Det er dog ikke en sikker prognose. El Niño påvirker regioner og afgrøder forskelligt, og store globale lagre kan i første omgang absorbere en del af forsyningschokket.
Eurasia Groups seneste analyse, omtalt 31. juli 2026, vurderer, at priserne på fødevarer som hvede, majs og ris samlet kan stige 10-18 procent frem mod sommeren 2027. Analysen kobler udviklingen til en kombination af krigene i Iran og mellem Rusland og Ukraine samt et potentielt super-El Niño .
Intervallet gælder en bred kurv af fødevarer og er ikke en separat prognose for hver enkelt afgrøde. Pointen er, at flere udbudschok kan ramme samtidig og dermed forstærke hinanden.
JPMorgan-økonomer advarede 24. juli 2026 om, at et super-El Niño sammen med høje energipriser som følge af konflikten i Mellemøsten kan føje omkring 0,3 procentpoint til den globale samlede inflation i 2027. Nye vækstmarkeder ventes at blive ramt hårdest .
Bankens vurdering peger især på tre forhold:
| Råvare | Centrale prognoser og risici |
|---|---|
| Hvede | Den amerikanske gennemsnitspris til landmænd ventes at nå et treårigt højdepunkt på omkring 6,00-6,50 dollar pr. bushel i høståret 2026/27 . Australiens hvedeproduktion kan falde 20-60 procent fra året før, hvis landet rammes af ekstrem tørke . EU's Fælles Forskningscenter, JRC, venter desuden en markant prisstigning på durumhvede, mens udviklingen for amerikansk Hard Red Winter-hvede er mere blandet . |
| Majs | USA's landbrugsministerium, USDA, forventer en gennemsnitlig majspris på 4,20 dollar pr. bushel . Brasiliens majsproduktion er særligt udsat og kan falde omkring 10 procent fra året før, mens JRC forventer en mindre global prisstigning . |
| Ris | Verdensbanken vurderer, at risproduktionen kan falde 20-50 procent i berørte områder, hvis El Niño udvikler sig som frygtet. Sydasien, Sydøstasien og dele af Afrika er blandt de mest udsatte regioner . Rislagrene ligger dog tæt på historiske højder og kan i nogen grad afbøde et produktionsfald . |
| Samlet fødevareinflation | IMF venter, at fødevarepriserne stiger 6,0 procent i 2026 . Verdensbankens grundscenarie peger på en stigning på 2,5 procent i det globale fødevareprisindeks i 2026, men understreger, at risiciene klart hælder opad . Skøn for et El Niño-drevet prischok på vigtige basisvarer spænder bredt fra 10 til 50 procent afhængigt af afgrøde, region og vejrfænomenets styrke . |
Krig påvirker ikke kun selve kornhandlen. Konflikter kan også fordyre olie, gas, transport og gødning — altså de input, som landbruget er afhængigt af.
Ureaprisen steg eksempelvis næsten 46 procent på en måned mellem februar og marts 2026. Højere gødningspriser kan gøre det mindre attraktivt at så, især hvis landmændene samtidig står over for usikre høstudsigter i 2026/27 . Verdensbanken har desuden vurderet, at de gennemsnitlige gødningspriser kan stige 31 procent i 2026 .
Hvis forstyrrelserne i Mellemøsten aftager som forudsat i Verdensbankens grundscenarie, kan prispresset blive mere begrænset. Hvis transporten og energiforsyningen derimod forbliver forstyrret, vil udsigterne for fødevarepriserne blive væsentligt dårligere .
Globale reserver af ris, soja, majs og hvede nærmer sig historiske rekorder. Det kan give importlande og fødevarevirksomheder tid til at håndtere et midlertidigt udbudsfald .
Risikoen er, at lande reagerer på usikkerheden med eksportbegrænsninger. Sådanne tiltag kan hurtigt gøre den fysiske handel strammere og presse priserne op, selv uden en global mangel på korn .
El Niño vil heller ikke ramme alle områder ens. Allianz vurderer, at Asien har den største risiko for tørke og landbrugsforstyrrelser, mens bedre vækstbetingelser i dele af Latinamerika kan føre til større kornudbud dér . Det betyder, at nogle producenter kan opleve svigtende høst, mens andre får mulighed for at øge eksporten.
Det afgørende bliver ikke kun, hvor kraftigt El Niño udvikler sig, men også hvor længe konsekvenserne varer, og om krigene fortsætter med at påvirke energi, gødning og transport. Vejrfænomenet kan aftage i løbet af 2027, mens lavere lagre, dyrere input og ændrede handelsmønstre kan holde priserne under pres længere.
Det mest sandsynlige billede er derfor ikke nødvendigvis en ensartet priseksplosion for alle fødevarer. Snarere kan markedet blive mere ustabilt: ris, palmeolie og sukker er blandt de mest udsatte råvarer, mens udviklingen for hvede og majs i højere grad afhænger af regionale høstudbytter, lagerbeholdninger og handelspolitik .