ECB's første 'reverse stress test' afslører alvorlige huller i bankers geopolitiske beredskab

Den 31. juli 2026 offentliggjorde ECB resultaterne af sin første reverse stress test på geopolitisk risiko, som omfattede 110 eurozonestore banker under direkte ECBs tilsyn . Øvelsen krævede, at hver bank selv udarbejdede et plausibelt geopolitisk scenarie, der ville reducere dens Common Equity Tier 1 (CET1)-kapitalprocent med mindst 300 basispoint, og derefter identificere og vurdere bankens sårbarheder samt foreslå afhjælpende handlinger . Resultaterne afslørede betydelige mangler i bankernes evne til at indfange solvens-likviditets-interaktioner, særlige sårbarheder i likviditetsstyring i fremmed valuta, og ECB's bekymring over, at mange foreslåede afhjælpende handlinger var overoptimistiske eller utilstrækkeligt detaljerede .

Centrale resultater om scenarier

• Hele spektret af bankernes egne scenarier omfattede handelskrige og toldeskaleringer, sanktionsregimer, cyberangreb på kritisk finansiel infrastruktur, væbnede konflikter (herunder eskalering af krigen i Ukraine) og hybrid krigsførelse rettet mod energiforsyning eller andre strategiske sektorer .
• Bankerne skulle modellere tre transmissionskanaler for geopolitisk risiko: den direkte påvirkning af bankens eksponeringer, de makroøkonomiske tilbagekoblingseffekter og kunders og modparters adfærdsmæssige reaktioner .

Sårbarheder ved likviditet i fremmed valuta

• Reverse stress testen viste, at solvens-likviditets-interaktioner generelt ikke er godt indfanget i mange bankers stresstestrammer . Mange banker antog, at likviditetspositioner ville forblive over lovkravene selv under alvorlig geopolitisk stress, uden at modellere, hvordan et solvenschok kan udløse samtidige likviditetsudstrømninger.
• En specifik sårbarhed opstod omkring likviditet i fremmed valuta: banker med betydelige grænseoverskridende eksponeringer eller afhængighed af funding i fremmed valuta undervurderede hastigheden og alvoren af likviditetstab i fremmed valuta under en geopolitisk krise, især i scenarier med sanktioner, der kan fryse eller begrænse adgangen til visse valutamarkeder .

ECB's bekymringer over foreslåede afhjælpende handlinger

• ECB fandt uoverensstemmelser i, hvordan banker greb øvelsen an, og vurderede, at nogle bankers foreslåede afhjælpende handlinger afspejlede overdreven optimisme .
• Mange banker stolede på standard ledelseshandlinger såsom frasalg af aktiver, kapitalforhøjelser eller reduktion af risikovægtede aktiver, som muligvis ikke kan gennemføres under stressede forhold i en geopolitisk krise – for eksempel salg af aktiver til "brandudsalspriser" eller umuligheden af hurtigt at rejse kapital, når markederne er forstyrrede .
• ECB fremhævede, at bankernes beredskabsplaner ofte manglede tilstrækkelige detaljer om, hvilke specifikke instrumenter eller modparter der ville blive brugt, og at de ikke tog højde for, at mange afhjælpende handlinger mister effektivitet, netop når flere banker forsøger dem samtidigt .