Jordan rapporterede også droneangreb, som blev tilskrevet iransk-støttede irakiske grupper . Begge lande har dermed lagt pres på den irakiske regering for at forhindre, at landets territorium bruges som affyringsrampe mod nabolandene.
Ifølge en eksklusiv Reuters-rapport angreb de Iran-allierede houthier Saudi-Arabien fra irakisk territorium i direkte koordinering med irakiske væbnede grupper. Oplysningerne bygger på vurderinger fra Saudi-Arabien og regionale samarbejdspartnere .
Samarbejdet ser ud til at være mere end politisk støtte. Houthierne har ifølge regionale kilder tekniske rådgiverhold i Irak, som hjælper lokale militser med blandt andet at affyre krydsermissiler . Analytikere beskriver udviklingen som et skifte fra politisk og mediemæssig koordinering til et operationelt samarbejde om militære, logistiske og efterretningsmæssige aktiviteter .
Irak er dermed blevet et vigtigt knudepunkt for samarbejde mellem grupper i den Iran-ledede “modstandsakse”, blandt andet om droner, missiler og logistisk støtte .
Saudi-Arabien har ifølge yemenitiske kilder forberedt en større militæroperation mod houthierne i Yemen. Operationen kan omfatte en sømilitær indsats og muligvis en landoperation i det centrale Yemen, men oplysningerne er ikke bekræftet af Riyadh .
Udviklingen kommer efter, at houthierne har truet med en blokade af Saudi-Arabien i Det Røde Hav og lovet “fuld eskalering” . Houthiernes angreb har samtidig skabt risiko for forstyrrelser af en vigtig rute for saudisk olieeksport og international handel.
Den 30. juli offentliggjorde Saudi-Arabien planer om en “Multinational Maritime Defense Alliance”. Formålet er at beskytte den frie sejlads samt handels- og energiruterne i Det Røde Hav, ved Bab al-Mandab-strædet og i Adenbugten .
Repræsentanter fra 43 lande og EU deltog i drøftelserne, mens Riyadh foreslog at være koalitionens grundlæggende og ledende stat samt værtsland for hovedkvarteret . Oplysninger fra andre kilder peger på, at omkring 50 lande blev kontaktet, og at 14 lande støttede initiativet i en fælles erklæring .
Koalitionen skal ifølge planerne styrke det maritime forsvar og beskytte internationale forsyningslinjer. Den viser samtidig, at Saudi-Arabien forbereder sig på, at konflikten kan få en længerevarende maritim front.
Den 28. juli gennemførte USA's Central Command og de saudiske væbnede styrker præcisionsangreb mod iransk-allierede grupper i det østlige Irak. Angrebene ramte blandt andet logistikanlæg og våbenlagre, som ifølge USA blev brugt af grupper, der var rettet mod amerikanske styrker og saudisk energiinfrastruktur .
USA sagde, at operationen var et svar på mere end 30 droneangreb, som ifølge den amerikanske militærkommando var blevet dirigeret af Irans Revolutionsgarde i løbet af 72 timer . De amerikanske og saudiske regeringer koblede samtidig angrebene til droneangrebene mod saudiske olieanlæg .
Mindst 20 medlemmer af Iraks Folkemobiliseringsstyrker, PMF, blev dræbt, og baser i syv provinser blev ramt, ifølge oplysninger fra PMF og irakiske myndigheder . PMF er en paraplyorganisation, der omfatter flere Iran-støttede militser, men som også er anerkendt som en del af Iraks sikkerhedsapparat .
Iraks premierminister, Ali al-Zaidi, indkaldte et hastemøde i det nationale sikkerhedsråd. Den irakiske regering beskrev de amerikansk-saudiske angreb som en “åbenlys krænkelse af Iraks suverænitet” og advarede om en “alvorlig fejlberegning” .
De irakiske væbnede grupper kaldte angrebene en “farlig eskalering” . Reaktionen understreger regeringens dilemma: Baghdad skal både forhindre angreb fra irakisk territorium og håndtere militser, som har betydelig politisk og militær indflydelse i landet.
Den 29. juli oplyste Irans Revolutionsgarde, at den havde affyret ballistiske missiler mod Muwaffaq Salti-luftbasen og hovedkvarteret for USA's Central Command i Jordan. Iran fremstillede angrebene som et svar på de amerikansk-saudiske operationer i Irak .
USA oplyste, at det havde opsnappet et “overraskelsesangreb” mod amerikanske styrker i regionen . Missilangrebene udvidede dermed konflikten til endnu et land og øgede presset på Jordan, som allerede havde rapporteret droneangreb fra iransk-støttede grupper.
Saudi-Arabien står nu over for trusler fra flere retninger: Iran, iransk-allierede militser i Irak og houthierne i Yemen . Samarbejdet mellem houthierne og de irakiske grupper tyder på, at flere af de Iran-allierede aktører kan være ved at integrere deres operationer tættere, blandt andet under opsyn eller støtte fra Revolutionsgarden .
Det øger risikoen for, at et angreb, der begynder i ét land, udløser et modsvar i et andet. De fælles amerikansk-saudiske angreb, Irans missilangreb mod Jordan og planerne om en international maritim koalition viser, at konflikten allerede har bevæget sig langt ud over en række isolerede droneangreb.
