ChatGPT siger nej til at efterligne kendte forfattere

Navngivne nulevende forfattere bliver afvist

Når brugeren beder ChatGPT om at skrive i stil med en nulevende forfatter, siger modellen nej. Testene omfattede blandt andre:

• Stephen King
• J.K. Rowling
• Amy Tan
• Sarah Silverman

Ved en forespørgsel om at skrive som Stephen King svarede chatbotten eksempelvis, at den godt kunne skrive med kendetegn som »atmosfærisk, karakterdrevet horror« og »småby-angst«, men at resultatet ville være sit eget .

Der er ikke fuld enighed om afdøde forfattere

En revision fra teknologimediet No Latency i juli 2026 viste, at ChatGPT afviste forespørgsler om nulevende forfattere, men stadig efterkom prompts, hvor brugeren nævnte afdøde forfattere som William Shakespeare og Jane Austen .

Andre tests har dog rapporteret afvisninger også ved navne på afdøde forfattere . Resultaterne tyder derfor på, at håndhævelsen ikke nødvendigvis er helt ensartet. Forskellen mellem nulevende og afdøde forfattere kan samtidig pege på, at begrænsningen især tager højde for risikoen for krav fra nulevende forfattere eller deres rettighedshavere .

Hvad tilbyder ChatGPT i stedet?

ChatGPT forsøger ikke længere at klone en bestemt forfatters stemme. I stedet tilbyder modellen at arbejde med overordnede skriveegenskaber som:

• stemning og atmosfære
• tempo og komposition
• tone
• genretræk
• fortællerteknik

Forskellen er i praksis, at brugeren ikke længere bør skrive »lav et kapitel i Stephen Kings stil«. Man kan i stedet bede om en original horroråbning med atmosfærisk, karakterdrevet uhygge og en klaustrofobisk småbystemning .

Det er altså stadig muligt at få hjælp til bestemte litterære greb og genrer. Grænsen går ved den direkte efterligning af en navngiven forfatters særpræg. Brugeren kan også beskrive ønsket stil uden at nævne en konkret forfatter og dermed få en tekst med tilsvarende stemning, struktur eller fortælletempo .

Hvorfor sker det nu?

Ændringen kommer på et tidspunkt, hvor OpenAI er centrum for en voksende bølge af ophavsretssager om både træningsdata og tekst, som chatbotter genererer.

Hvor mange sager er der?

Pr. 14. juni 2026 var der registreret 24 ophavsretssager mod AI-virksomheder samlet set . Andre opgørelser, som også medregner flere typer krav og nyere sager, tæller senere mere end 100 aktive sager . OpenAI er den AI-virksomhed, der er sagsøgt flest gange i ophavsretlige sammenhænge .

OpenAIs samlede juridiske eksponering i aktive sager er ifølge en opgørelse på mere end 10 milliarder dollar . Det er ikke det samme som et fastslået erstatningskrav eller en dom, men et estimat for den samlede risiko på tværs af sagerne.

Den samlede sag i New York

Den 3. april 2025 besluttede en amerikansk domstolspanel, at flere ophavsretssager mod OpenAI og Microsoft skulle samles under én dommer ved den føderale domstol i Southern District of New York .

Sagen er en såkaldt multidistrict litigation – en amerikansk procesform, hvor beslægtede sager samles for at koordinere blandt andet bevisindsamling og forberedelse til retssag. Den ledes af distriktsdommer Sidney H. Stein og går under navnet In re OpenAI, Inc., MDL nr. 3143 .

Blandt sagerne og sagsøgerne er:

• Authors Guild v. OpenAI, anlagt af Authors Guild sammen med blandt andre George R.R. Martin, John Grisham, Jodi Picoult, Jonathan Franzen, David Baldacci og Michael Connelly . Authors Guild repræsenterer alene mere end 17.000 forfattere i sit gruppesøgsmål .
• Tremblay v. OpenAI, anlagt af forfatterne Paul Tremblay og Mona Awad .
• The New York Times v. OpenAI/Microsoft, som avisen har anlagt særskilt og ændret i juni 2026 .
• Andre mediesagsøgere, blandt andre The Intercept .

OpenAI fik afvist sit forsøg på at få sagen stoppet

Den 27. oktober 2025 afviste dommer Stein OpenAIs begæring om at få centrale dele af forfatternes samlede sag afvist . Han vurderede, at forfatterne havde fremlagt en plausibel påstand om, at tekst genereret af ChatGPT kan krænke deres ophavsret. Krav om direkte ophavsretskrænkelse kunne derfor gå videre .

Afgørelsen fastslår ikke, at OpenAI har krænket ophavsretten. Den betyder, at forfatternes påstande er tilstrækkeligt underbyggede til, at sagen kan fortsætte. Authors Alliance har kaldt kendelsen betydningsfuld for ophavsretten langt ud over AI-området .

Domstolen har endnu ikke taget endelig stilling til det bredere spørgsmål om, hvorvidt brugen af ophavsretligt beskyttede værker til træning af AI-modeller er »fair use« efter amerikansk ret .

Hvad har OpenAI selv sagt?

Indtil videre har OpenAI ikke udsendt en offentlig meddelelse om den konkrete begrænsning. Virksomheden har heller ikke svaret på flere mediers spørgsmål om ændringen .

OpenAIs offentlige Model Spec siger dog, at assistenter skal »respektere immaterielle rettigheder« og ikke må generere indhold, der krænker tredjeparters intellektuelle ejendom . Dokumentet nævner ikke specifikt en regel om nulevende forfattere eller navngivne skribenter .

Den nye adfærd ligner derfor en praktisk håndhævelse af en eksisterende, bred politik – på et tidspunkt hvor OpenAI møder et betydeligt juridisk pres. Det er dog ikke offentligt bekræftet, at ophavsretssagerne er den direkte årsag til ændringen.

Hvad betyder det for brugerne?

For de fleste brugere er den praktiske forskel begrænset. Man kan stadig bede ChatGPT om en uhyggelig fortælling med langsomt stigende spænding, karakterfokuseret horror eller en klassisk detektivhistorie med stramt tempo. Det, man ikke længere kan regne med, er at få teksten leveret som en direkte kopi af en bestemt forfatters genkendelige stemme .

For forfattere og andre kreative betyder ændringen noget mere. Den viser, at AI-virksomheder begynder at trække en tydeligere grænse omkring stil og stemme – et område, som ophavsretten længe har haft svært ved at definere præcist. Om andre chatbot­tjenester som Claude og Gemini vil følge samme kurs, er fortsat uvist .