FIFA annoncerede den 28. juli planer om at etablere FIFA Forward Enterprise (FFE) – et nyt kommercielt datterselskab, der skal samle rettigheder og drift omkring FIFA’s turneringer.
Planen omfatter blandt andet:
FIFA har fremstillet kapitaltilførslen som en måde at øge finansieringen af fodboldudvikling verden over. Kritikere frygter derimod, at verdens største fodboldturnering bliver gjort til et investeringsaktiv, og at private interesser får indflydelse på sportens kommercielle og institutionelle struktur .
UEFA, det europæiske fodboldforbund, holdt et ekstraordinært møde med alle sine 55 medlemsforbund torsdag. Her stemte samtlige for at boykotte VM og alle andre FIFA-turneringer, så længe forslaget om FFE fortsat er under behandling .
UEFA erklærede, at organisationen og de europæiske medlemsforbund “enstemmigt og utvetydigt” afviser at overføre ejerandele i VM og andre FIFA-turneringer til private investorer . UEFA har samtidig sagt, at europæiske landshold ikke vender tilbage, før forslaget er droppet helt, og FIFA har givet bindende garantier for, at organisationens turneringer og styring ikke igen åbnes for privat ejerskab .
UEFA har desuden anklaget FIFA for at ville “berige sig selv og sine venner” . En europæisk boykot vil kunne ramme både VM’s sportslige legitimitet og turneringens kommercielle værdi markant.
CONCACAF, som organiserer fodbolden i Nord- og Mellemamerika samt Caribien, mødtes senere torsdag med repræsentanter for sine 41 medlemsforbund. Også her blev forslaget afvist enstemmigt .
CONCACAF valgte dog ikke at tilslutte sig UEFA’s boykotlinje. I stedet instruerede organisationen sine repræsentanter i FIFA-rådet i at kræve ordentlige procedurer, større gennemsigtighed og “due process” – altså en korrekt og fair beslutningsproces .
Organisationen sagde, at medlemmerne først blev bekendt med planen gennem medierne og en efterfølgende pressemeddelelse, ikke gennem en formel konsultation i FIFA. CONCACAF pegede på den korte tidsfrist og på, at relevante FIFA-organer endnu ikke havde gennemgået eller godkendt forslaget .
Forskellen er derfor tydelig: UEFA har koblet sin afvisning sammen med en fuld sportslig boykot, mens CONCACAF afviser selve planen, men fortsat ønsker, at sagen behandles gennem FIFA’s etablerede beslutningskanaler.
UEFA’s 55 medlemsforbund og CONCACAF’s 41 udgør tilsammen 96 af FIFA’s 211 medlemsforbund .
Et simpelt flertal kræver 106 stemmer. Oppositionen mangler dermed 10 stemmer for at nå det antal, der i praksis vil kunne blokere et forslag, som kræver simpelt flertal . Stillingen kan dog ændre sig, når de øvrige kontinentale forbund tager stilling frem mod fristen den 19. september.
Infantino har tilbudt hvert medlemsforbund en engangsudbetaling på 20 millioner dollar samt yderligere 20 millioner dollar over de følgende tre år. Han har samtidig advaret om, at forbund, der ikke støtter planen inden fristen, mister adgangen til pengene .
Konflikten handler ikke kun om, hvorvidt FIFA skal rejse milliarder af dollar gennem private investorer. Den handler også om, hvem der skal have indflydelse på fodboldens vigtigste turneringer – og hvordan så store beslutninger træffes.
At flere kontinentale forbund siger, at de blev orienteret gennem medierne, har forstærket kritikken af FIFA’s styring og åbenhed. Den korte tidsfrist, de økonomiske incitamenter til medlemsforbundene og forbindelsen til Kushner-familiens investeringsmiljø har samtidig gjort konflikten mere politisk og principiel .
Med UEFA’s boykotlinje og CONCACAF’s afvisning står FIFA derfor over for den mest alvorlige institutionelle udfordring i flere år – en krise, der af flere sammenlignes med efterspillet til korruptionsskandalerne i 2015.