Eksploderende militær- og krigsgældsudgifter

• De føderale udgifter steg med 17 % år-over-år i de første fem måneder af 2026 – det største budgetunderskud siden mindst 1996 . Allerede i april havde underskuddet oversteget hele årsmålet og nåede 78,9 milliarder dollars (2,5 % af BNP) på bare fire måneder . Militærudgifterne fortsætter med at stige langt over de oprindelige planer; Ukraines efterretningstjeneste anslår merforbrug på 51,3 milliarder dollars alene på krigen .

Skjult seddelpresse via statsbanker

• Da det ikke længere er muligt at sælge statsobligationer på det åbne marked, tvinger finansministeriet statsbankerne til at købe nyudstedte OFZ-obligationer. Centralbanken stiller derefter likviditet til rådighed for bankerne, hvilket reelt skaber nye rubler til at finansiere underskuddet . Ukrainsk efterretningstjeneste betegner dette som "skjult rubeludstedelse" – en mekanisme, der i praksis er det samme som at trykke penge . Denne kanal er nu den primære måde at dække det voksende hul på .

Suspension af obligationsauktioner (OFZ-markedet fryser)

• Finansministeriet suspenderede den 20. juli 2026 alle almindelige auktioner over statsobligationer på ubestemt tid efter fire mislykkede salg i træk . To auktioner blev aflyst, én mislykkedes helt, og det eneste succesfulde salg indbragte blot 9 milliarder rubler (116 millioner dollars) mod et kvartalsvis lånebehov på 1,5 billioner rubler (19,35 milliarder dollars) . Investorer krævede renter på over 16 % på langfristede OFZ-obligationer – niveauer, ministeriet anså for uholdbare . Statens obligationsindeks RGBI faldt fra omkring 119 til 110 – årets lavpunkt . Det var den første auktioneringspause siden marts-september 2022 .

Putins krigsudgiftsdirektiv frem til 2029 og suspenderet finanspolitisk regel

• Ruslands budgetlov udsætter den såkaldte "nul-underskudsregel" på ubestemt tid. Præsident Putin har beordret, at krigsrelaterede udgifter prioriteres frem til mindst 2029, hvilket tilsidesætter tidligere planer om finanspolitisk konsolidering. Centralbankens egne prognoser regner med et strukturelt primærunderskud på 2 % af BNP i 2026, 1 % i 2027 og 0,5 % i 2028 – en tydelig erkendelse af, at budgettet vil være dybt i rødt i flere år .

Faldende BNP-vækst og nedskæringer i teknologifinansiering

• Den økonomiske vækst aftager under vægten af sanktioner, inflation og omfordeling af ressourcer til militæret. Regeringen overvejer besparelser på ikke-militære områder . For første gang siden invasionen af Ukraine indeholder budgettet for 2026 en nedgang i finansieringen af nationale teknologi- og udviklingsprogrammer, da Kremlin prioriterer militærudgifter over investering og innovation .

Sanktioner og krigsbelastning

• Afskåret fra internationale kapitalmarkeder er Rusland næsten helt afhængig af et presset indenlandsk finansielt system. Kombinationen af vestlige sanktioner, kapitalflugt, en inflationsstigning i midten af 2026 og svigtende forventninger til yderligere centralbankrentenedsættelser udløste et massesalg af statsobligationer, hvilket forværrede finansieringskrisen . Hudson Institute beskriver, at Ruslands "seddelpresser kører for fuld kraft" som den eneste tilbageværende redningsplanke .

Bundlinje: Ruslands underskud i 2026 er ikke en midlertidig skatteglidning – det er resultatet af en strukturel fælde. Krigsudgifterne stiger hurtigere, end indtægterne falder, obligationsmarkedet er brudt sammen, og regeringen er blevet tvunget til skjult monetær finansiering, som pumper inflationen op og underminerer rubelen – uden en troværdig plan om at vende tilbage til finansdisciplin før tidligst 2029.

