Europas gasmareridt i vinteren 2026: Fire kriser rammer samtidig

Qatars LNG-eksport, som stod for omkring 5 procent af Europas gasforsyning, har i praksis været standset, siden et qatarsk gasskib blev ramt . Det skaber alene et forventet hul på op til 20 milliarder kubikmeter gas frem mod vinteren .

LNG er flydende naturgas, der transporteres med skib. Når forsyningerne fra Qatar forsvinder, skal Europa derfor finde erstatninger på et globalt marked, hvor købere i Asien også konkurrerer om de samme laster.

2. Den globale vækst i LNG-forsyningen kollapser

Før konflikten forventede markedet, at den globale LNG-forsyning ville vokse med cirka 11 procent fra år til år. Nu er forventningen reduceret til blot 1 procent, fordi ny produktion fra Qatar, USA og andre steder enten er forstyrret, forsinket eller bliver omdirigeret til Asien .

Det er vigtigt, fordi Europa ikke længere kan regne med, at nye LNG-mængder hurtigt fylder hullerne i lagrene. Selv hvis enkelte leverancer kan købes på spotmarkedet, risikerer europæiske købere at skulle betale stadig mere for dem.

3. Tørken på Rhinen rammer energilogistikken

En fjerde hedebølge denne sommer har sendt vandstanden i Rhinen ned mod rekordlave niveauer. Ved det kritiske målested Kaub, nær Koblenz, var vandstanden allerede faldet til 28 centimeter den 28. juli – det laveste niveau siden 2018. Prognoser pegede på omkring 24 centimeter og i værste fald tæt på 20 centimeter .

Den sejlbare vanddybde ved Kaub var 29 centimeter den 30. juli, tæt på den hidtidige rekord på 25 centimeter fra oktober 2018 . Pramme kan derfor kun sejle med omkring 15–20 procent af normal last .

Det gør transporten af kul, fyringsolie og råvarer til kraftværker og industrivirksomheder i Tyskland og Schweiz dyrere og vanskeligere . Contargo, en stor transportoperatør, har forhøjet lavvandstillægget til op mod 195 euro for en 20-fodscontainer og 250 euro for en 40-fodscontainer ved de laveste målinger .

Ifølge tyske føderale data samlet af Bloomberg er vandstanden, der bestemmer prammes passage ved Kaub, på det laveste niveau for årstiden siden mindst 1990 . Rhintørken skaber dermed ikke selve gasmanglen, men den gør det sværere og dyrere at flytte andre energikilder og industrivarer rundt i Europa.

4. EU's gaslagre ligger kritisk lavt

Ved udgangen af juli 2026 var EU's gaslagre omkring 53–55 procent fulde. Det er cirka 12–15 procentpoint under det sæsonmæssige femårsgennemsnit og det laveste juliniveau siden 2021 . Den 29. juli viste enkelte målinger et niveau på blot 47 procent – 18 procentpoint under normalen .

EU-landenes nettoindsprøjtning af gas den 1. juli var den laveste for denne dato i seks år . Den 22. juli var lagrene 12,0 milliarder kubikmeter lavere end på samme tidspunkt året før . Equinors topchef har sagt, at Europa sandsynligvis ikke når målet om 80 procent fyldte lagre før vinteren .

Analysevirksomheden Wood Mackenzie vurderer, at lagrene kan ende under 70 procent før vinteren, hvilket vil øge risikoen for forsyningsproblemer . I et optimistisk scenarie, hvor Qatar igen når fuld kapacitet ved udgangen af september, vurderer selskabet, at Europas lagre højst vil nå 75 procent den 1. november .

Markedet indregner allerede risikoen

Prisen på den europæiske referencekontrakt Dutch TTF – futures for naturgas leveret i Nederlandene – steg kortvarigt over 60 euro/MWh den 20. juli. Den 29. juli lå den på 61,63 euro/MWh .

Det svarer til en stigning på omkring 37 procent på en måned og cirka 75 procent på et år . Spotpriserne ligger samtidig mere end 50 procent over niveauet i juni .

De høje priser er markedets måde at signalere, at gas skal købes tidligere, og at konkurrencen om de resterende LNG-laster kan blive hård. De gør samtidig det dyrere for husholdninger og virksomheder at opbygge ekstra sikkerhedslagre.

Advarsler fra analytikere og energiselskaber

• Reuters, 27. juli: Europa går vinteren i møde med "alarmerende skrøbelige energiforsyninger", fordi konflikterne i Mellemøsten og Rusland strammer de globale markeder for LNG og fyringsolie .
• Bloomberg, 24. juli: Den globale kamp om LNG truer med at undergrave Europas strategi om at vente med vinterindkøbene, indtil Hormuzstrædet genåbner .
• Wood Mackenzie, 23. juli: Selv i et optimistisk scenarie med genoprettet qatarsk kapacitet når de europæiske lagre højst omkring 75 procent den 1. november .
• Chatham House: Selv en genåbning af Hormuzstrædet vil ikke fjerne Europas mere grundlæggende sårbarhed på energiområdet .

EU-Kommissionen ser ikke en akut forsyningskrise

Der er dog en vigtig reservation til det dystre billede. EU-Kommissionens Gas Coordination Group sagde så sent som den 1. juli, at der "ikke er nogen umiddelbar bekymring" for gassikkerheden den kommende vinter. Gruppen fastholder, at et lagerniveau på 80 procent ved sommerens udgang vil være tilstrækkeligt .

Kommissionens vurdering bygger blandt andet på, at lavere efterspørgsel, LNG-importer fra andre ruter og alternative rørledningsleverancer kan lukke en del af hullet. Analytikere, handlere og energiselskaber er derimod mere skeptiske. De peger på, at lagerindsprøjtningerne går for langsomt, samtidig med at asiatiske købere konkurrerer om spotleverancer .

Forskellen handler derfor ikke kun om tallene, men også om hvilke forudsætninger man lægger til grund for resten af sommeren og efteråret.

Konklusion: En strukturel mangel, ikke ét enkelt chok

Lukningen af Hormuzstrædet og tabet af qatarsk LNG, faldet i den forventede globale LNG-vækst fra 11 til 1 procent, de rekordlave vandstande ved Kaub og EU's lave gaslagre på omkring 53–55 procent skaber tilsammen et strukturelt underskud, som bliver svært at udfylde før vinteren.

Om situationen udvikler sig til en egentlig energikrise, afhænger især af tre forhold: vintertemperaturerne, hvornår Hormuzstrædet igen bliver åbent for normal trafik, og hvor aggressivt asiatiske købere konkurrerer om de resterende LNG-laster. Indtil videre er markedets besked klar: Europas vinterbuffer er markant mindre end normalt.