Hvorfor breder Geek+’s robotter sig på britiske lagre?

Geek+ oplyser, at selskabet har gennemført mere end 1.400 projekter i over 40 lande, mens udenlandske markeder står for mere end 75 procent af omsætningen . I 2022 åbnede virksomheden et britisk hovedkvarter og et innovationscenter for robotteknologi i Sci-Tech Daresbury. Centret havde mindst 30 ansatte .

En britisk partner, MotionTech, har desuden installeret over 2.000 robotter på 10 lagerlokationer . Det peger på et marked, hvor virksomheder efterspørger løsninger, der hurtigt kan skaleres til høj lagerkapacitet og hurtigere plukning.

Arbejdskraftmangel gør robotterne attraktive

Den vigtigste drivkraft er ikke nødvendigvis fascinationen af ny teknologi, men et helt konkret problem: Det er blevet sværere og dyrere at bemande lagre.

Skills England oplyste i sin årsrapport for 2026, at mere end en fjerdedel af de ledige stillinger er vanskelige at besætte på grund af mangel på kvalifikationer . Ifølge analyser fra British Chambers of Commerce melder 67 procent af arbejdsgiverne om mangel på kompetencer på deres markeder .

Brexit bidrog ifølge brancheestimater til, at omkring 125.000 EU-arbejdere forlod den britiske logistiksektor . Samtidig har højere arbejdsgiverbidrag til National Insurance gjort manuel arbejdskraft dyrere. Det har ifølge transport- og lagerbranchen yderligere skubbet virksomheder i retning af robotter .

Robotter kan ikke løse alle bemandingsproblemer, men de kan overtage gentagne opgaver, arbejde på skift og gøre det muligt at håndtere større varevolumener med færre medarbejdere i bestemte funktioner.

Et produktivitetsproblem – og et stort marked for automatisering

Storbritanniens lagersektor befinder sig mange steder stadig på et tidligt trin i automatiseringen . Det skaber et stort potentielt marked for leverandører som Geek+.

OECD’s analyser af britiske små og mellemstore virksomheders teknologiadoption peger på, at virksomhederne har været langsomme til at tage robotteknologi og automatisering i brug. Det forbindes med Storbritanniens mere end ti år lange periode med svag produktivitetsvækst . OECD’s produktivitetsopgørelse for 2026 fremhæver samtidig vedvarende problemer med teknologispredning, effektivitet og store produktivitetsforskelle mellem virksomheder og brancher .

Potentialet er dog betydeligt. Britiske regeringsanalyser, der henviser til OECD-estimater, vurderer, at AI kan øge den årlige vækst i arbejdsproduktiviteten med omkring 0,4-1,2 procentpoint over det næste årti, hvis teknologien bliver bredt taget i brug .

Det er netop spændet mellem lav nuværende teknologiadoption og store mulige gevinster, der gør britiske lagre interessante for Geek+. Virksomhederne vil gerne øge gennemløbet og begrænse omkostningerne, mens leverandøren kan tilbyde modulære systemer, der installeres uden at bygge hele lageret om fra bunden.

Fagforeninger: Hvem betaler prisen?

Fagforeningerne afviser ikke nødvendigvis, at automatisering kan øge effektiviteten. Men de advarer om, at gevinsterne kan blive skævt fordelt, hvis medarbejderne ikke får indflydelse på omstillingen.

Deres vigtigste bekymringer er:

