Samlet er næsten 2.000 ghanesere dermed blevet eller ventes at blive evakueret i forbindelse med urolighederne.
Den ghanesiske regering har lovet en hjælpepakke med økonomiske tilskud, transport til destinationer rundt om i Ghana, støtte til reintegration, psykosocial rådgivning og nødhjælpsartikler .
Udenrigsminister Samuel Okudzeto Ablakwa har oplyst, at pakken har en værdi af GH¢5.500. Den består ifølge ministeren af et reintegrationslegat på GH¢5.000, et rejse- og transporttilskud på GH¢500, nødhjælpsartikler fra landets katastrofeberedskab NADMO samt gratis registrering i den nationale sygesikringsordning NHIS .
Der er i det tilgængelige kildemateriale ikke dokumentation for en samlet pakke på GH¢15.500 eller for et konkret beløb til jobplacering. Kilderne beskriver dog hjælp til beskæftigelse og erhverv som en del af den bredere reintegrationsindsats . Forretningsmanden Ibrahim Mahama har desuden privat finansieret flybilletter til anden fase af evakueringen .
Nigerias præsident Bola Tinubu afviste den 24. juli at mødes personligt med en særlig delegation, som Sydafrikas præsident Cyril Ramaphosa havde sendt til Abuja .
Delegationen blev ledet af Sydafrikas minister for internationale relationer og samarbejde, Ronald Lamola. Den ankom, mens der var fornyet vrede over den påståede tortur og drabet på den nigerianske statsborger Chika Ibe, som ifølge rapporterne involverede sydafrikansk politi i Cape Town .
I stedet blev delegationen henvist til Nigerias minister for udenrigsanliggender, Sola Enikanolaiye . Det blev bredt opfattet som en diplomatisk afvisning og et tegn på Nigerias voksende frustration over volden mod nigerianere og andre afrikanske migranter i Sydafrika. Nogle rapporter hævder desuden, at Tinubu krævede, at Pretoria først ratificerer en central bilateral sikkerhedsaftale .
March and March er en sydafrikansk civilsamfundsorganisation, der blev grundlagt i marts 2024. Organisationen fokuserer på illegal immigration og ledes af Jacinta Ngobese-Zuma . I 2026 spredte dens demonstrationer sig til flere dele af landet og blev sat i forbindelse med voldelige aktioner mod udlændinge .
Protesterne tog for alvor fart i slutningen af april, da hundredvis af deltagere gik på gaden i Pretoria og Johannesburg . Gruppen satte derefter den 30. juni som en uofficiel ”frist” for udokumenterede migranter til at forlade landet. Det udløste store marcher over hele Sydafrika .
Den 1. juli marcherede tusindvis af mennesker i flere større byer under massiv tilstedeværelse af politi og private sikkerhedsvagter. Mere end 900 personer blev anholdt i forbindelse med plyndringer og vold . Militæret blev sat i beredskab i flere byer, mens virksomheder lukkede, og udenlandske statsborgere flygtede .
Sydafrikanske myndigheder har afvist, at håndhævelsen af immigrationsregler i sig selv er udtryk for fremmedfjendtlighed. Samtidig har internationale organisationer advaret om, at protesterne har udviklet sig til trusler, selvtægt og vold mod mennesker på grund af deres nationalitet.
Human Rights Watch offentliggjorde den 20. maj en rapport om voldelige, fremmedfjendtlige angreb mod afrikanske og asiatiske udenlandske statsborgere. Ifølge organisationen reagerede politi og andre myndigheder kun begrænset eller utilstrækkeligt på angrebene . Rapporten knyttede specifikt volden til March and March-bevægelsen .
I en opfølgende beretning fra 29. juni beskrev Human Rights Watch, hvordan selvtægtsgrupper i Johannesburg gik fra dør til dør og rev mennesker ud af deres hjem. Flygtninge og asylansøgere fortalte, at de var blevet ”chikaneret, intimideret eller fysisk overfaldet” .
Den 10. juli blev angrebene ifølge rapporter intensiveret i Johannesburg, Soweto og Durban . Udviklingen har skabt en situation, hvor mange udenlandske statsborgere både frygter selvtægtsgrupper og er usikre på, om myndighederne vil beskytte dem.
Sydafrikanske myndigheder har samtidig intensiveret indsatsen mod personer uden gyldige opholdsdokumenter. Alene den 1. juli blev over 900 mennesker anholdt under de landsdækkende protester .
Flere rapporter fortæller, at tusindvis af afrikanske udenlandske statsborgere allerede havde forladt Sydafrika før fristen den 30. juni . Der foregår desuden repatriering i betydeligt omfang. Kildematerialet dokumenterer dog ikke selvstændigt påstanden om, at over 50.000 udokumenterede migranter blev repatrieret på én måned. Det kan derfor ikke bekræftes på baggrund af de foreliggende kilder.
Den Afrikanske Kommission for Menneskerettigheder og Folkenes Rettigheder udsendte den 27. april en formel erklæring, hvor den fordømte de fremmedfjendtlige angreb og selvtægtsgruppernes handlinger mod statsborgere fra andre afrikanske lande i Sydafrika .
Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Stater, ECOWAS, og Den Afrikanske Union, AU, følger ifølge materialet krisen tæt. Der findes dog ikke tilstrækkeligt direkte kildemateriale til at bekræfte, at Ghana formelt har indsendt en begæring om at få sagen på dagsordenen for det næste AU-topmøde, eller at ECOWAS har godkendt en sådan indsats.
Krisen har dermed allerede fået regionale konsekvenser: Ghana evakuerer sine borgere, Nigeria skærper tonen over for Sydafrika, og menneskerettighedsorganisationer kræver, at staten beskytter udenlandske statsborgere mod både vold og diskrimination.