Sådan blev Facebook-grupper og falske rygter brændstof for Ceutas grænsekrise

Den 27. juli – få dage før masseankomsten – havde Hraga Ceuta ifølge den lokale tv-station Ceuta TV mere end 20.000 medlemmer . I gruppen delte brugere blandt andet skærmbilleder fra Google Maps, der viste afstandene rundt om Tarajal-molen, den betonkonstruktion, der markerer den maritime grænse. Andre lagde billeder op af våddragter, diskuterede, hvor man kunne gå i vandet, og koordinerede afrejser fra den marokkanske grænseby Fnideq .

Planlægningen foregik ikke kun ét sted. Snesevis af midlertidige profiler på TikTok og Instagram lagde korte videoer op, der fremstillede vellykkede overgange som noget, de fleste let kunne gennemføre . WhatsApp-grupper blev samtidig brugt til koordinering i realtid, efterhånden som datoen nærmede sig .

Rygtet om en "åben" grænse gjorde bevægelsen større

Den vigtigste drivkraft var dog ikke de praktiske oplysninger på Facebook, men et vedholdende og viralt rygte: at Spaniens grænse var "åben", og at spanske myndigheder ikke ville standse eller tilbageholde personer, der nåede Ceutas kyst .

Rygtet blev spredt gennem de samme digitale kanaler i ugerne op til 30. juli. TikTok-videoer viste mennesker, der gik i land uden at blive standset, men flere klip stammede fra tidligere hændelser eller var redigeret, så de kun viste en del af forløbet. Facebook-opslag og WhatsApp-kæder gentog budskabet: "Grænsen er åben. De lukker jer ind."

Påstanden var falsk. Men da den blev afkræftet, var titusinder allerede på vej ud i vandet.

Flere marokkanske medier fremsatte desuden en anden forklaring. De hævdede, at kampagnen på sociale medier kunne være et koordineret forsøg på at fremstille Marokko som ustabilt og så tvivl om landets evne til at kontrollere sine grænser. Det skete samtidig med markeringen af 27-årsdagen for kong Mohamed VI's tronbestigelse . Det er en fortolkning, som de marokkanske myndigheder ikke selv har bekræftet.

50.000-60.000 ankom på to døgn

Mellem 30. og 31. juli anslås 50.000-60.000 migranter at være kommet ind i Ceuta. De fleste svømmede rundt om eller vadede forbi Tarajal-molen .

Ceutas leder, Juan Jesús Vivas, kaldte situationen "fuldstændig uholdbar" i et område med omkring 83.000 indbyggere . Mindst 57 mennesker døde under forsøget, hovedsageligt ved drukning, hvilket gør hændelsen til en af de dødeligste i enklavens historie .

Til sammenligning krydsede omkring 10.000 mennesker grænsen til Ceuta i løbet af to dage under den større krise i maj 2021 .

Hurtige hjemsendelser og militær ved grænsen

Spanske og marokkanske myndigheder reagerede hurtigt. Den 31. juli var mindst 48.300 personer blevet sendt tilbage til Marokko som led i en fælles hjemsendelsesoperation . Spanien indsatte de væbnede styrker for at støtte Guardia Civil, det spanske grænse- og politikorps, ved grænsen .

Premierminister Pedro Sánchez rejste sammen med indenrigsminister Fernando Grande-Marlaska til Ceuta . Sánchez gav menneskesmuglerbander skylden og lovede at samarbejde med de marokkanske myndigheder om at "genoprette normaliteten så hurtigt som muligt" .

De hurtige hjemsendelser dæmpede imidlertid ikke de politiske følger.

Krisen blev hurtigt et europæisk stridspunkt

Højrefløjen krævede en hårdere linje

Højrepopulistiske og højreekstreme partier i Spanien og andre europæiske lande brugte straks massepassagen som argument for, at Sánchez-regeringens udlændingepolitik var slået fejl. Italiens indenrigsminister varslede skærpede kontroller af personer uden for EU, der kom ind via Spanien, mens andre politikere foreslog at suspendere Spanien fra Schengen-samarbejdet .

Nye spændinger mellem Madrid og Rabat

Hændelsen genoplivede den diplomatiske friktion mellem Spanien og Marokko. Le Monde beskrev situationen som et nyt lavpunkt i forholdet mellem Madrid og Rabat, hvor Marokko blev beskyldt for enten at have mistet kontrollen eller stiltiende at have accepteret massepassagen for at lægge pres på Spanien .

Marokkanske embedsmænd afviste beskyldningerne. De forklarede i stedet stigningen med "kriminelle organisationer" og fastholdt, at samarbejdet med Spanien var "eksemplarisk" .

Modtageapparatet brød sammen

Vivas erklærede en "absolut humanitær og social nødsituation". Byens modtagekapacitet var ifølge ham fuldstændig overbelastet, og hundredvis af migranter sov på gaden . Han bad centralregeringen i Madrid om at erklære en national undtagelsessituation, men Spaniens indenrigsministerium afviste i første omgang anmodningen .

Schengen blev en del af debatten

Frankrigs indenrigsminister Laurent Nunez meddelte, at Frankrig ville styrke grænsekontrollen mod Spanien og aktivere en hurtig grænseindsatsstyrke . Danmarks statsminister Mette Frederiksen opfordrede EU til at "overveje alle muligheder" . Dermed blev Ceuta-krisen et nyt brændpunkt i den europæiske debat om ydre grænser, migration og Schengen-samarbejdets sammenhængskraft.

Hvad sagen viser

• Sociale medier kan fungere som infrastruktur. Overgangen var ikke spontan. I ugevis blev der delt kort, udstyrsråd og praktiske oplysninger i offentlige Facebook-grupper.
• Desinformation kan accelerere en allerede planlagt bevægelse. Rygtet om den "åbne grænse" gjorde en koordineret passage til en massebevægelse på få døgn.
• Platformenes ansvar er kommet i fokus. De centrale Facebook-grupper var fortsat aktive, mens overgangen fandt sted. Det har rejst spørgsmål om, hvor effektivt platformene håndhæver regler mod indhold, der kan lette menneskesmugling .