Det svækkede Trumps tillid. I et interview med BBC i juli 2025 sagde han, at han »stoler på næsten ingen«, da han blev spurgt om Putin . I 2026 beskrev han sig offentligt som »skuffet« over den russiske præsident .

Skiftet ser først og fremmest ud til at være pragmatisk. Trump har sagt til Putin, at han ønsker krigen afsluttet, og har henvist til de enorme tab. Vestlige vurderinger har anslået de russiske tab til omkring 1,4 millioner dræbte og sårede .

Hvilke løfter blev ikke indfriet?

Den præcise ordlyd af Putins private forsikringer er ikke offentlig. Flere rapporter peger dog på tre centrale forventninger, som ikke blev opfyldt:

• Et hurtigt ukrainsk sammenbrud: Trump forventede, at Rusland hurtigt ville vinde krigen. Ukraine holdt imidlertid stand og gennemførte effektive modoperationer, blandt andet droneangreb mod russiske olieraffinaderier og havne .
• En aftale på russiske vilkår: Trump ønskede en hurtig afslutning på krigen, men Putin afviser ifølge kilder tæt på Kreml fortsat opfordringer til fredsforhandlinger med Kyiv. Kilderne vurderer i stedet, at han er blevet endnu mere opsat på at fortsætte kampene .
• At personlige relationer ville føre til konkrete resultater: Efter et møde mellem Trump og Putin i Alaska i august 2025 forventede Trump fremgang. Den udeblev . En russisk præsidentiel rådgiver sagde senere, at Moskva nu venter på »sejr, ikke aftaler« .

Trump har ændret syn på Ukraines modstand

Trumps vurdering af både Ukraine og landets præsident, Volodymyr Zelenskyj, har ændret sig markant. Frankrigs præsident Emmanuel Macron sagde offentligt, at Trump ved sin tilbagevenden til Det Hvide Hus mente, at Ukraine ville tabe krigen .

Vendingen synes at være kommet efter en kombination af udviklingen på slagmarken og diplomatiske møder. Ukraine har vist, at landet kan modstå russisk pres og gennemføre asymmetriske angreb – blandt andet med droner mod russisk energiinfrastruktur .

Et møde mellem Trump og Zelenskyj under G7-topmødet i Frankrig i juni 2026, som europæiske allierede havde arbejdet for, bidrog også til at ændre den amerikanske præsidents vurdering .

Ved udgangen af juli rapporterede flere medier, at Trump var imponeret over ukrainernes modstandskraft og havde etableret et bedre forhold til Zelenskyj . Kilder til The Wall Street Journal beskriver samtidig, at Trump nu ser langt mere positivt på Ukraines evne til at fortsætte modstanden end ved begyndelsen af hans embedsperiode .

Hvad er status på den mulige luftvåbenhvile?

USA og Ukraine drøfter i slutningen af juli 2026 et forslag om en delvis luftvåbenhvile. Tanken er at standse luftangreb som et muligt første skridt i en ny indsats for at genstarte fredsforhandlingerne med Rusland .

De vigtigste udviklinger er:

• Møde i Washington: Zelenskyj mødtes med Trump i Det Hvide Hus den 28. juli 2026. Forslaget om en luftvåbenhvile var blandt de centrale emner .
• Ruslands reaktion: Kremls talsmand, Dmitrij Peskov, sagde, at det var »for tidligt« at kommentere. Han afviste oplysningerne som »avisreportager og ikke andet« .
• USA's diplomatiske linje: Udenrigsminister Marco Rubio sagde efter samtaler med den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov i Manila den 23. juli, at USA er klar til at spille en »konstruktiv rolle« . Samtidig understregede han, at der ikke er nogen hurtig vej til en aftale, og at diplomati vil kræve en vedvarende indsats og nye idéer .
• En vanskeligere forhandlingssituation: Reuters har rapporteret, at Putin snarere kan være tilbøjelig til at optrappe krigen end at forhandle. Ukrainske droneangreb på russisk energiinfrastruktur ser ifølge kilder tæt på Kreml ud til at have gjort hans position endnu mere uforsonlig .

Konklusion

Forslaget om en luftvåbenhvile befinder sig fortsat på drøftelsesstadiet mellem Kyiv og Washington. Det er endnu ikke formelt blevet præsenteret for Moskva, og Kreml har signaleret dyb skepsis.

Samtidig forsøger Trump-administrationen at holde en diplomatisk kanal åben. Men Rubios udtalelser viser, at Washington ikke forventer et hurtigt gennembrud. Trumps ændrede syn på Putin og Ukraine har derfor endnu ikke ført til en fredsaftale – kun til en ny og mere usikker fase i forsøget på at få krigen afsluttet.

