Sådan kollapsede den diplomatiske pause mellem USA og Iran

Missiler mod amerikanske styrker i Jordan udløste nyt svar

Pausen brød sammen tirsdag og onsdag, 28.-29. juli, da Irans Revolutionsgarde, IRGC, affyrede en overraskende salve af ballistiske missiler mod amerikanske militære installationer i Jordan. Et af de nævnte mål var Muwaffaq Salti-flybasen, hvor amerikansk CENTCOM-personel er stationeret .

Det amerikanske militær oplyste, at alle missilerne i angrebet tirsdag blev opsnappet . Jordans militær sagde desuden, at landets luftforsvar havde skudt fem iranske missiler ned tidligt onsdag .

Angrebet kom efter et separat iransk missilangreb mod en jordansk base 17. juli. Ifølge amerikanske embedsmænd ramte det modulbygninger, hvor amerikanske soldater boede og opholdt sig, og to amerikanske soldater blev dræbt .

Trump truer med en »massiv« offensiv

Allerede 23. juli sagde præsident Donald Trump til Axios, at han »seriøst overvejede« et massivt angreb på Iran – større end angrebene under Operation Epic Fury. »Jeg overvejer et massivt angreb. Større end nogensinde før,« sagde Trump .

Dagen efter mødtes han med sine øverste militære rådgivere for at drøfte mulighederne . Den 25. juli rapporterede The New York Times, at Trump havde valgt ikke straks at gennemføre en større eskalation .

Efter de seneste iranske missilangreb sagde Trump imidlertid i et interview med Fox News, at USA ville »slå« Iran og gennemføre en markant optrapning . Han har offentligt sagt, at han er »tæt« på at træffe en beslutning om angreb i en ny størrelsesorden . Det er dog fortsat uklart, om og hvornår en sådan operation vil blive beordret.

En ny front i Irak

Samtidig gennemførte USA og Saudi-Arabien 28.-29. juli fælles præcisionsangreb i det østlige Irak mod Iran-allierede militser. Angrebene ramte primært mål knyttet til Popular Mobilization Forces, PMF, en paraplyorganisation for væbnede grupper, hvor flere er tæt på Iran .

Saudi-Arabien sagde, at operationen var et svar på droneangreb mod saudiske olieanlæg . Ifølge foreløbige oplysninger blev mindst 20 PMF-medlemmer dræbt . Iraks premierminister, Ali al-Zaidi, indkaldte landets nationale sikkerhedsråd til et hastemøde og fordømte angrebene som en »farlig eskalation« .

Angrebene har dermed åbnet en ny irakisk front i den allerede bredere USA-Iran-konflikt .

Hvad sker der med Hormuzstrædet?

Oman har forsøgt at mægle i forhandlingerne mellem USA og Iran om at genåbne Hormuzstrædet. Den 27. juli sagde Oman, at samtalerne gjorde »fremskridt«, og at Teheran deltog i processen .

Det tilgængelige materiale bekræfter imidlertid ikke, at Iran udtrykkeligt har afvist et omansk forslag om fælles kontrol over strædet. NPR's rapportering peger på, at forhandlingerne fortsatte, og at Iran havde indstillet sine gengældelsesangreb under den amerikanske pause – ikke på, at Teheran havde afvist den omanske kanal .

Påstanden om en iransk afvisning af fælles kontrol er derfor endnu ikke underbygget af de indsamlede kilder.

Olieprisen og den vigtigste usikkerhed

Den tilspidsede konflikt har igen rystet energimarkederne og lagt et vedvarende opadgående pres på oliepriserne . Time koblede 25. juli direkte den militære optrapning sammen med stigende energipriser .

Det præcise niveau for Brent-olie den 30. juli kan dog ikke bekræftes ud fra de kilder, der er tilgængelige her. En pris over 100 dollar pr. tønde er forenelig med den markedsuro, der følger af gentagne angreb på energiinfrastruktur i Golfen og forstyrrelser i Hormuzstrædet, men tallet er ikke selvstændigt verificeret i materialet.

Det, der er bedst dokumenteret, er: at den diplomatiske pause brød sammen; at Iran angreb amerikanske styrker i Jordan; at Trump overvejer en større militær optrapning; og at USA og Saudi-Arabien har angrebet Iran-allierede grupper i Irak. Derimod er både den påståede iranske afvisning af omansk fælles kontrol over Hormuzstrædet og den præcise Brent-pris over 100 dollar fortsat ubekræftede oplysninger.