Ukraine angreb desuden to jernbanebroer, der er vigtige for russisk logistik:
Yderligere mål omfattede faciliteter tilhørende den russiske Sortehavsflåde samt en russisk rekognosceringsenhed . Angrebene passer ind i Ukraines bredere strategi om at svække forsyningslinjer, militære installationer og Ruslands mulighed for at operere fra Krim.
I byen Ufa i Basjkortostan blev olie- og raffinaderiinfrastruktur ramt, og der blev rapporteret om flere brande . Basjkortostan ligger i Volga-Ural-området, og angrebet illustrerer Ukraines voksende rækkevidde mod russiske energimål langt fra fronten.
Angrebet 1. august var ikke en enkeltstående operation, men et nyt højdepunkt i en længerevarende kampagne. Fra januar til begyndelsen af juli 2026 ramte ukrainske droner russiske olieraffinaderier og strategiske energianlæg mindst 194 gange, ifølge en analyse fra Financial Times og det polske forsvarskonsulentfirma Rochan Consulting . Ved udgangen af juni var der bekræftet skader på otte af Ruslands større raffinaderier .
Ruslands egne myndigheder har flere gange meldt om angreb med hundredvis af droner. Natten mellem 7. og 8. juli hævdede det russiske forsvarsministerium, at 415 ukrainske droner var blevet skudt ned eller afværget i flere regioner . Ved et andet omfattende angreb 26. juni sagde det russiske nyhedsbureau TASS, at der var tale om årets største droneangreb, mens forsvarsministeriet hævdede at have opfanget 660 droner i 12 regioner .
Nogle estimater peger på, at Ukraine alene i marts 2026 anvendte mere end 7.000 langtrækkende dronesystemer – flere end Rusland den måned – og at enkelte systemer kunne nå omkring 1.500 kilometer ind på russisk territorium .
Ukraines måludvælgelse ser samtidig ud til at være blevet mere præcis. Tidligere angreb fokuserede i højere grad på at antænde overfladebrande ved raffinaderier og brændstoflagre. I slutningen af juli skiftede planlægningen ifølge en rapporteret analyse mod kritiske komponenter, der er vanskelige at erstatte, såsom destillationskolonner, kompressorer og katalytiske krakningsenheder .
Formålet er ikke blot at skabe synlige skader, men at forlænge driftsafbrydelserne og gøre reparationer dyrere og mere komplicerede for Rusland . Det kan gøre et raffinaderi mindre effektivt i længere tid, selv hvis anlægget ikke bliver fuldstændig ødelagt.
Den samlede effekt af angrebene har ifølge flere analyser været en voksende belastning af Ruslands brændstofforsyning. I juli 2026 oplevede de fleste russiske regioner begrænsninger på brændstof, hvilket blev anslået til direkte at berøre omkring 50 millioner mennesker – cirka 35 procent af den russiske befolkning . Mere end 90 procent af regionerne havde indført en form for rationering eller meldt om mangel på benzin og diesel .
Kreml forbød samtidig en række brændstofeksporter . På det besatte Krim stoppede russisk-udpegede myndigheder salg af benzin til civile, efter at angreb havde forstyrret forsyningskæderne .
Institute for the Study of War vurderede, at den intensiverede kampagne også har svækket Ruslands olie- og gasindtægter. Instituttet skrev, at angrebene "sandsynligvis fortsat vil forværre russiske forsyningsmangler i takt med stigende efterspørgsel, som den russiske regering ikke vil kunne ignorere" .
Omfattende droneangreb mod Moskva og andre russiske regioner har gentagne gange udløst midlertidige lukninger eller restriktioner i større lufthavne, herunder Moskvas lufthavne. Luftforsvarets operationer har skabt sikkerhedsrisici for civil luftfart .
Angrebene har også en psykologisk effekt. Krigen er i stigende grad blevet mærkbar for russiske borgere uden for frontområderne, med rapporter om eksplosioner og brande i og omkring Moskva samt i andre større byer .
Krim har længe været centralt i Ukraines langtrækkende angreb. Ukrainske styrker har rettet sig mod halvøens energiinfrastruktur, jernbanebroer, flådeanlæg og flybaser som led i en strategi om at isolere det territorium, Rusland annekterede ulovligt i 2014, og svække Moskvas militære kontrol .
Angreb på Kertj-broen og andre logistiske forbindelser har gentagne gange forstyrret russiske forsyningslinjer . Ved udgangen af juli 2026 havde angrebene ifølge rapporter efterladt hele byer uden strøm, sat brændstofsalget til civile på pause og reduceret den russiske Sortehavsflådes mulighed for at operere sikkert i Sortehavet og Det Azovske Hav .
Droneoffensiven handler derfor om mere end enkelte raffinaderier eller militære installationer. Den kombinerer pres på Ruslands energiforsyning med angreb på transportårer, flådeinfrastruktur og luftforsvar – og flytter samtidig krigens konsekvenser længere ind på russisk territorium.