Krigschokket, der kan give verden stagflation i 2026

Grundscenariet forudsætter, at Brent-olie i gennemsnit koster 94 dollar pr. tønde, og at de værste forstyrrelser i energiforsyningen aftager inden udgangen af juli .

Men banken har også regnet på langt mere alvorlige udfald. Verdensbankens cheføkonom, Indermit Gill, sagde til Reuters den 22. juli, at en eskalering af konflikten mellem USA og Iran i værste fald kan presse den globale vækst ned på 1,3 procent i 2026. Samtidig kan den globale inflation stige til 4,5 procent .

Hvis krisen bliver langvarig, men uden den mest alvorlige eskalering, opererer banken med et scenarie, hvor olieprisen i gennemsnit ligger på 115 dollar, og den globale vækst falder til 2,1 procent . Banken advarede desuden om, at 32 lande allerede befinder sig i eller er tæt på alvorlige gældsproblemer .

Bank of America: »Mild stagflation«

Bank of America var blandt de første store finanshuse til direkte at beskrive konflikten som et stagflationært chok. I en analyse fra april vurderede cheføkonom Claudio Irigoyen og hans team, at krigen både dæmper væksten og løfter priserne .

• Global vækst: Nedjusteret fra 3,5 procent før krigen til 3,1 procent i 2026.
• Global inflation: Opjusteret fra 2,8 procent til 3,3 procent.
• USA's vækst: Nedjusteret med 0,5 procentpoint til 2,3 procent.
• Inflation i USA: Forventes at nå 3,6 procent.
• Olie: Forventes at ligge omkring 100 dollar pr. tønde gennem hele året.

Bank of America vurderer desuden, at olieprisen selv efter en afslutning på krigen kan finde et nyt normalniveau på 90-95 dollar pr. tønde .

»Krigens udbytte indtil videre: mild stagflation«, skrev Irigoyen og tilføjede, at den permanente økonomiske effekt især afhænger af, hvor længe krigen varer .

IMF: Tre scenarier, som alle indebærer økonomisk smerte

IMF har opstillet tre scenarier for krigens konsekvenser .

• Referencescenariet: Hvis konflikten bliver kortvarig, ventes den globale vækst at blive 3,1 procent, mens inflationen lander på 4,4 procent. Scenariet bygger blandt andet på en stigning i energipriserne på 19 procent .
• Det negative scenarie: En længerevarende konflikt giver et større energiprisstød, stigende inflationsforventninger og risiko for strammere pengepolitik.
• Det alvorlige scenarie: En langvarig krig kombineret med en lukning af Hormuzstrædet vil give langt større skade på både vækst og inflation.

IMF-chef Kristalina Georgieva sagde i april til Reuters, at krigen allerede havde fjernet 13 procent af den globale olieforsyning . IMF vurderer samtidig, at en vedvarende olieprisstigning på 10 procent typisk lægger omkring 0,4 procentpoint til inflationen .

Fonden forventer, at den globale vækst falder fra 3,5 procent i 2025 til 3 procent i 2026, før den igen stiger til 3,4 procent i 2027 .

Asien: Høj vækst, men voksende prispres

ADB har nedjusteret prognosen for væksten i udviklingsøkonomierne i Asien og Stillehavsområdet til 4,9 procent i 2026. Det er lavere end prognosen på 5,1 procent fra april og under væksten på 5,5 procent i 2025 .

Inflationen i regionen ventes at stige til mellem 4,3 og 4,6 procent, afhængigt af opgørelsen . Presset kommer ikke kun fra energi. Dyrere gødning, andre råvarer og forstyrrelser i forsyningskæderne er også med til at brede inflationen ud i økonomien .

OECD: Nogle lande kan ende i recession

OECD har advaret om, at en langvarig krig kan sende enkelte lande ind i recession og samtidig løfte inflationen markant . Organisationens grundscenarie indebærer, at den globale vækst aftager fra 3 procent i 2025 til 2,8 procent i 2026, før den igen tager til .

Olie og energi er den afgørende brik

Olieprisen er den vigtigste kanal, hvorigennem krigen påvirker verdensøkonomien. Højere energipriser gør transport og produktion dyrere, presser husholdningernes købekraft og tvinger centralbankerne til at vælge mellem at understøtte væksten og bekæmpe inflationen.

