Russisk angreb på Kyiv dræbte ni: Litauens ambassade ramt, og Ukraine mangler Patriot-missiler

Mindst ni civile blev dræbt, og over 30 blev såret – heriblandt fire børn . Angrebene beskadigede boligområder, en skole og anden civil infrastruktur i hovedstaden. Samtidig blev Litauens ambassade ramt af trykbølger og vragrester, mens et kommunalt anlæg for ambulancer og specialkøretøjer blev alvorligt beskadiget.

35 missiler og 185 droner

Ifølge Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj affyrede russiske styrker i alt 35 missiler mod Ukraine, heraf 27 ballistiske, samt 185 angrebsdroner af forskellige typer . Kyiv blev ramt i syv distrikter. 18 boligbygninger, en skole og andre civile anlæg blev beskadiget, og der opstod brande i flere dele af byen .

Det mest alvorlige luftforsvarsmæssige aspekt var ifølge Zelenskyj, at kun ét af de 27 ballistiske missiler blev opfanget. Han sagde, at årsagen var, at Ukraine ikke havde flere interceptormissiler til Patriot-systemerne .

Zelenskyj brugte angrebet til endnu en gang at appellere til vestlige lande om at levere flere missiler til luftforsvaret. Ifølge ham redder hver pakke med ballistiske interceptormissiler menneskeliv, mens hver nat uden dem fører til flere tab .

Missiler slog ned tæt på Litauens ambassade

To russiske missiler landede i umiddelbar nærhed af Litauens ambassade i Kyiv. Ifølge den litauiske udenrigsminister Kęstutis Budrys ramte det ene omkring 10 meter fra ambassadebygningen, mens det andet landede cirka 150 meter væk .

Ambassadens vinduer blev knust, solfangere blev beskadiget, og vragrester blev spredt i gården. Ingen ansatte kom til skade .

Litauen reagerede diplomatisk ved at indkalde en russisk diplomatisk repræsentant for at protestere mod angrebet på den diplomatiske mission . Ukraines udenrigsminister Andrij Sybiha fordømte også angrebet og oplyste, at ambassadebygningen havde fået mindre skader, men at alle medarbejdere var i sikkerhed .

For Vilnius blev hændelsen et konkret eksempel på, hvor tæt Ruslands angreb på Ukraine kommer på udenlandske diplomatiske repræsentationer. Litauens udenrigsminister kaldte angrebet uacceptabelt og sagde, at der ikke var tegn på, at Rusland reelt var parat til at afslutte sin terror mod Ukraine .

Fem ambulancer brændte helt ned

Et af de hårdest ramte civile steder var Kyivmedspetstrans, den kommunale organisation, der står for ambulancer og anden medicinsk transport i hovedstaden. Området blev ramt to gange .

Ifølge Kyivs borgmester Vitalij Klytjko brændte fem ambulancer helt ned, mens yderligere 20 specialkøretøjer, der betjener byens sundhedsinstitutioner, blev alvorligt beskadiget . Fire af organisationens bygninger blev delvist ødelagt, og flere andre lokaler fik skader . Ingen ansatte på anlægget blev meldt såret .

Skaderne ramte dermed ikke kun bygninger, men også en del af den infrastruktur, der skal bringe akut hjælp frem til Kyivs indbyggere efter nye angreb.

Mindst ni dræbte og over 30 sårede

De foreløbige meldinger lød på mindst ni dræbte civile og mere end 30 sårede, herunder fire børn . Redningsfolk og beredskab fortsatte oprydningen i flere af hovedstadens distrikter efter angrebet .

Angrebet ramte blandt andet almindelige boligområder. Ifølge de ukrainske myndigheder blev 18 boligbygninger beskadiget, og brande opstod flere steder i byen .

Et nyt døgn med direkte pres på NATO-området

Angrebet 1. august kom blot to dage efter en anden omfattende russisk luftoffensiv. Den 30. juli blev mindst otte civile dræbt i Ukraine, og et russisk missil trængte ifølge meldinger ind i polsk luftrum og detonerede nær grænsen .

Polen satte sit luftforsvar i forhøjet beredskab, mens NATO-lande sendte F-16-kampfly, et lufttankningsfly og et overvågningsfly på vingerne . Polske efterforskere identificerede senere våbnet som et russisk Kh-101-krydsermissil, der ifølge oplysningerne var produceret få måneder tidligere .

Hændelsen i Polen og skaderne på den litauiske ambassade viste, hvordan Ruslands angreb på Ukraine også skaber en mere direkte sikkerhedsrisiko for NATO-landene og deres diplomatiske infrastruktur. Der er dog ikke belæg i de foreliggende oplysninger for, at angrebet på ambassaden var et bevidst angreb på Litauen.

Angrebene presser Ukraines redningsberedskab

Den massive offensiv 1. august indgår i en bredere række af dødelige angreb mod Ukraine i midten af 2026. Ved et angreb på Kyiv 2. juli blev 20 mennesker dræbt og 86 såret, mens en ambulancecentral blev ramt og sundhedspersonale kom til skade .

De gentagne angreb på boligområder, ambulancestationer og anden civil infrastruktur har øget presset på Ukraines medicinske og akutte beredskab. Samtidig har manglen på Patriot-interceptormissiler gjort behovet for yderligere vestlig luftforsvarsstøtte endnu mere akut .

Det vigtigste fra angrebet

• Rusland brugte 35 missiler, heraf 27 ballistiske, og 185 droner. Kun ét ballistisk missil blev ifølge Zelenskyj opfanget .
• Mindst ni civile blev dræbt, og over 30 blev såret, herunder fire børn .
• To missiler landede cirka 10 og 150 meter fra Litauens ambassade i Kyiv. Ingen ambassadeansatte kom til skade .
• Litauen indkaldte en russisk diplomatisk repræsentant for at protestere .
• Fem ambulancer blev ødelagt af brand, 20 andre specialkøretøjer blev alvorligt beskadiget, og fire bygninger på Kyivmedspetstrans-anlægget blev delvist ødelagt .
• Angrebet fulgte efter et russisk missilangreb 30. juli, hvor et missil ifølge meldinger trængte ind i polsk luftrum, hvilket udløste NATO-beredskab .