Den 28. juli meldte Saudi-Arabien om endnu en bølge af droner. Det var dermed det andet lignende angreb på mindre end to døgn . Irak beordrede en undersøgelse af de saudiske beskyldninger.
Saudi-Arabien sagde samtidig, at landet "forbeholder sig retten til at svare" og opfordrede Bagdad til at forhindre, at irakisk territorium blev brugt som affyringsrampe mod saudiske mål . Det er dog ikke offentligt fastslået, om angrebene fra Irak og houthiernes operationer var centralt koordinerede. De tidsmæssigt tætte hændelser har alligevel skabt indtryk af et pres fra flere fronter .
Allerede den 22.-23. juli hævdede houthi-bevægelsen, at den havde ramt de saudiske olietankskibe Encelia og Layla i Det Røde Hav med ballistiske missiler, krydsermissiler og droner . En saudisk nyhedsbureau rapporterede senere, at et af skibene stod i brand .
Houthierne sagde, at tankskibene havde overtrådt en flådeblokade af Saudi-Arabien, som bevægelsen havde annonceret få dage tidligere . EU beskrev blokadetruslen som en farlig eskalering og kaldte angrebet på et olietankskib "uacceptabelt og ulovligt" .
Blokadetruslen er vigtig, fordi houthierne opererer nær Bab el-Mandeb-strædet, som forbinder Det Røde Hav med Adenbugten. Sammen med den næsten lukkede trafik gennem Hormuzstrædet kan udviklingen skabe to flaskehalse for den globale oliehandel .
Hormuzstrædet ligger mellem Den Persiske Golf og Omanbugten og er en af verdens vigtigste ruter for olieeksport. Bab el-Mandeb-strædet er på den anden side en central passage for skibstrafikken mellem Det Røde Hav og Det Indiske Ocean.
Hvis skibe i stigende grad undgår begge ruter, kan transporttider, forsikringspriser og brændstofomkostninger stige. Oliepriserne steg efter houthiernes meldinger om angrebene, mens flere skibe ifølge rapporter begyndte at holde sig fra området .
Det er derfor ikke kun et spørgsmål om sikkerheden for saudiske anlæg og skibe. Angrebene kan også påvirke den internationale energiforsyning, hvis de fører til længere omveje eller yderligere militær eskalering.
Angrebene kom på et følsomt tidspunkt. Efter omkring to ugers amerikanske luftangreb og iranske gengældelsesaktioner indstillede USA nye operationer den 25. juli. Iran undlod også at gennemføre nye modangreb i dagene efter .
Mæglere fra blandt andre Qatar, De Forenede Arabiske Emirater og Pakistan arbejdede på at få Washington og Teheran tilbage til formelle forhandlinger. Ved tidligere samtaler var der meldt om "opmuntrende fremskridt", og et aftalememorandum havde lagt op til en 60 dage lang suspension af sanktioner som led i forhandlingerne .
Pausen var dog langt fra stabil. Den 8. juli erklærede USA's præsident Donald Trump, at den midlertidige aftale var "forbi", efter iranske angreb på amerikanske positioner i Bahrain og Kuwait. Reuters rapporterede senere, at Trump ikke gentog erklæringen under NATO-topmødet, hvilket kunne tyde på, at udmeldingen også var et taktisk pressionsmiddel frem mod nye samtaler .
FN's generalsekretær António Guterres har advaret om, at den nye eskalering kan føre tilbage til en fuld krig og opfordret parterne til hurtigt at genoptage forhandlingerne .
Droneangrebene fra Irak og houthiernes angreb på tankskibe ramte Saudi-Arabien fra henholdsvis land og hav inden for få dage. Det kan ses som et forsøg fra Iran-allierede grupper på at øge presset på Riyadh og samtidig gøre den amerikansk-iranske konflikt dyrere og mere uforudsigelig .
Det er imidlertid ikke det samme som et bevis på, at Iran direkte beordrede de konkrete angreb. De tilgængelige oplysninger dokumenterer primært Saudi-Arabiens beskyldninger og houthiernes egne erklæringer.
Olieanlæg og tankskibe er sårbare mål, fordi selv begrænsede angreb kan påvirke markedsforventninger og skibsfart. Houthiernes trussel om en blokade, kombineret med problemerne omkring Hormuzstrædet, kan bruges til at skabe forhandlingspres ved at true energiflowet .
Saudi-Arabien har sagt, at landet forbeholder sig retten til at svare på droneangrebene. USA og Saudi-Arabien gennemførte desuden ifølge rapporter fælles angreb mod militser i Irak, hvilket øger risikoen for en ny gengældelsesspiral .
Fortsatte angreb kan dermed gøre det vanskeligere for mæglerne at holde USA og Iran på forhandlingssporet. EU og FN har begge fordømt udviklingen som en farlig eskalering, der truer den diplomatiske proces og den internationale skibsfart .
Ved udgangen af juli 2026 havde USA og Iran fastholdt en gensidig tilbageholdenhed i tre dage, mens diplomatiske kontakter fortsatte . Men angrebene mod Saudi-Arabiens energi- og transportinfrastruktur viste, hvor hurtigt konflikten kan sprede sig gennem regionale aktører.
Det afgørende spørgsmål er derfor ikke kun, om Saudi-Arabien vil svare på droneangrebene. Det handler også om, hvorvidt USA, Iran og deres allierede kan forhindre, at presset på olieinfrastrukturen og skibsruterne underminerer den skrøbelige mulighed for nye forhandlinger.