Den 22. juli udsendte USA's udenrigsministerium en global sikkerhedsadvarsel, en såkaldt Worldwide Caution, hvor amerikanere over hele verden blev bedt om at udvise større forsigtighed . Den 1. august gik flere ambassader videre og opfordrede amerikanske borgere til at "overveje at rejse eller være klar til at rejse" fra regionen .
Den umiddelbare baggrund var en række iranske drone- og missilangreb mod amerikanske styrker og allieret infrastruktur, sammenbruddet i forsøgene på at fastholde en våbenhvile og en krig, der har spredt sig til nye områder.
Kampene eskalerer fortsat, og der er ingen våbenhvile i kraft. De vigtigste udviklinger er:
Den skrøbelige juni-våbenhvile faldt fra hinanden: I begyndelsen af juni blev en midlertidig våbenhvile undermineret, efter at iranske droner ramte Kuwaits vigtigste lufthavn. Angrebet forårsagede skader og dræbte mindst én person, mens USA samtidig angreb mål nær Hormuzstrædet . Den 28. juni gennemførte Iran nye drone- og missilangreb mod Bahrain og Kuwait som svar på amerikanske luftangreb . Den 8. juli beskyldte Iran USA for at have overtrådt fredsaftalen, hvorefter Donald Trump erklærede, at våbenhvilen reelt var død .
Iran afviste et amerikansk forslag den 23. juli: Iraks premierminister, Ali al-Zaidi, rejste til Teheran med et amerikansk forslag til en våbenhvile fra præsident Trump. De iranske myndigheder afviste forslaget. Ifølge rapporterne mente iranske beslutningstagere, at Iran stod stærkt i den aktuelle fase af krigen .
En kort pause holdt ikke: Omkring den 25. og 26. juli indstillede USA sine angreb mod Iran i to dage. Teheran sagde, at Iran havde gjort det samme, mens diplomatiske kontakter fortsatte. Det var uklart, hvad der udløste pausen, og den udviklede sig ikke til en varig våbenhvile .
Droneangreb mod amerikanske styrker i Kuwait: Iran har gentagne gange rettet droner og missiler mod Kuwait. Den 3. juni beskadigede iranske droner en terminal i Kuwaits største lufthavn, hvilket kostede én person livet og sårede flere andre . Den 31. juli sagde Iran, at et droneangreb specifikt havde rettet sig mod det amerikanske militær i Kuwait .
Angreb nær Suezkanalen: Den 30. juli ramte et droneangreb en egyptisk havn nær Suezkanalen og skabte en ny eskalation. Samme dag gennemførte det amerikanske militær en to timer lang operation mod snesevis af mål tilhørende Irans Revolutionsgarde, også kendt som IRGC. Målene omfattede blandt andet kommandocentre og droneanlæg. USA sagde, at operationen kom efter iranske ballistiske missilangreb mod amerikanske styrker i regionen .
Saudi-Arabien deltog for første gang offentligt i amerikanske angreb: Den 29. juli sluttede Saudi-Arabien sig til USA i luftangreb mod Iran-støttede militser i Irak. Riyadh beskrev angrebene som et svar på droneangreb mod saudiske olieanlæg . Det var første gang i den aktuelle konflikt, at Saudi-Arabien offentligt bekræftede direkte deltagelse i amerikanske angreb, efter i seks måneder at have undgået en åben militær rolle .
Amerikanske myndigheder har udtrykkeligt advaret om, at Iran kan forsøge at ramme amerikanske interesser uden for Mellemøsten. Den globale advarsel fra 22. juli bad alle amerikanere om at udvise større forsigtighed, mens ambassaderne fremhævede, at Iran har angrebet civil og kritisk infrastruktur – herunder hoteller, lufthavne, diplomatiske faciliteter og andre civile mål .
Advarslerne handler ikke kun om risikoen for nye angreb. Et hurtigt skift i sikkerhedssituationen kan også føre til aflyste fly, midlertidige lukninger af luftrum og omfattende rejseforstyrrelser . Amerikanere i regionen bliver derfor bedt om at følge de seneste meldinger fra den nærmeste ambassade, lokale myndigheder og deres flyselskab.
Samlet set er det netop kombinationen af fortsatte angreb, nye geografiske fronter og manglende diplomatiske fremskridt, der har fået ambassaderne til at skærpe tonen. Der er fortsat ingen stabil politisk udvej, og risikoen for en pludselig udvidelse af konflikten vurderes som reel.