Jordan rapporterede også droneangreb, som blev tilskrevet iransk-støttede irakiske grupper . Begge lande har dermed lagt pres på den irakiske regering for at forhindre, at landets territorium bruges som affyringsrampe mod nabolandene.
Ifølge en eksklusiv Reuters-rapport angreb de Iran-allierede houthier Saudi-Arabien fra irakisk territorium i direkte koordinering med irakiske væbnede grupper. Oplysningerne bygger på vurderinger fra Saudi-Arabien og regionale samarbejdspartnere .
Samarbejdet ser ud til at være mere end politisk støtte. Houthierne har ifølge regionale kilder tekniske rådgiverhold i Irak, som hjælper lokale militser med blandt andet at affyre krydsermissiler . Analytikere beskriver udviklingen som et skifte fra politisk og mediemæssig koordinering til et operationelt samarbejde om militære, logistiske og efterretningsmæssige aktiviteter .
Irak er dermed blevet et vigtigt knudepunkt for samarbejde mellem grupper i den Iran-ledede “modstandsakse”, blandt andet om droner, missiler og logistisk støtte .
Saudi-Arabien har ifølge yemenitiske kilder forberedt en større militæroperation mod houthierne i Yemen. Operationen kan omfatte en sømilitær indsats og muligvis en landoperation i det centrale Yemen, men oplysningerne er ikke bekræftet af Riyadh .
Udviklingen kommer efter, at houthierne har truet med en blokade af Saudi-Arabien i Det Røde Hav og lovet “fuld eskalering” . Houthiernes angreb har samtidig skabt risiko for forstyrrelser af en vigtig rute for saudisk olieeksport og international handel.
Den 30. juli offentliggjorde Saudi-Arabien planer om en “Multinational Maritime Defense Alliance”. Formålet er at beskytte den frie sejlads samt handels- og energiruterne i Det Røde Hav, ved Bab al-Mandab-strædet og i Adenbugten .
Repræsentanter fra 43 lande og EU deltog i drøftelserne, mens Riyadh foreslog at være koalitionens grundlæggende og ledende stat samt værtsland for hovedkvarteret . Oplysninger fra andre kilder peger på, at omkring 50 lande blev kontaktet, og at 14 lande støttede initiativet i en fælles erklæring .
Koalitionen skal ifølge planerne styrke det maritime forsvar og beskytte internationale forsyningslinjer. Den viser samtidig, at Saudi-Arabien forbereder sig på, at konflikten kan få en længerevarende maritim front.
Den 28. juli gennemførte USA's Central Command og de saudiske væbnede styrker præcisionsangreb mod iransk-allierede grupper i det østlige Irak. Angrebene ramte blandt andet logistikanlæg og våbenlagre, som ifølge USA blev brugt af grupper, der var rettet mod amerikanske styrker og saudisk energiinfrastruktur .
USA sagde, at operationen var et svar på mere end 30 droneangreb, som ifølge den amerikanske militærkommando var blevet dirigeret af Irans Revolutionsgarde i løbet af 72 timer . De amerikanske og saudiske regeringer koblede samtidig angrebene til droneangrebene mod saudiske olieanlæg .
Mindst 20 medlemmer af Iraks Folkemobiliseringsstyrker, PMF, blev dræbt, og baser i syv provinser blev ramt, ifølge oplysninger fra PMF og irakiske myndigheder . PMF er en paraplyorganisation, der omfatter flere Iran-støttede militser, men som også er anerkendt som en del af Iraks sikkerhedsapparat .
Iraks premierminister, Ali al-Zaidi, indkaldte et hastemøde i det nationale sikkerhedsråd. Den irakiske regering beskrev de amerikansk-saudiske angreb som en “åbenlys krænkelse af Iraks suverænitet” og advarede om en “alvorlig fejlberegning” .
De irakiske væbnede grupper kaldte angrebene en “farlig eskalering” . Reaktionen understreger regeringens dilemma: Baghdad skal både forhindre angreb fra irakisk territorium og håndtere militser, som har betydelig politisk og militær indflydelse i landet.
Den 29. juli oplyste Irans Revolutionsgarde, at den havde affyret ballistiske missiler mod Muwaffaq Salti-luftbasen og hovedkvarteret for USA's Central Command i Jordan. Iran fremstillede angrebene som et svar på de amerikansk-saudiske operationer i Irak .
USA oplyste, at det havde opsnappet et “overraskelsesangreb” mod amerikanske styrker i regionen . Missilangrebene udvidede dermed konflikten til endnu et land og øgede presset på Jordan, som allerede havde rapporteret droneangreb fra iransk-støttede grupper.
Saudi-Arabien står nu over for trusler fra flere retninger: Iran, iransk-allierede militser i Irak og houthierne i Yemen . Samarbejdet mellem houthierne og de irakiske grupper tyder på, at flere af de Iran-allierede aktører kan være ved at integrere deres operationer tættere, blandt andet under opsyn eller støtte fra Revolutionsgarden .
Det øger risikoen for, at et angreb, der begynder i ét land, udløser et modsvar i et andet. De fælles amerikansk-saudiske angreb, Irans missilangreb mod Jordan og planerne om en international maritim koalition viser, at konflikten allerede har bevæget sig langt ud over en række isolerede droneangreb.