500 år gamle inkamumier afslører, hvordan kopper kom til Amerika

Det er både de første oldgamle koppegenomer, der nogensinde er fundet i Amerika, og den første direkte molekylære dokumentation for, at europæere introducerede sygdommen på kontinentet .

Radiokarbondateringen placerer personernes død mellem 1492 og 1631. Deres rester blev bevaret naturligt af Atacamaørkenens ekstreme tørke . Knogleprøverne var oprindeligt blevet indsamlet for at undersøge menneskeligt DNA – opdagelsen af koppevirus var derfor et overraskende biprodukt af analysen .

De to virusgenomer var næsten identiske. Det tyder på, at personerne enten blev smittet under det samme udbrud eller med den samme virusvariant, der cirkulerede i området . Forskerne har navngivet slægten CAM9 efter fundstedet Camarones 9 .

Hvad CAM9 fortæller om koppevirussets historie

En forsvunden gren af virussets stamtræ

CAM9 tilhørte en nu uddød slægt af variolavirus, som adskiller sig fra alle moderne koppevarianter fra det 20. århundrede . Genetiske stamtræsanalyser viser, at slægten ligger ved basis af den gren, som senere førte til den såkaldte alastrim-klade, en mildere form for kopper .

CAM9 deler sit ophav med koppevirus fra den gamle verden. Det understøtter, at virusset kom til Amerika udefra og ikke var en oprindelig amerikansk variant . Evolutionært ligger slægten mellem virusvarianter kendt fra middelalderens Europa og varianter, der cirkulerede i senere århundreder. Den udfylder dermed et vigtigt hul i koppevirussets genetiske historie .

Ankomsten passer med den tidlige kolonisering

Ved at sammenligne de oldgamle genomer med kendte nyere virusvarianter vurderede forskerne, at CAM9-linjen skilte sig fra sin europæiske forfader omkring det 15. eller 16. århundrede . Det stemmer med, at kopper nåede Sydamerika i den første generation efter Columbus’ ankomst. De tidligste mulige dateringer af mumierne går helt tilbage til omkring 1492 .

Historiske kilder beskriver et ødelæggende koppeudbrud i Andesområdet i 1520’erne og 1530’erne, ofte sat i forbindelse med den spanske erobring af inkariget. De nye genomer er det første fysiske bevis, der passer direkte med denne historiske tidsramme .

Ikke én enkelt koppevariant

CAM9 overlevede ikke ind i moderne tid. De koppevirus, der senere cirkulerede globalt – indtil sygdommen blev erklæret udryddet i 1980 – tilhørte en anden og nyere gren af virussets stamtræ.

Det peger på, at flere koppevarianter kan være blevet bragt fra Europa til Amerika, og at kun nogle af dem senere blev dominerende . Koppernes historie i Amerika var altså sandsynligvis ikke én enkel, lineær introduktion, men et forløb, hvor flere viruslinjer ankom og konkurrerede.

Forskerne fandt desuden tegn på, at CAM9 allerede havde mistet sin tendens til at miste gener. Det tyder på, at virusset – selv om det oprindeligt havde zoonotisk ophav – på dette tidspunkt var fuldt tilpasset mennesker som vært .

Hvad fundet betyder for epidemier under kolonitiden

• En historisk antagelse får molekylær støtte. Historikere har længe vurderet, at kopper var en af årsagerne til den katastrofale nedgang i oprindelige befolkninger efter den europæiske kontakt. I nogle regioner anslås faldet til 50-90 procent . Studiet leverer nu den første direkte genetiske dokumentation for denne del af historien.

• Virussets udvikling kan følges i detaljer. CAM9-slægtens senere uddøen viser, at koppevirus udviklede sig gennem flere samtidige linjer i Amerika. Nogle forsvandt, mens andre fortsatte ind i de senere århundreder .

• Fundstedet åbner nye muligheder. At forskerne kunne udvinde oldgammelt virus-DNA fra mumier bevaret i et tørt klima, kan gøre det muligt at undersøge andre sygdomme, som europæisk kontakt kan have bragt med sig – herunder mæslinger eller tuberkulose .

• Bag genomerne står mennesker. De to personer er direkte vidnesbyrd om en sygdom, som dræbte et ukendt antal – men millioner af – oprindelige mennesker, der ikke havde nogen tidligere immunitet .

“Denne opdagelse giver den første molekylære bekræftelse på, at kopper blev bragt til Amerika under kolonitiden,” sagde patogengenetiker og medforfatter Shigeki Nakagome .

Et genetisk fingeraftryk fra koloniseringens begyndelse

CAM9-genomerne er det hidtil stærkeste genetiske fingeraftryk på, at kopper krydsede Atlanten med europæiske kolonister. Fundet bekræfter en historisk forklaring, som længe har været sandsynlig, men ikke direkte bevist: Sygdommen nåede Amerika efter 1492, og dens ankomst hang sammen med den europæiske kolonisering.

Samtidig viser CAM9, at virussets historie var mere kompleks end en enkelt import. Den forsvundne slægt giver forskerne et sjældent indblik i, hvordan kopper etablerede sig, udviklede sig og senere forsvandt i den tidlige kolonitid.