Eksploderende militær- og krigsgældsudgifter

• De føderale udgifter steg med 17 % år-over-år i de første fem måneder af 2026 – det største budgetunderskud siden mindst 1996 . Allerede i april havde underskuddet oversteget hele årsmålet og nåede 78,9 milliarder dollars (2,5 % af BNP) på bare fire måneder . Militærudgifterne fortsætter med at stige langt over de oprindelige planer; Ukraines efterretningstjeneste anslår merforbrug på 51,3 milliarder dollars alene på krigen .

Skjult seddelpresse via statsbanker

• Da det ikke længere er muligt at sælge statsobligationer på det åbne marked, tvinger finansministeriet statsbankerne til at købe nyudstedte OFZ-obligationer. Centralbanken stiller derefter likviditet til rådighed for bankerne, hvilket reelt skaber nye rubler til at finansiere underskuddet . Ukrainsk efterretningstjeneste betegner dette som "skjult rubeludstedelse" – en mekanisme, der i praksis er det samme som at trykke penge . Denne kanal er nu den primære måde at dække det voksende hul på .

Suspension af obligationsauktioner (OFZ-markedet fryser)

• Finansministeriet suspenderede den 20. juli 2026 alle almindelige auktioner over statsobligationer på ubestemt tid efter fire mislykkede salg i træk . To auktioner blev aflyst, én mislykkedes helt, og det eneste succesfulde salg indbragte blot 9 milliarder rubler (116 millioner dollars) mod et kvartalsvis lånebehov på 1,5 billioner rubler (19,35 milliarder dollars) . Investorer krævede renter på over 16 % på langfristede OFZ-obligationer – niveauer, ministeriet anså for uholdbare . Statens obligationsindeks RGBI faldt fra omkring 119 til 110 – årets lavpunkt . Det var den første auktioneringspause siden marts-september 2022 .

Putins krigsudgiftsdirektiv frem til 2029 og suspenderet finanspolitisk regel

• Ruslands budgetlov udsætter den såkaldte "nul-underskudsregel" på ubestemt tid. Præsident Putin har beordret, at krigsrelaterede udgifter prioriteres frem til mindst 2029, hvilket tilsidesætter tidligere planer om finanspolitisk konsolidering. Centralbankens egne prognoser regner med et strukturelt primærunderskud på 2 % af BNP i 2026, 1 % i 2027 og 0,5 % i 2028 – en tydelig erkendelse af, at budgettet vil være dybt i rødt i flere år .

Faldende BNP-vækst og nedskæringer i teknologifinansiering

• Den økonomiske vækst aftager under vægten af sanktioner, inflation og omfordeling af ressourcer til militæret. Regeringen overvejer besparelser på ikke-militære områder . For første gang siden invasionen af Ukraine indeholder budgettet for 2026 en nedgang i finansieringen af nationale teknologi- og udviklingsprogrammer, da Kremlin prioriterer militærudgifter over investering og innovation .

Sanktioner og krigsbelastning

• Afskåret fra internationale kapitalmarkeder er Rusland næsten helt afhængig af et presset indenlandsk finansielt system. Kombinationen af vestlige sanktioner, kapitalflugt, en inflationsstigning i midten af 2026 og svigtende forventninger til yderligere centralbankrentenedsættelser udløste et massesalg af statsobligationer, hvilket forværrede finansieringskrisen . Hudson Institute beskriver, at Ruslands "seddelpresser kører for fuld kraft" som den eneste tilbageværende redningsplanke .

Bundlinje: Ruslands underskud i 2026 er ikke en midlertidig skatteglidning – det er resultatet af en strukturel fælde. Krigsudgifterne stiger hurtigere, end indtægterne falder, obligationsmarkedet er brudt sammen, og regeringen er blevet tvunget til skjult monetær finansiering, som pumper inflationen op og underminerer rubelen – uden en troværdig plan om at vende tilbage til finansdisciplin før tidligst 2029.