Angrebet er den seneste episode i en længere eskalation mellem USA og Iran. Konflikten har allerede involveret flere Golfstater, forstyrret trafikken gennem Hormuzstrædet og skabt frygt for en tilbagevenden til en omfattende krig i Mellemøsten.
Det iranske militær meddelte fredag den 31. juli via statslige medier, at det havde angrebet amerikanske militære aktiver på Ahmad al-Jaber-flybasen i Kuwait. Iran beskrev angrebet som gengældelse for amerikanske angreb dagen før .
Iran har i forbindelse med samtidige og tidligere operationer også hævdet at have ramt Ali Al Salem-flybasen og Camp Al-Adairi, herunder et amerikansk ammunitionslager. Disse angreb blev beskrevet som den 17. fase af ”Operation Saegheh” . Teheran har desuden meldt om angreb mod strategiske amerikanske mål i Bahrain .
USA har ikke bekræftet dræbte eller skader som følge af netop denne bølge af droneangreb. En embedsmand fra det amerikanske forsvarsministerium bekræftede, at Iran havde affyret flere projektiler, hovedsageligt mod Kuwait, men sagde, at der ikke havde været nogen ”større påvirkning” af amerikanske militærbaser i regionen .
Ved tidligere iranske angreb mod amerikanske styrker i Kuwait i juli rapporterede Reuters imidlertid, at to amerikanske militærpersoner blev dræbt. Det samme iranske angreb ramte også et el- og afsaltningsanlæg i Kuwait . USA har sagt, at landets egne angreb i den periode var rettet mod iranske overvågningsanlæg, underjordiske våbenlagre og maritime kapaciteter .
Droneangrebet lørdag står ikke alene. Det indgår i en bredere militær konfrontation, der er blevet trappet op over flere måneder:
Den militære konfrontation har destabiliseret store dele af regionen, men den mest vidtrækkende konsekvens mærkes på den internationale energiskibsfart.
Den 16. juli passerede syv skibe Hormuzstrædet. Dagen efter var tallet faldet til blot tre handelsskibe – det laveste daglige antal passager siden maj . De fleste skibe satte kursen på hold eller vendte om efter iranske angreb på skibe og USA's genindførte blokade .
Omkring en femtedel af verdens olie passerede tidligere gennem det smalle stræde. Ifølge NPR er strædet nu reelt under iransk kontrol . Iran har afvist et forslag fra Oman om fælles kontrol og i stedet fremsat sine egne betingelser for administrationen af strædet .
Oman er blevet inddraget i de diplomatiske bestræbelser på at finde en løsning for Hormuzstrædet. Samtidig er landet direkte berørt af den kraftigt reducerede skibstrafik, fordi dets farvande grænser op til strædet .
Iran hævdede i slutningen af juli at have gennemført droneangreb mod amerikanske baser i Jordan . Egypten påvirkes af de bredere forstyrrelser i skibsruterne gennem Det Røde Hav og Golfen. The New York Times har rapporteret, at risikoen for skibsfarten breder sig til flere afgørende olieknudepunkter i Mellemøsten, herunder indsejlingerne til Det Røde Hav nær Egypten .
Saudi-Arabien har ikke været et hovedmål i den seneste angrebsbølge. Den næsten indstillede trafik gennem Hormuzstrædet udgør dog en direkte trussel mod landets olieeksport, mens kongeriget samtidig er udsat for afsmittende konsekvenser af konflikten mellem USA og Iran i Golfområdet.
FN's generalsekretær har udtrykt bekymring over angreb på civil infrastruktur, herunder angrebet på afsaltningsanlægget i Kuwait . Udviklingen omkring Kuwait viser dermed, hvordan den militære konflikt ikke kun rammer amerikanske og iranske styrker, men også energiforsyning, drikkevand, handelsskibe og andre civile systemer i regionen.