Generalmajor Ali Abdollahi, der leder Irans militære krisestyring, sagde, at USA »i et stadig højere tempo puster til ilden i en fuld regional krig« . Han beskyldte samtidig USA for at bruge nabolandenes »kapital, ressourcer og infrastruktur som skjold for egne interesser«, mens Israel får styrket sin krigsmaskine .
En talsmand for den centrale Khatam al-Anbiya-kommando formulerede truslen endnu mere direkte: »Hvis I angriber vores infrastruktur, vil vi angribe en vigtigere og mere omfattende infrastruktur hos jer« .
De konkrete mål, Iran har nævnt, omfatter energianlæg, it-systemer og afsaltningsanlæg. Det er infrastruktur, der både understøtter militære operationer og dækker grundlæggende civile behov i Golfregionen .
CBS News rapporterede 31. juli med henvisning til flere kilder, at USA og Israel forbereder det, der kan blive »en af de hårdeste bombekampagner til dato« mod iransk energiinfrastruktur . De mulige mål omfatter:
Angreb kan ifølge rapporterne finde sted i løbet af weekenden 1.-2. august .
Axios har separat rapporteret, at præsident Donald Trump overvejer luftangreb mod Irans energiinfrastruktur inden for få dage for at presse Teheran til at acceptere amerikanske betingelser for en våbenhvile. Trump havde dog endnu ikke truffet den endelige beslutning .
CBS News skrev desuden, at der blev diskuteret, om angrebene skulle afsluttes inden de finansielle markeder åbnede mandag, fordi et angreb på energisektoren kan få konsekvenser for både den amerikanske og den globale økonomi . Israel er blevet orienteret og koordinerer ifølge de amerikanske kilder med USA .
Den aktuelle situation er resultatet af et hurtigt sammenbrud i en diplomatisk åbning, der kortvarigt gav håb om en våbenhvile.
Den 17. juni 2026 underskrev USA's præsident Donald Trump og Irans præsident Masoud Pezeshkian et memorandum of understanding (MoU). Aftalen beskrev en mulig afslutning på fjendtlighederne og en genåbning af Hormuzstrædet samt en 60 dage lang teknisk forhandlingsperiode om Irans atomprogram .
Åbningen blev dog undergravet i begyndelsen og midten af juli, efterhånden som amerikanske luftangreb mod mål i Iran blev intensiveret . Den 15. juli erklærede Irans chefforhandler, Mohammed Bagher Ghalibaf, fredsaftalen for ugyldig og sagde, at de iranske væbnede styrker havde »fuld handlefrihed« over for amerikansk »aggression« . Den 18. juli meddelte Irans statslige tv, at landet ikke længere ville følge MoU'en .
Den diplomatiske indsats førte til en skrøbelig pause 26. og 27. juli, hvor begge sider indstillede angrebene i håb om at genoptage forhandlingerne .
Pausen kom efter næsten to ugers intense kampe. Amerikanske angreb havde blandt andet ramt et iransk afsaltningsanlæg og efterladt omkring 10.000 mennesker uden vand, mens Iran svarede igen med drone- og missilangreb mod amerikansk-allierede Golfstater .
Den 28. juli affyrede Iran flere ballistiske missiler mod en amerikansk militærbase i Jordan i det, USA's centralkommando, CENTCOM, beskrev som et »forsøg på et overraskelsesangreb« . Alle missiler blev ifølge CENTCOM opsnappet, men angrebet var det første ballistiske missilangreb mod amerikanske styrker i denne eskalation .
CENTCOM bekræftede, at missilerne blev affyret fra Iran, og at amerikanske styrker fortsat var i højeste beredskab . Efterfølgende lovede Trump, at USA ville »give Iran en omgang« som svar .
Kampene har gentagne gange lukket eller truet Hormuzstrædet – en vandvej, Iran har kaldt en »ukrænkelig rød linje« . Strædet er centralt for energiforsyningen fra Golfen, og en konflikt, der rammer energiinfrastruktur på begge sider, kan derfor få konsekvenser langt uden for Mellemøsten.
Ved udgangen af juli advarede analytikere om, at en fuld regional krig kan forstyrre den globale oliehandel alvorligt . Ghalibaf skrev på X: »I en region, hvor vi ikke sælger olie, vil ingen sælge olie« .
Situationen var 1. august fortsat særdeles ustabil. En endelig amerikansk beslutning om nye angreb var endnu ikke truffet, men Irans løfte om gengældelse stod klart.