Det har skabt en særlig efterspørgsel efter løsninger, der kan installeres hurtigt uden større ombygning. Mideas PortaSplit er et mobilt splitanlæg med en udendørs del, der er udviklet med hensyn til europæiske regler og de begrænsninger, som mange vinduer og lejlighedsbygninger giver .

Midea sætter fabrikker og logistik i højeste gear

Midea har reageret på efterspørgslen med både større produktion og hurtigere transport:

• Stort salg: Siden den europæiske lancering i 2024 har Midea solgt over 300.000 PortaSplit-enheder i Europa . I 2026 har leverancerne til Europa allerede rundet 200.000 enheder – omtrent en fordobling fra året før .
• Ny produktionslinje: En ny linje på fabrikken i Wuhu har fordoblet den daglige kapacitet for mobile klimaanlæg til 6.000 enheder .
• Flere fabrikker arbejder på fuld kraft: Dedikerede PortaSplit-linjer kører med høj kapacitet i Wuhu i Anhui-provinsen, i Nansha-distriktet i Guangzhou og i Shunde i Guangdong . Fabrikken i Shunde har ifølge Midea kørt døgnet rundt for at øge produktionen .
• Akutte ordrer: Fabrikkerne i Wuhu og Guangzhou modtog tilsammen 200.000 nye europæiske ordrer på en enkelt måned . I juli blev 20.000 klimaanlæg sendt til Frankrig på syv dage .
• Hurtigere fragt: For at forkorte leveringstiden sendes komponenter og færdige enheder med fly, højhastighedstog og godstog på ruten mellem Kina og Europa – i stedet for udelukkende at benytte traditionel søfragt .

PortaSplit har i perioder været udsolgt eller svært at skaffe på udvalgte markeder, fordi efterspørgslen har oversteget lagerbeholdningen .

Et nyt pres på elsystemerne

Den stigende brug af aircondition løser et akut sundheds- og komfortproblem, men den flytter også en større del af energiforbruget over på sommermånederne. Når mange anlæg tændes samtidig under en hedebølge, kan det give høje spidsbelastninger og presse både elnet og kraftværker .

Schweiz mærker ændringen

Schweiz oplevede i 2026 sin længste registrerede hedebølge i mere end 160 år med 13 tropedage i træk i Bern. I Basel blev der målt 39 °C . Køling og ventilation står nu for næsten 11 procent af landets elforbrug, ikke langt fra opvarmningens andel på 14 procent .

Et almindeligt splitanlæg bruger omkring 700-1.000 kWh om året, afhængigt af drift og effektivitet . Det er flere gange mere end forbruget fra en række almindelige husholdningsapparater. Den samlede belastning bliver især tydelig, når mange anlæg kører på samme tid under de varmeste dage.

Hvad med Kina?

Kinas fabrikker har arbejdet i døgndrift for at håndtere eksportordrerne, og dele er blevet sendt med fly og tog for at holde produktionen i gang . Det tilgængelige kildemateriale kvantificerer dog ikke, hvor meget denne produktionsstigning specifikt har påvirket Kinas eget elnet. Det er derfor ikke muligt at angive en dokumenteret indenlandsk elbelastning fra Mideas ekstra produktion.

IEA: Køling bliver en af de store drivkræfter

Den Internationale Energiorganisation, IEA, peger på, at udviklingen rækker langt ud over sommeren 2026. Det globale elforbrug til rumkøling var over 2.900 TWh i 2025 – cirka 50 procent mere end i 2015 – og ventes at overstige 4.500 TWh i 2035 under de nuværende politiske rammer .

IEA har samtidig vurderet, at efterspørgslen efter energi til rumkøling er vokset med omkring 4 procent om året siden 2000, omtrent dobbelt så hurtigt som efterspørgslen efter opvarmning . I 2035 kan køling kræve yderligere omkring 1.200 TWh elektricitet sammenlignet med dagens niveau .

I IEA's scenarie for de allerede vedtagne og annoncerede politiske tiltag, STEPS, ventes den globale spidsbelastning på elnettene at vokse med omkring 40 procent frem mod 2035. Øget behov for køling er blandt de vigtigste forklaringer sammen med datacentre og elektrificeret transport .

IEA's teknologiperspektiv for 2026 viser desuden, at andelen af husholdninger verden over med aircondition er tredoblet siden 2000 til omkring 40 procent, mens elforbruget til køling er mere end fordoblet .

Den centrale udfordring

Sommerens klimaanlæg-boom viser, hvordan varmere og mere ekstreme somre hurtigt kan ændre forbrugsmønstre. Flere klimaanlæg kan beskytte mennesker mod farlig varme, men hvis de ikke samtidig bliver mere energieffektive, kan de øge presset på elnettene og forstærke energibehovet yderligere.

For Europa betyder det, at køling i stigende grad skal tænkes ind i planlægningen af bygninger, elnet og energiforsyning – ikke kun som et midlertidigt svar på en enkelt varm sommer, men som en permanent del af energisystemet.

