26 genetiske risikoområder knytter fibromyalgi til hjernen

Fibromyalgi ser ud til at udspringe af nervesystemet

Studiets hovedkonklusion er, at fibromyalgi først og fremmest bør forstås som en lidelse i centralnervesystemet. Arveligheden var i analysen udelukkende beriget i hjernevæv og bestemte typer nerveceller – ikke i muskler eller led .

Det understøtter opfattelsen af fibromyalgi som et neurologisk syndrom med en biologisk forklaring, snarere end en uforklarlig eller rent psykologisk tilstand .

26 genetiske områder – med HTT som det stærkeste signal

Ved hjælp af en såkaldt genomomspændende associationsanalyse, eller GWAS, sammenlignede forskerne genetiske variationer hos personer med og uden fibromyalgi. Analysen identificerede 26 uafhængige risikoloci – konkrete områder i arvemassen, der er statistisk forbundet med øget risiko for fibromyalgi .

Det mest markante fund var en kodende variant i HTT-genet . Genet er især kendt for sin forbindelse til Huntingtons sygdom, når det er muteret. Den nye sammenhæng betyder ikke, at fibromyalgi og Huntingtons sygdom er den samme sygdom, men den kan pege på delte biologiske mekanismer i hjernen.

Fundet kan også få betydning for fremtidig lægemiddeludvikling. Der findes allerede behandlinger rettet mod HTT, som undersøges i kliniske forsøg mod Huntingtons sygdom. På længere sigt kan det derfor blive relevant at undersøge, om nogle af disse behandlinger også kan anvendes mod fibromyalgi . Det er dog ikke det samme som, at behandlingerne allerede virker mod fibromyalgi.

Forskerne pegede desuden på flere andre gener med roller i hjernens og nervesystemets funktion, blandt andre:

• GPR52, som regulerer HTT
• CAMKV
• DCC
• DRD2/NCAM1
• MDGA2
• CELF4

Flere af generne er også forbundet med fysiske og psykiske træk, som ofte ses sammen med fibromyalgi. Det kan være med til at forklare, hvorfor sygdommen kan give et komplekst symptombillede .

Hvorfor rammes flere kvinder, hvis den genetiske risiko ligner mændenes?

Omkring 75 procent af fibromyalgi-tilfældene ses hos kvinder . Alligevel fandt studiet, at den genetiske opbygning af sygdommen i store træk er ens på tværs af køn .

Det betyder, at de gener, der øger risikoen for fibromyalgi, overordnet set er de samme hos mænd og kvinder . Forskerne vurderer derfor, at forskellen i forekomst snarere kan skyldes andre biologiske eller miljømæssige forhold – for eksempel hormoner, forskelle i smertebearbejdning eller forskellig eksponering for risikofaktorer .

Andre studier af kroniske smerter flere steder i kroppen har identificeret tusindvis af kønsspecifikke genetiske risikoområder . De så dog ikke ud til at være lige så stærke drivkræfter for fibromyalgi i denne analyse.

Genetisk overlap med andre sygdomme

Fibromyalgi optræder ofte sammen med andre smerterelaterede, psykiske og kropslige lidelser. Den nye analyse fandt stærke positive genetiske sammenhænge mellem fibromyalgi og blandt andet:

• lændesmerter
• posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD)
• irritabel tyktarm (IBS)
• migræne
• depression
• selvmordsrelaterede tanker eller handlinger
• ADHD

For flere af sammenhængene lå de genetiske korrelationskoefficienter over 0,7 . Det tyder på, at nogle af de biologiske mekanismer, der påvirker nervesystemets funktion, kan gøre en person mere sårbar over for flere af disse tilstande samtidig .

Fundet giver en mulig genetisk forklaring på, hvorfor fibromyalgi og eksempelvis migræne, depression eller irritabel tyktarm så ofte ses hos den samme person eller i den samme familie.

Gener er en sårbarhed – ikke en dom

Forskerne understreger, at genetisk risiko ikke er det samme som en sikker sygdomsudvikling . Selv personer, der bærer mange af de identificerede genvarianter, udvikler ikke nødvendigvis fibromyalgi.

Studiet understøtter i stedet en model, hvor gener og miljø påvirker hinanden. De genetiske varianter kan skabe en sårbarhed, mens en eller flere belastninger kan være nødvendige for, at sygdommen bryder ud . Mulige udløsende faktorer omfatter:

• fysiske traumer, eksempelvis en skade eller operation
• infektioner, herunder mulige overlap med langvarige følger efter covid-19
• smertefulde gigtsygdomme som slidgigt eller leddegigt
• langvarig stress
• belastende livsbegivenheder

Det kan være med til at forklare, hvorfor fibromyalgi hos nogle opstår efter en bestemt hændelse, mens andre med genetisk sårbarhed aldrig udvikler sygdommen.

Hvad kan resultaterne føre til?

Studiet ændrer ikke den enkelte patients diagnose eller behandling fra den ene dag til den anden. Men det giver forskerne en langt tydeligere biologisk ramme at arbejde videre med.

På længere sigt kan resultaterne bidrage til:

• diagnostiske værktøjer baseret på genetiske markører
• behandlinger, der målrettes bestemte signalveje i nervesystemet
• undersøgelser af, om eksisterende lægemidler – herunder behandlinger udviklet til Huntingtons sygdom – kan genanvendes
• mere individuel vurdering af risiko og forebyggelse med fokus på både gener og miljøpåvirkninger

For de anslåede 2 procent af befolkningen, der lever med fibromyalgi, er den vigtigste betydning måske, at sygdommen nu står med et langt tydeligere biologisk fingeraftryk .