Efterspørgselseffekterne er allerede tydelige. Virksomheder investerer massivt i AI-infrastruktur, aktiekurserne på AI-relaterede selskaber er steget, og stigende formuer kan få husholdninger og virksomheder til at bruge flere penge.

På udbudssiden kan AI på længere sigt øge produktiviteten og dermed økonomiens kapacitet. Men BIS understreger, at det stadig er uklart, hvor store produktivitetsgevinsterne bliver, og hvornår de slår igennem. De to kræfter kan derfor trække vækst, arbejdsmarked og inflation i forskellige – eller delvist modsatrettede – retninger .

Et investeringsboom finansieret med mere gæld

BIS fremhæver flere tegn på, at AI-boomet allerede har fået stor økonomisk betydning:

• Store investeringer: AI-relaterede kapitaludgifter svarer i de mest eksponerede økonomier til omkring 1 procent af BNP .
• Mere privat kredit: Udlån fra private kreditfonde til AI-virksomheder voksede fra næsten nul i 2016 til 200 mia. dollar i 2025 . BIS har også peget på, at private kreditfondes udlån til softwarevirksomheder steg hurtigt og nåede over 500 mia. dollar ved udgangen af 2025 – svarende til 19 procent af de samlede direkte udlån .
• Flere virksomhedsobligationer: De største teknologivirksomheder, ofte kaldet hyperscalere, udstedte virksomhedsobligationer for mere end 100 mia. dollar i 2025. Det meste var langfristet gæld, der sikrede finansiering til flerårige udbygninger af datacentre .
• Større formueeffekter: AI-relaterede selskabers andel af det amerikanske aktiemarkeds samlede værdi steg fra 24 procent i 2022 til 40 procent i 2025. Det skaber betydelige formue- og handelsvirkninger, som kan ramme landene meget forskelligt .

Den stigende gældsfinansiering betyder samtidig, at et pludseligt fald i forventningerne til AI-investeringernes afkast kan få konsekvenser langt ud over teknologisektoren.

BIS frygter også et muligt investeringskollaps

I sin årlige økonomiske rapport fra 28. juni 2026 beskrev BIS et muligt kollaps i AI-investeringerne som en af de mest alvorlige trusler mod den globale velstand – sammen med inflation og finanspolitisk pres .

Institutionen sammenlignede omfanget af det nuværende investeringsboom med tidligere episoder, hvor overdreven optimisme senere blev afløst af et brat fald i investeringerne. Et sådant vendepunkt kan ifølge BIS udløse recessioner i hele økonomien .

Centralbankerne bør gå gradvist frem

BIS anbefaler derfor, at centralbankerne fører en gradvis og datadrevet pengepolitik. De bør være varsomme med at reagere på enkeltstående nøgletal eller på modeller, der forsøger at forudsige AI’s fulde økonomiske effekt.

Pointen er ikke, at centralbankerne skal ignorere AI-boomet. Tværtimod skal de tage både investeringsbølgen, de stigende aktivpriser og den mulige produktivitetsfremgang alvorligt. Men fordi udbudseffekterne stadig er usikre, og fordi efterspørgsel og udbud er vanskelige at adskille i realtid, advarer BIS mod forhastede beslutninger.

Centralbankerne bør i stedet vente på tydeligere konjunktursignaler, før de ændrer renten markant .

Efterspørgselseffekterne er allerede tydelige. Virksomheder investerer massivt i AI-infrastruktur, aktiekurserne på AI-relaterede selskaber er steget, og stigende formuer kan få husholdninger og virksomheder til at bruge flere penge.

På udbudssiden kan AI på længere sigt øge produktiviteten og dermed økonomiens kapacitet. Men BIS understreger, at det stadig er uklart, hvor store produktivitetsgevinsterne bliver, og hvornår de slår igennem. De to kræfter kan derfor trække vækst, arbejdsmarked og inflation i forskellige – eller delvist modsatrettede – retninger .

Et investeringsboom finansieret med mere gæld

BIS fremhæver flere tegn på, at AI-boomet allerede har fået stor økonomisk betydning:

• Store investeringer: AI-relaterede kapitaludgifter svarer i de mest eksponerede økonomier til omkring 1 procent af BNP .
• Mere privat kredit: Udlån fra private kreditfonde til AI-virksomheder voksede fra næsten nul i 2016 til 200 mia. dollar i 2025 . BIS har også peget på, at private kreditfondes udlån til softwarevirksomheder steg hurtigt og nåede over 500 mia. dollar ved udgangen af 2025 – svarende til 19 procent af de samlede direkte udlån .
• Flere virksomhedsobligationer: De største teknologivirksomheder, ofte kaldet hyperscalere, udstedte virksomhedsobligationer for mere end 100 mia. dollar i 2025. Det meste var langfristet gæld, der sikrede finansiering til flerårige udbygninger af datacentre .
• Større formueeffekter: AI-relaterede selskabers andel af det amerikanske aktiemarkeds samlede værdi steg fra 24 procent i 2022 til 40 procent i 2025. Det skaber betydelige formue- og handelsvirkninger, som kan ramme landene meget forskelligt .

Den stigende gældsfinansiering betyder samtidig, at et pludseligt fald i forventningerne til AI-investeringernes afkast kan få konsekvenser langt ud over teknologisektoren.

BIS frygter også et muligt investeringskollaps

I sin årlige økonomiske rapport fra 28. juni 2026 beskrev BIS et muligt kollaps i AI-investeringerne som en af de mest alvorlige trusler mod den globale velstand – sammen med inflation og finanspolitisk pres .

Institutionen sammenlignede omfanget af det nuværende investeringsboom med tidligere episoder, hvor overdreven optimisme senere blev afløst af et brat fald i investeringerne. Et sådant vendepunkt kan ifølge BIS udløse recessioner i hele økonomien .

Centralbankerne bør gå gradvist frem

BIS anbefaler derfor, at centralbankerne fører en gradvis og datadrevet pengepolitik. De bør være varsomme med at reagere på enkeltstående nøgletal eller på modeller, der forsøger at forudsige AI’s fulde økonomiske effekt.

Pointen er ikke, at centralbankerne skal ignorere AI-boomet. Tværtimod skal de tage både investeringsbølgen, de stigende aktivpriser og den mulige produktivitetsfremgang alvorligt. Men fordi udbudseffekterne stadig er usikre, og fordi efterspørgsel og udbud er vanskelige at adskille i realtid, advarer BIS mod forhastede beslutninger.

Centralbankerne bør i stedet vente på tydeligere konjunktursignaler, før de ændrer renten markant .