Musk kalder WSJ-historie om Tesla og Kina for »absurd fake news«

Men selv hvis Musk har ret i, at der ikke findes en konkret plan, peger historien på et reelt strategisk dilemma: Hvordan kombinerer man en amerikansk virksomhed med dybe bånd til kinesisk produktion med SpaceX's rolle som leverandør til USA's nationale sikkerhed?

Hvad skrev Wall Street Journal?

Ifølge The Wall Street Journal overvejede Tesla at adskille sine aktiviteter i Kina fra resten af selskabet som forberedelse til en mulig fusion med SpaceX . Rapporten beskrev blandt andet følgende:

• Nogle Tesla-chefer skulle være blevet bedt om at forberede en mulig adskillelse .
• Teslas rådgivere skulle have diskuteret flere muligheder, herunder en udspaltning, et salg eller en lukning af Kina-forretningen .
• Musk skulle have opbygget Teslas kinesiske forretning, så den relativt let kunne adskilles fra den amerikanske del på grund af geopolitiske spændinger .
• Baggrunden skulle være SpaceX's tætte forhold til amerikansk forsvar og national sikkerhed. En samlet virksomhed med betydelig eksponering mod Kina kunne derfor skabe problemer med både regulering og sikkerhedsgodkendelser .

Rapporten fastslog ikke, at en bestemt løsning var besluttet, eller hvornår en eventuel ændring kunne gennemføres. Musk afviste dog selve præmissen for historien.

Shanghai-fabrikken gør en opsplitning vanskelig

Teslas kinesiske aktiviteter er ikke en lille regional afdeling, der uden videre kan sælges fra. De er centreret omkring Gigafactory Shanghai, som er en af selskabets vigtigste produktions- og eksportbaser.

• Fabrikken har en årlig produktionskapacitet på over 950.000 biler .
• I 2025 stod Shanghai-fabrikken for cirka 851.000 af Teslas 1,63 millioner globale leverancer – omkring 52 procent .
• Over 95 procent af komponenterne til de Kina-producerede biler kommer fra lokale leverandører i Yangtze-flodens tætte industriregion .
• I december 2025 producerede fabrikken sin bil nummer 4 millioner efter lidt over seks års drift .
• Shanghai fungerer også som et centralt eksportknudepunkt for biler til blandt andet Europa og Asien-Stillehavsområdet .

En opsplitning ville derfor ikke blot betyde, at Tesla solgte en lokal salgsorganisation. Den ville i praksis udskille selskabets største produktionssted, en afgørende del af forsyningskæden og et vigtigt globalt eksportcenter.

Hvorfor er en Tesla-SpaceX-fusion så kompliceret?

Selv hvis WSJ-rapporten ikke beskriver en aktuel plan, er de problemer, den peger på, velkendte. En fusion mellem Tesla og SpaceX vil skulle godkendes i flere lande og samtidig tage højde for SpaceX's særlige rolle i amerikansk forsvar og rumfart.

National sikkerhed og CFIUS

En samlet virksomhed med Teslas omfattende Kina-aktiviteter og SpaceX's amerikanske forsvarskontrakter ville sandsynligvis blive genstand for en grundig vurdering af CFIUS – Committee on Foreign Investment in the United States. Det er den amerikanske komité, der undersøger udenlandske investeringer og virksomhedshandler med betydning for national sikkerhed.

Amerikanske myndigheder kunne være bekymrede for, at kinesisk eksponering gav en mulig kanal til teknologioverførsel eller spionage .

SpaceX er tæt knyttet til USA's forsvar

SpaceX leverer opsendelser til USA's nationale sikkerhedsprogrammer og står også bag Starshield, den militære variant af Starlink, samt andre klassificerede programmer. Amerikanske senatorer, herunder Elizabeth Warren, har allerede rejst spørgsmål om kinesiske investeringer i SpaceX og betegnet selskabet som en central leverandør til USA's forsvarsministerium .

I SpaceX's S-1-dokument til det amerikanske børstilsyn beskriver selskabet sig selv som »den primære opsendelsesleverandør til den amerikanske regering«. I 2025 stod SpaceX for 11 af 12 mellemstore og tunge opsendelser under USA's National Security Space Launch-program .

Godkendelser i både USA og Kina

JPMorgan-analytikere har kaldt de mange myndighedsgodkendelser for en »praktisk flaskehals«. Kina vil kunne modsætte sig en omstrukturering, der reducerer Teslas lokale investeringer eller tilstedeværelse, mens amerikanske forsvarsmyndigheder vil være skeptiske over for enhver udenlandsk forbindelse til SpaceX .

Kina har samtidig egne muligheder for at gennemgå udenlandske virksomhedshandler, der berører landets nationale interesser. Beijing vil kunne blokere en aftale eller stille stramme krav, hvis et Musk-kontrolleret selskab flytter investeringer eller teknologi væk fra Kina .

Musk har ikke samme stemmemagt i de to selskaber

Der er også et selskabsretligt problem. Musk kontrollerer omkring 85 procent af stemmerne i SpaceX, men kun cirka 20 procent af stemmerne i Tesla . Det kan gøre det vanskeligt at udforme en aftale, der opleves som en fusion mellem ligestillede parter. Analytikere har i stedet peget på risikoen for, at en handel reelt vil ligne en SpaceX-ledet overtagelse af Tesla .

Derudover har Musk og hans selskaber ifølge en undersøgelse fra et udvalg i det amerikanske senat haft verserende retssager, undersøgelser og håndhævelsessager hos mindst otte føderale myndigheder. Den potentielle eksponering blev opgjort til over 2,37 milliarder dollar pr. begyndelsen af 2025 .

Konklusionen

Musk afviser, at et salg eller en opsplitning af Teslas Kina-forretning nogensinde har været drøftet, og Tesla China kalder rapporten falsk. Det betyder dog ikke, at en Tesla-SpaceX-fusion ville være enkel.

En sådan aftale skulle samtidig navigere i amerikanske krav til national sikkerhed, kinesiske interesser i Teslas lokale produktion, komplekse ejer- og stemmerettigheder samt godkendelser på tværs af flere jurisdiktioner. Begge regeringer ville i praksis kunne få afgørende indflydelse på, om en fusion overhovedet kan gennemføres.