Krigen har forværret udsigterne for et olieunderskud i 2026. Hvis forsyningen normaliseres, kan markedet dog stadig bevæge sig mod et overskud i 2027 .

Hormuzstrædet er særligt vigtigt. Den strategiske sejlrute er central for energimarkederne, og en længerevarende forstyrrelse vil kunne forstærke både olieprisstigninger og problemer med transport af varer .

Konsekvenserne stopper heller ikke ved benzin og elektricitet. Verdensbanken forventer, at de gennemsnitlige gødningspriser stiger med næsten 38 procent i 2026 som følge af forsyningsforstyrrelser . Samtidig er råvarepriserne steget omkring 22 procent, selv om analytikere tidligere havde ventet fald i 2026 .

Centralbankerne får et vanskeligt valg

Når økonomien både bremser op og bliver ramt af højere priser, bliver pengepolitikken vanskelig. Rentesænkninger kan støtte væksten, men risikerer at holde inflationen i live. Renteforhøjelser kan dæmpe prispresset, men gør samtidig lån og investeringer dyrere.

Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, har holdt styringsrenten på 3,50-3,75 procent i 2026. Samtidig er sandsynligheden for en renteforhøjelse steget, fordi inflationsrisikoen er vendt tilbage . Verdensbanken har advaret om, at en yderligere eskalering kan presse renterne op i flere af verdens største økonomier .

Renten på amerikanske 30-årige statsobligationer har ligget over 5 procent i den længste periode siden 2007. Det afspejler højere forventninger til inflationen og større usikkerhed på de finansielle markeder .

Virksomheder mærker også presset. Mere end tre fjerdedele af revisorer verden over meldte om højere driftsomkostninger i andet kvartal 2026, mens 83 procent af finansdirektørerne oplevede stigende omkostninger.

Hvem rammes hårdest?

Mellemøsten og Nordafrika

De største nedjusteringer af vækstudsigterne gælder Mellemøsten, Nordafrika, Afghanistan og Pakistan . IMF forventer en vækst på blot 2 procent i Golfstaternes Samarbejdsråd i 2026. Saudi-Arabien står mere robust end olieimportører som Egypten og Jordan, der er mere sårbare over for højere energipriser .

Afrika

FN har advaret om, at en langvarig konflikt kan udløse en bred leveomkostningskrise i Afrika, fordi dyrere brændstof, fødevarer og gødning rammer kontinentets økonomier . Olieeksporterende lande kan i nogle tilfælde få en fordel, men importafhængige lande bliver presset hårdere.

Emerging markets

Vækstøkonomier rammes generelt hårdere end rige økonomier. Højere gødningspriser slår direkte igennem i landbruget, mens dyrere fødevarer øger importregningen og belaster husholdningerne .

Det, der stadig kan ændre prognoserne

1. Krigens varighed er afgørende. Næsten alle prognoser afhænger af, hvor længe konflikten fortsætter, og om energiforsyningen – især gennem Hormuzstrædet – forbliver åben .
2. Værst tænkelige scenarier er ikke grundprognoser. Verdensbankens scenarie med 1,3 procents vækst og 4,5 procents inflation forudsætter en alvorlig eskalering. Det er ikke bankens centrale forventning .
3. Verdensøkonomien har indtil videre vist modstandskraft. Den 8. juli skrev cheferne for Det Internationale Energiagentur, IMF, Verdensbanken og Verdenshandelsorganisationen i en fælles erklæring, at verdensøkonomien overordnet set havde været robust over for chokket. De understregede samtidig, at usikkerheden fortsat er høj .
4. Olieforsyningen kan normaliseres. Hvis situationen stabiliseres, er der fortsat udsigt til et muligt olieoverskud i 2027 .

Konklusion

Krigen i Mellemøsten tvinger verdensøkonomien ind i en smertefuld ny balance. Det mest sandsynlige udfald kan stadig være en begrænset periode med »mild stagflation«, men risikoen for et langt værre forløb vokser, hvis krigen bliver langvarig, energiforsyningen forstyrres yderligere, eller finansmarkederne begynder at vise tegn på stress.

Den vigtigste variabel er derfor ikke kun olieprisen, men også spørgsmålet om, hvornår og hvordan konflikten slutter.