Zelensky beordrer nye forsvarstiltag efter russisk masseangreb med 358 våben

Hvad fortæller angrebet om Ukraines situation?

Rusland udnytter en konkret svaghed

Angrebet bestod ikke kun af et stort antal droner, men også af usædvanligt mange missiler. Ifølge en vurdering fra Critical Threats Project var formålet blandt andet at udnytte Ukraines mangel på interceptorer mod ballistiske missiler .

Ukraine kan ofte forstyrre eller nedskyde mange Shahed-lignende droner med billigere systemer. Ballistiske missiler kræver derimod avancerede og kostbare interceptorer i Patriot- eller THAAD-klassen, som Ukraine ikke har tilstrækkeligt mange af.

Kyiv søger asymmetriske svar

Zelenskys fokus på "asymmetriske" og teknologiske løsninger viser, at Ukraine ikke længere udelukkende kan basere sit luftforsvar på flere af de samme vestlige systemer. Landet forsøger også at udvikle egne metoder til at udfylde de huller, som allierede ikke kan eller vil lukke hurtigt .

Det er en tilpasning drevet af nødvendighed: Når tilførslen af ballistiske interceptorer er begrænset, må Ukraine forsøge at gøre russiske angreb dyrere, mindre præcise eller vanskeligere at gennemføre på andre måder.

Rusland har fortsat initiativet i luftkrigen

At kunne samle 358 våben i én angrebsbølge viser Ruslands evne til at koncentrere ildkraft og forsøge at mætte det ukrainske luftforsvar. Ukraines nedskydningsrater er ofte høje mod droner, men langt mindre effektive mod ballistiske missiler. Det giver Rusland mulighed for gradvist at beskadige kritisk infrastruktur og ramme civile områder, så længe manglen på interceptorer består.

Vestlig støtte er stadig afgørende – men frustrationen vokser

Zelensky brugte straks angrebet til at lægge pres på NATO-landene ved topmødet i Ankara og i bilaterale samtaler. Han sagde direkte, at Ukraine selv kan håndtere alt andet, men er afhængig af partnernes beslutsomhed, når det gælder luftforsvar .

Den gentagne kritik af "utilstrækkelige eller forsinkede" leverancer afspejler en voksende spænding mellem Ukraines akutte behov på slagmarken og tempoet i de vestlige leverancer.

Briefingen handlede også om selvhjælp

At Zelensky samme dag godkendte både teknologiske modforanstaltninger og reformer af frontlinjeenhederne, er et tegn på, at den ukrainske ledelse forbereder sig på, at leverancerne af interceptorer fortsat kan være begrænsede .

Mødet var derfor ikke kun en appel til udlandet. Det var også et signal om, at Ukraine vil omorganisere sine styrker og udbygge sit eget teknologiske forsvar, mens landet fortsat forsøger at få mere avanceret luftforsvar fra sine allierede.