng Xiaoping: Kinas moderne militære moderniseringsarbejde begyndte i 1978 og accelererede i 1990'erne . Deng flyttede PLA's fokus fra revolutionær politik til professionalisering, teknologisk opgradering og reduceret styrkestørrelse . Etableringen af en professionel militærstyrke udstyret med moderne våben og doktrin var den sidste af de Fire Moderniseringer .

• Acceleration i 1990'erne–2000'erne: Efter Golfkrigen i 1991 demonstrerede kraften i højteknologisk krigsførelse, intensiverede Kina forskning og udvikling samt indkøb af avancerede fly, flådefartøjer og præcisionsmissiler . PLA gennemgik en massiv forvandling "fra en massebondestyrke til en mindre, højtuddannet og veluddannet integreret hær, der lægger vægt på højteknologi" .

• Tre-trinsmål under Xi Jinping i 2017: Xi formaliserede en køreplan: (1) mekanisering og indledende "netværksbaseret" kapacitet inden 2020; (2) "stort set fuldført" modernisering inden 2035; (3) at blive en "verdensklassemilitær" inden 2049, hundredeåret for Folkerepublikken Kinas oprettelse .

2027-hundredeårsmålet

I 2021 fastsatte det kinesiske kommunistparti "2027-hundredeårsmålet for Folkets Befrielseshær" – en række mål, der skulle være nået inden PLA's 100-årsdag den 1. august 2027 . 2027-målet blev først nævnt i den 14. femårsplan (2021–2025) som et forsøg på at fremskynde militær udvikling, forbedre styrkeberedskabet og øge afskrækkelsesevnen . Det fokuserer på at forbedre strategiske kapaciteter og beskrives som det "kritiske år" før de længere mål i 2035 og 2049 .

2027-milepælen markerer starten på en ny tre-trins udviklingsstrategi, der fortsætter Xis tilgang med militærreform for at omdanne PLA . Den oprindelige tre-trinsstrategi sigtede mod at opnå mekanisering inden 2020, gøre store fremskridt med "informatisering" – integration af informations- og kommunikationsteknologi – og derefter opbygge en fuldt moderniseret styrke . 2027-målet kræver specifikt en acceleration af den integrerede udvikling af en mekaniseret, informatiseret og "intelligent" hær .

Hvor står PLA i 2026?

Den 1. august 2026 markerer PLA sin 99-årsdag i det, som statskontrollerede medier kalder det "kritiske år" på vej mod hundredeårsmålene . Præsident Xi Jinping har opfordret til at gøre en indsats for at opfylde målene for hundredeåret og gøre "afgørende fremskridt" i realiseringen af moderniseringen af nationalt forsvar og væbnede styrker .

I slutningen af juli 2026 bad Xi også PLA om at styrke brugen af kunstig intelligens og ubemandede systemer – og presse på for et "intelligent militært system" som en del af 2027-målene . Analytikere bemærker, at PLA har gjort store spring inden for udstyr og kamparbejde i de seneste år, selvom debatten fortsætter om, hvor fuldt ud det vil nå alle hundredeårsmålene .

Tre-trinsplanen sigter mod i sidste ende at opbygge PLA til en styrke, der er i stand til at kæmpe og vinde moderne, informatiserede krige . Alligevel bør 2027-målet forstås som en milepæl for hundredeårsdagen, ikke en fremskyndet gennemførelse af fuld modernisering – 2035-målet om "stort set fuldført" modernisering forbliver adskilt .

Fra 200 soldater med boltgeværer i Shaanxi-bjergene til et af verdens største forsvarsbudgetter og en voksende beholdning af avancerede fly, flådefartøjer og præcisionsmissiler – PLA's forvandling over 99 år er en af de mest dramatiske militære moderniseringer i moderne historie. Og det næste år vil vise, om det kan leve op til de ambitiøse mål, Xi har sat for dets 100-årsdag.