Det svækkede Trumps tillid. I et interview med BBC i juli 2025 sagde han, at han »stoler på næsten ingen«, da han blev spurgt om Putin . I 2026 beskrev han sig offentligt som »skuffet« over den russiske præsident .

Skiftet ser først og fremmest ud til at være pragmatisk. Trump har sagt til Putin, at han ønsker krigen afsluttet, og har henvist til de enorme tab. Vestlige vurderinger har anslået de russiske tab til omkring 1,4 millioner dræbte og sårede .

Hvilke løfter blev ikke indfriet?

Den præcise ordlyd af Putins private forsikringer er ikke offentlig. Flere rapporter peger dog på tre centrale forventninger, som ikke blev opfyldt:

• Et hurtigt ukrainsk sammenbrud: Trump forventede, at Rusland hurtigt ville vinde krigen. Ukraine holdt imidlertid stand og gennemførte effektive modoperationer, blandt andet droneangreb mod russiske olieraffinaderier og havne .
• En aftale på russiske vilkår: Trump ønskede en hurtig afslutning på krigen, men Putin afviser ifølge kilder tæt på Kreml fortsat opfordringer til fredsforhandlinger med Kyiv. Kilderne vurderer i stedet, at han er blevet endnu mere opsat på at fortsætte kampene .
• At personlige relationer ville føre til konkrete resultater: Efter et møde mellem Trump og Putin i Alaska i august 2025 forventede Trump fremgang. Den udeblev . En russisk præsidentiel rådgiver sagde senere, at Moskva nu venter på »sejr, ikke aftaler« .

Trump har ændret syn på Ukraines modstand

Trumps vurdering af både Ukraine og landets præsident, Volodymyr Zelenskyj, har ændret sig markant. Frankrigs præsident Emmanuel Macron sagde offentligt, at Trump ved sin tilbagevenden til Det Hvide Hus mente, at Ukraine ville tabe krigen .

Vendingen synes at være kommet efter en kombination af udviklingen på slagmarken og diplomatiske møder. Ukraine har vist, at landet kan modstå russisk pres og gennemføre asymmetriske angreb – blandt andet med droner mod russisk energiinfrastruktur .

Et møde mellem Trump og Zelenskyj under G7-topmødet i Frankrig i juni 2026, som europæiske allierede havde arbejdet for, bidrog også til at ændre den amerikanske præsidents vurdering .

Ved udgangen af juli rapporterede flere medier, at Trump var imponeret over ukrainernes modstandskraft og havde etableret et bedre forhold til Zelenskyj . Kilder til The Wall Street Journal beskriver samtidig, at Trump nu ser langt mere positivt på Ukraines evne til at fortsætte modstanden end ved begyndelsen af hans embedsperiode .

Hvad er status på den mulige luftvåbenhvile?

USA og Ukraine drøfter i slutningen af juli 2026 et forslag om en delvis luftvåbenhvile. Tanken er at standse luftangreb som et muligt første skridt i en ny indsats for at genstarte fredsforhandlingerne med Rusland .

De vigtigste udviklinger er:

• Møde i Washington: Zelenskyj mødtes med Trump i Det Hvide Hus den 28. juli 2026. Forslaget om en luftvåbenhvile var blandt de centrale emner .
• Ruslands reaktion: Kremls talsmand, Dmitrij Peskov, sagde, at det var »for tidligt« at kommentere. Han afviste oplysningerne som »avisreportager og ikke andet« .
• USA's diplomatiske linje: Udenrigsminister Marco Rubio sagde efter samtaler med den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov i Manila den 23. juli, at USA er klar til at spille en »konstruktiv rolle« . Samtidig understregede han, at der ikke er nogen hurtig vej til en aftale, og at diplomati vil kræve en vedvarende indsats og nye idéer .
• En vanskeligere forhandlingssituation: Reuters har rapporteret, at Putin snarere kan være tilbøjelig til at optrappe krigen end at forhandle. Ukrainske droneangreb på russisk energiinfrastruktur ser ifølge kilder tæt på Kreml ud til at have gjort hans position endnu mere uforsonlig .

Konklusion

Forslaget om en luftvåbenhvile befinder sig fortsat på drøftelsesstadiet mellem Kyiv og Washington. Det er endnu ikke formelt blevet præsenteret for Moskva, og Kreml har signaleret dyb skepsis.

Samtidig forsøger Trump-administrationen at holde en diplomatisk kanal åben. Men Rubios udtalelser viser, at Washington ikke forventer et hurtigt gennembrud. Trumps ændrede syn på Putin og Ukraine har derfor endnu ikke ført til en fredsaftale – kun til en ny og mere usikker fase i forsøget på at få krigen afsluttet.