Skjult kæmpeby i Amazonas: LiDAR afslører Aquiry-civilisationens sande omfang

En banebrydende LiDAR-undersøgelse fra 2024, offentliggjort i Nature den 29. juli 2026, har fuldstændig ændret vores forståelse af det førkolumbianske Amazonas. Her er, hvad studiet afslørede.

Omfang og nye jordarbejder opdaget

• Forskerholdet, ledet af finske og brasilianske forskere som Alceu Ranzi og Martti Pärssinen, fløj LiDAR over ca. 4.497 km² regnskov i den brasilianske delstat Acre og naboliggende områder .
• Inden for det undersøgte område identificerede de 396 hidtil ukendte geoglyffer – store geometriske jordarbejder (grøfter, volde, veje og platforme) . Samlet overstiger antallet af bekræftede jordarbejder i regionen nu 1.300 .
• Ved at ekstrapolere fra undersøgelsen til lignende ustuderet terræn estimerer forskerne, at der kan være mellem 20.000 og 30.000 jordarbejder på tværs af det bredere sydvestlige Amazonas . Én rapport nævner en mulig øvre grænse på 30.000 .

Estimeret maksimal befolkning

• Undersøgelsen estimerer, at Aquiry-civilisationen havde en maksimal befolkning på op til 3 millioner mennesker omkring år 200 e.Kr. .
• Civilisationen blomstrede fra ca. 600 f.Kr. til 850 e.Kr., og dens territorium var omtrent på størrelse med det nuværende Syrien .
• Befolkningen opretholdt sig selv på tværs af et netværk af bosættelser forbundet af veje og jordarbejder, hvilket repræsenterer en form for lavdensitetsurbanisme .

Afgrøder og økosystemforvaltning

• Aquiry praktiserede brandstyret landbrug: De brændte bambusdomineret skov for at rydde marker, primært til dyrkning af majs . Mikrobotaniske beviser fra beslægtede sydvestlige Amazonas-områder bekræfter majs som en hovedafgrøde, dyrket gennem sofistikeret landskabsteknik, herunder dræningskanaler .
• Andre dyrkede planter inkluderede sandsynligvis maniok, sød kartoffel, græskar og ferskenpalme – et mønster af polykultur-agroskovbrug, der er veldokumenteret på tværs af det sydlige Amazonas .
• Jordarbejderne – geometriske grøfter, vejdæmninger og platforme – tjente både ceremonielle og praktiske formål, herunder vandforvaltning, territorial afgrænsning og muligvis forsvar .

Hvad det siger om myten om en uberørt Amazonas

• Resultaterne afviser endegyldigt den længe holdte myte om Amazonas som en "uberørt" eller "jomfruelig" vildmark, der kun var sparsomt befolket før europæisk kontakt .
• I stedet viser dataene, at millioner af mennesker boede i og aktivt formede det sydvestlige Amazonas i næsten 1.500 år, idet de byggede titusindvis af strukturer og styrede skove gennem ild og dyrkning .
• Som en forsker udtrykte det: Dette "ændrede fuldstændig min forståelse" af regionens forhistorie . Aquiry tilpassede sig ikke blot skoven; de konstruerede landskabet i en massiv skala og efterlod et varigt menneskeskabt aftryk, der fortsat er synligt i den moderne skovkrone .
• Undersøgelsen har også nutidig relevans: At anerkende omfanget af førkolumbiansk arealanvendelse understøtter indfødte landkrav og udfordrer fortællinger, der fremstiller Amazonas som en vildmark tom for menneskelig historie før kolonialismen .