Op mod 5.000 ton uran fulgte med kobolten

Forskerne anslår, at mellem 2.000 og 5.000 ton naturligt uran blev eksporteret fra DR Congo i kobolthydroxidforsendelser fra 2000 til 2024 . Under 10 procent af mængden ser ud til at være blevet offentligt deklareret og placeret under IAEA's internationale kontrol .

Det meste af materialet blev efter forskernes vurdering sendt til Kina, hvor omkring 95 procent af verdens koboltraffinering foregår . Forskerne understreger dog, at der ikke er beviser for, at uranet bevidst blev eksporteret med henblik på våbenproduktion. Problemet er, at udeklareret materiale ikke er underlagt de samme begrænsninger på anvendelsen .

Studiets beregning betyder ikke, at der er blevet fremstillet atomvåben. Den angiver, at mængden af naturligt uran i teorien kunne danne grundlag for spalteligt materiale til cirka 600-1.500 atomvåben eller forsyne en almindelig letvandsreaktor med brændsel i 10-25 år .

Store mængder kan være endt i mineaffald

Uranet er ikke kun blevet ført ud af landet. Forskerne anslår også, at mellem 1.000 og 4.000 ton uran er blevet efterladt i mineaffald – det materiale, der tilbagebliver efter minedrift – i kemisk mobile former .

Det betyder, at uranet potentielt kan bevæge sig med regn- og grundvand. Det kan øge risikoen for radioaktivt støv, forurening af vand og jord samt eksponering af mennesker, der arbejder eller bor i nærheden af minerne .

Langvarig udsættelse for lave strålingsdoser eller indånding af radon, som kan dannes fra radioaktivt materiale, kan øge risikoen for kræft og andre helbredsproblemer hos minearbejdere . Congolesiske myndigheder forsøger ifølge rapporteringen at skaffe international finansiering til strålingsmålere ved udgående lastbiler .

Et hul i den globale atomsikkerhed

Når uran ikke bliver deklareret til IAEA, indgår det ikke fuldt ud i den internationale opgørelse og kontrol med nukleart materiale. Forskerne advarer derfor om, at materialet i princippet kan ende i et civilt atomprogram eller et militært program uden tilstrækkeligt tilsyn .

Undersøgelsen bygger videre på arbejde, som Manzuk præsenterede på Princeton i oktober 2025. Her brugte han geologiske og kemiske modeller til at undersøge, hvordan uran og kobolt kan forekomme sammen i malm . I det nye studie kombinerede forskerne oplysninger om mineralernes geografiske fordeling, geokemiske data, handelsregistre fra de enkelte miner og kemiske modeller for koboltforarbejdning for at følge uranets vej gennem forsyningskæden .

Forskerne efterlyser kontrol fra mine til eksport

Forfatterne anbefaler en række tiltag :

• En omfattende national gennemgang af minedriften i DR Congo samt nye regler, der adskiller uran fra koboltforsyningskæden.
• Systematiske målinger af uranindholdet i kobolthydroxid og løbende overvågning af minearbejderes strålingseksponering.
• Bedre overvågning af minerne for at sikre, at udvindingen foregår miljømæssigt forsvarligt.
• En forbedret registrering af både uranudvinding og urantransporter som et første, presserende skridt.
• På længere sigt at forarbejde kobolt til metal i DR Congo i stedet for at eksportere råt kobolthydroxid. Det kan gøre det muligt at håndtere og adskille uranet, før materialet forlader landet.

"På baggrund af vores resultater mener jeg, at der er behov for en omfattende national gennemgang af minedriften i DR Congo og nye regler for at adskille uran fra koboltforsyningskæden," sagde Philippe i en pressemeddelelse fra universitetet .

Op mod 5.000 ton uran fulgte med kobolten

Forskerne anslår, at mellem 2.000 og 5.000 ton naturligt uran blev eksporteret fra DR Congo i kobolthydroxidforsendelser fra 2000 til 2024 . Under 10 procent af mængden ser ud til at være blevet offentligt deklareret og placeret under IAEA's internationale kontrol .

Det meste af materialet blev efter forskernes vurdering sendt til Kina, hvor omkring 95 procent af verdens koboltraffinering foregår . Forskerne understreger dog, at der ikke er beviser for, at uranet bevidst blev eksporteret med henblik på våbenproduktion. Problemet er, at udeklareret materiale ikke er underlagt de samme begrænsninger på anvendelsen .

Studiets beregning betyder ikke, at der er blevet fremstillet atomvåben. Den angiver, at mængden af naturligt uran i teorien kunne danne grundlag for spalteligt materiale til cirka 600-1.500 atomvåben eller forsyne en almindelig letvandsreaktor med brændsel i 10-25 år .

Store mængder kan være endt i mineaffald

Uranet er ikke kun blevet ført ud af landet. Forskerne anslår også, at mellem 1.000 og 4.000 ton uran er blevet efterladt i mineaffald – det materiale, der tilbagebliver efter minedrift – i kemisk mobile former .

Det betyder, at uranet potentielt kan bevæge sig med regn- og grundvand. Det kan øge risikoen for radioaktivt støv, forurening af vand og jord samt eksponering af mennesker, der arbejder eller bor i nærheden af minerne .

Langvarig udsættelse for lave strålingsdoser eller indånding af radon, som kan dannes fra radioaktivt materiale, kan øge risikoen for kræft og andre helbredsproblemer hos minearbejdere . Congolesiske myndigheder forsøger ifølge rapporteringen at skaffe international finansiering til strålingsmålere ved udgående lastbiler .

Et hul i den globale atomsikkerhed

Når uran ikke bliver deklareret til IAEA, indgår det ikke fuldt ud i den internationale opgørelse og kontrol med nukleart materiale. Forskerne advarer derfor om, at materialet i princippet kan ende i et civilt atomprogram eller et militært program uden tilstrækkeligt tilsyn .

Undersøgelsen bygger videre på arbejde, som Manzuk præsenterede på Princeton i oktober 2025. Her brugte han geologiske og kemiske modeller til at undersøge, hvordan uran og kobolt kan forekomme sammen i malm . I det nye studie kombinerede forskerne oplysninger om mineralernes geografiske fordeling, geokemiske data, handelsregistre fra de enkelte miner og kemiske modeller for koboltforarbejdning for at følge uranets vej gennem forsyningskæden .

Forskerne efterlyser kontrol fra mine til eksport

Forfatterne anbefaler en række tiltag :

• En omfattende national gennemgang af minedriften i DR Congo samt nye regler, der adskiller uran fra koboltforsyningskæden.
• Systematiske målinger af uranindholdet i kobolthydroxid og løbende overvågning af minearbejderes strålingseksponering.
• Bedre overvågning af minerne for at sikre, at udvindingen foregår miljømæssigt forsvarligt.
• En forbedret registrering af både uranudvinding og urantransporter som et første, presserende skridt.
• På længere sigt at forarbejde kobolt til metal i DR Congo i stedet for at eksportere råt kobolthydroxid. Det kan gøre det muligt at håndtere og adskille uranet, før materialet forlader landet.

"På baggrund af vores resultater mener jeg, at der er behov for en omfattende national gennemgang af minedriften i DR Congo og nye regler for at adskille uran fra koboltforsyningskæden," sagde Philippe i en pressemeddelelse fra universitetet .