Det har skabt en særlig efterspørgsel efter løsninger, der kan installeres hurtigt uden større ombygning. Mideas PortaSplit er et mobilt splitanlæg med en udendørs del, der er udviklet med hensyn til europæiske regler og de begrænsninger, som mange vinduer og lejlighedsbygninger giver .

Midea sætter fabrikker og logistik i højeste gear

Midea har reageret på efterspørgslen med både større produktion og hurtigere transport:

• Stort salg: Siden den europæiske lancering i 2024 har Midea solgt over 300.000 PortaSplit-enheder i Europa . I 2026 har leverancerne til Europa allerede rundet 200.000 enheder – omtrent en fordobling fra året før .
• Ny produktionslinje: En ny linje på fabrikken i Wuhu har fordoblet den daglige kapacitet for mobile klimaanlæg til 6.000 enheder .
• Flere fabrikker arbejder på fuld kraft: Dedikerede PortaSplit-linjer kører med høj kapacitet i Wuhu i Anhui-provinsen, i Nansha-distriktet i Guangzhou og i Shunde i Guangdong . Fabrikken i Shunde har ifølge Midea kørt døgnet rundt for at øge produktionen .
• Akutte ordrer: Fabrikkerne i Wuhu og Guangzhou modtog tilsammen 200.000 nye europæiske ordrer på en enkelt måned . I juli blev 20.000 klimaanlæg sendt til Frankrig på syv dage .
• Hurtigere fragt: For at forkorte leveringstiden sendes komponenter og færdige enheder med fly, højhastighedstog og godstog på ruten mellem Kina og Europa – i stedet for udelukkende at benytte traditionel søfragt .

PortaSplit har i perioder været udsolgt eller svært at skaffe på udvalgte markeder, fordi efterspørgslen har oversteget lagerbeholdningen .

Et nyt pres på elsystemerne

Den stigende brug af aircondition løser et akut sundheds- og komfortproblem, men den flytter også en større del af energiforbruget over på sommermånederne. Når mange anlæg tændes samtidig under en hedebølge, kan det give høje spidsbelastninger og presse både elnet og kraftværker .

Schweiz mærker ændringen

Schweiz oplevede i 2026 sin længste registrerede hedebølge i mere end 160 år med 13 tropedage i træk i Bern. I Basel blev der målt 39 °C . Køling og ventilation står nu for næsten 11 procent af landets elforbrug, ikke langt fra opvarmningens andel på 14 procent .

Et almindeligt splitanlæg bruger omkring 700-1.000 kWh om året, afhængigt af drift og effektivitet . Det er flere gange mere end forbruget fra en række almindelige husholdningsapparater. Den samlede belastning bliver især tydelig, når mange anlæg kører på samme tid under de varmeste dage.

Hvad med Kina?

Kinas fabrikker har arbejdet i døgndrift for at håndtere eksportordrerne, og dele er blevet sendt med fly og tog for at holde produktionen i gang . Det tilgængelige kildemateriale kvantificerer dog ikke, hvor meget denne produktionsstigning specifikt har påvirket Kinas eget elnet. Det er derfor ikke muligt at angive en dokumenteret indenlandsk elbelastning fra Mideas ekstra produktion.

IEA: Køling bliver en af de store drivkræfter

Den Internationale Energiorganisation, IEA, peger på, at udviklingen rækker langt ud over sommeren 2026. Det globale elforbrug til rumkøling var over 2.900 TWh i 2025 – cirka 50 procent mere end i 2015 – og ventes at overstige 4.500 TWh i 2035 under de nuværende politiske rammer .

IEA har samtidig vurderet, at efterspørgslen efter energi til rumkøling er vokset med omkring 4 procent om året siden 2000, omtrent dobbelt så hurtigt som efterspørgslen efter opvarmning . I 2035 kan køling kræve yderligere omkring 1.200 TWh elektricitet sammenlignet med dagens niveau .

I IEA's scenarie for de allerede vedtagne og annoncerede politiske tiltag, STEPS, ventes den globale spidsbelastning på elnettene at vokse med omkring 40 procent frem mod 2035. Øget behov for køling er blandt de vigtigste forklaringer sammen med datacentre og elektrificeret transport .

IEA's teknologiperspektiv for 2026 viser desuden, at andelen af husholdninger verden over med aircondition er tredoblet siden 2000 til omkring 40 procent, mens elforbruget til køling er mere end fordoblet .

Den centrale udfordring

Sommerens klimaanlæg-boom viser, hvordan varmere og mere ekstreme somre hurtigt kan ændre forbrugsmønstre. Flere klimaanlæg kan beskytte mennesker mod farlig varme, men hvis de ikke samtidig bliver mere energieffektive, kan de øge presset på elnettene og forstærke energibehovet yderligere.

For Europa betyder det, at køling i stigende grad skal tænkes ind i planlægningen af bygninger, elnet og energiforsyning – ikke kun som et midlertidigt svar på en enkelt varm sommer, men som en permanent del af energisystemet.