• Jobtab: GMB har advaret om, at Asdas investeringer i robotteknologi kan bringe op til 1.000 lagerjob i fare. GMB’s nationale ansvarlige, Rachelle Wilkins, sagde, at 1.000 mennesker, der mister jobbet og erstattes af robotter, lyder som noget fra en dystopisk sciencefictionfilm .
• Skepsis over for løfter om, at ingen mister jobbet: En sportsdetailhandler har ifølge BBC mere end tredoblet effektiviteten i et lager ved hjælp af robotter, samtidig med at virksomheden siger, at ingen job gik tabt. Fagforeningsrepræsentanter har dog udtrykt tvivl om, hvorvidt den langsigtede konsekvens bliver færre ansatte .
• Utryghed blandt medarbejdere: En GMB-undersøgelse blandt 5.000 medlemmer viste, at næsten halvdelen frygter, at AI vil tage deres job. Lidt under 30 procent sagde, at deres arbejdsgiver allerede havde indført AI-teknologi .
• Mere overvågning: Undersøgelsen pegede også på, at AI i nogle virksomheder bruges til at overvåge medarbejderes arbejde eller bevægelser .
• Krav om kollektiv forhandling: Fagforeninger har i skriftlige bidrag til Parlamentet krævet, at indførelsen af ny teknologi bliver omfattet af kollektive forhandlinger. De ønsker også en formel rolle i sektorielle aftaler om automatisering .

Kernen i konflikten er derfor ikke kun, om robotter kan udføre opgaverne. Det handler også om, hvem der træffer beslutningerne, hvilke job der forsvinder, og om de ansatte får efteruddannelse eller reel sikkerhed under overgangen.

Hvad betyder USA’s robotforbud for Geek+?

Den 28. juli 2026 forbød USA’s Federal Communications Commission (FCC) import af nye kinesisk fremstillede humanoide og firbenede robotter. Robotterne blev føjet til FCC’s såkaldte Covered List over udstyr, der vurderes at udgøre en uacceptabel national sikkerhedsrisiko . Forbuddet omfatter også visse kinesiske strømomformere.

De amerikanske myndigheder har begrundet tiltaget med bekymringer om cybersikkerhed, overvågning og beskyttelsen af kritisk infrastruktur. Samtidig skal forbuddet understøtte en stærkere indenlandsk produktion af avanceret robotteknologi .

Geek+ rammes ikke direkte

Forbuddet retter sig mod humanoide robotter og robotter med fire ben – ikke mod de autonome mobile lagerrobotter og Goods-to-Person-systemer, som Geek+ sælger til britiske lagre . Geek+’s centrale produktlinje er derfor ikke omfattet af det amerikanske forbud.

Men den geopolitiske betydning rækker længere end den konkrete produktkategori. USA bevæger sig mod en mere aggressiv afkobling fra kinesisk avanceret teknologi, mens Storbritannien fortsat tillader kinesiske lagerrobotter at få en større rolle i detailhandel og logistik.

Det skaber en tydelig forskel mellem vestlige markeder. For Geek+ kan Storbritannien og det bredere EMEA-område – Europa, Mellemøsten og Afrika – blive endnu vigtigere, hvis adgangen til det amerikanske marked bliver vanskeligere. Storbritannien er allerede virksomhedens største europæiske marked .

Samtidig viser forbuddet, at robotter i stigende grad bliver behandlet som strategisk infrastruktur og ikke blot som industrielt udstyr. Når robotterne er forbundet til netværk, lagerstyring og i nogle tilfælde kritiske systemer, bliver spørgsmål om data, cybersikkerhed og forsyningskæder en del af den internationale teknologikamp .

Den britiske balancegang

Geek+’s fremgang i Storbritannien er drevet af et praktisk behov: Virksomhederne mangler arbejdskraft, vil øge hastigheden og skal håndtere et dyrere og mere konkurrencepræget logistikmarked.

Men automatiseringen skaber også en politisk og social balancegang. Hvis robotter alene bruges til at reducere antallet af ansatte, vil fagforeningernes modstand sandsynligvis vokse. Hvis virksomhederne derimod kombinerer teknologien med efteruddannelse, klare regler for overvågning og forhandling med medarbejderne, kan robotterne blive et middel til at afhjælpe manglen på arbejdskraft uden at gøre lagerarbejdet endnu mere usikkert.

Samtidig bliver Storbritannien nødt til at navigere mellem behovet for hurtigere produktivitetsvækst og de sikkerhedspolitiske hensyn, der får USA til at begrænse kinesisk robotteknologi. Geek+’s britiske ekspansion befinder sig dermed i krydsfeltet mellem arbejdsmarked, produktivitet og den tiltagende teknologiske rivalisering mellem Kina og USA.