Uganda erklærer sig ebolafrit efter grænseoverskridende Ebola-udbrud

Resultatet står i skarp kontrast til situationen i nabolandet DR Congo, hvor et langt større og hurtigt voksende udbrud af Bundibugyo-virus fortsat udfordrer sundhedsmyndighederne. Her findes der endnu ingen godkendt vaccine eller specifik behandling mod den virusart, der driver epidemien.

42 dage uden nye tilfælde

Uganda erklærede udbruddet i midten af maj 2026. I alt blev der registreret 20 bekræftede tilfælde. 15 af de smittede var kommet fra DR Congo, mens fem blev smittet i Uganda gennem såkaldt sekundær smitte, blandt andet blandt kontakter og sundhedspersonale .

To congolesiske statsborgere døde. Derudover døde en person, som blev klassificeret som et sandsynligt tilfælde . Det seneste bekræftede tilfælde blev udskrevet fra et behandlingscenter efter to negative testresultater, og Uganda rapporterede ikke nye tilfælde efter 21. juni .

WHO kræver en 42-dages periode med skærpet overvågning, før et Ebola-udbrud kan erklæres for afsluttet. Perioden svarer til to maksimale inkubationstider for Bundibugyo-virus . I denne fase overvåges blandt andet mulige kontakter, sundhedsfaciliteter og grænseområder tæt.

DR Congo: Epidemien vokser hurtigt

Udbruddet i DR Congo blev først rapporteret 14. maj i Ituri-provinsen. WHO har beskrevet udviklingen som usædvanligt hurtig. Det tidligere Ebola-udbrud i DR Congo i 2018-2019 brugte mere end ti måneder på at nå 2.000 bekræftede tilfælde. Det aktuelle udbrud nåede samme niveau på omkring to måneder .

De offentliggjorte tal steg hurtigt:

• Begyndelsen af juli: 1.759 bekræftede tilfælde og 600 bekræftede dødsfald ifølge WHO og ECDC .
• 13. juli: 2.011 bekræftede tilfælde og 754 dødsfald ifølge britisk myndighedsovervågning .
• 16. juli: Mere end 2.073 bekræftede infektioner og 796 dødsfald ifølge Al Jazeera. WHO advarede samtidig om, at det reelle antal kan være mindst dobbelt så højt .

WHO's generaldirektør Tedros Adhanom Ghebreyesus advarede 16. juli om, at epidemien var ved at vokse hurtigere end indsatsen mod den, trods omfattende mobilisering fra DR Congos regering, WHO, Africa CDC og andre partnere .

Smitten har også ført til importerede tilfælde uden for Afrika. I Frankrig blev en læge, der vendte hjem fra DR Congo, diagnosticeret, men vedkommende kom sig uden at smitte andre. Der blev også rapporteret et tilfælde i Tyskland .

Grænsen til DR Congo blev lukket

For at begrænse yderligere smitte lukkede Uganda grænsen til DR Congo 27. maj 2026 . Lukningen var midlertidig, og undtagelser gjaldt blandt andet:

• hold, der arbejdede med Ebola-bekæmpelse
• humanitære operationer
• transport af mad og nødvendige varer
• sikkerhedsrelaterede operationer
• andre specifikt godkendte rejsende

Alle godkendte indrejsende skulle gennem helbredsscreening, udfylde kontaktoplysninger og være under løbende overvågning ved grænseovergangene .

USA's Centers for Disease Control and Prevention (CDC) udsendte 27. maj en rejsevejledning på niveau 4 — “Rejs ikke” — for både Uganda og DR Congo. Det amerikanske udenrigsministerium fulgte efter med samme niveau, mens Canada også indførte rejserestriktioner på grund af udbruddet .

Ingen godkendt vaccine mod Bundibugyo-virus

En af de største udfordringer er, at der ikke findes en godkendt vaccine eller specifik behandling mod Bundibugyo-virus .

Ervebo, der fremstilles af Merck, er godkendt mod Zaire-ebolavirus — ikke mod Bundibugyo-virus . En eksperimentel Bundibugyo-vaccine, rVΔ/BDB-GP, har i forsøg med ikke-menneskelige primater vist tegn på bedre overlevelse, men den er endnu ikke godkendt .

Forsøg i dyremodeller tyder på, at Ervebo muligvis kan give en vis krydsbeskyttelse mod Bundibugyo-virus. Der var dog endnu ikke kliniske beviser for en sådan beskyttelse i mennesker i begyndelsen af juli . WHO har derfor anbefalet, at Ervebo ikke bruges uden for nøje tilrettelagte forskningsforsøg .

Africa CDC vil teste Ervebo i DR Congo

Africa CDC og internationale partnere er i gang med at organisere kliniske forsøg i DR Congo for at undersøge, om Ervebo kan beskytte mod Bundibugyo-varianten . Målet er især at beskytte sundhedsarbejdere, der befinder sig i frontlinjen i udbrudsområderne .

En menneskelig serologisk undersøgelse offentliggjort i juli 2026 i New England Journal of Medicine fandt tegn på, at Ervebo kan give delvis beskyttelse. Resultaterne styrker argumentet for at gennemføre et kontrolleret vaccineforsøg .

Usikkerheden er dog betydelig. Den Afrikanske Lægemiddelstyrelse, African Medicines Agency, har vurderet, at de eksisterende modforanstaltninger næppe giver tilstrækkelig beskyttelse uden tilpasninger .

Konflikt og mistillid gør indsatsen sværere

Sundhedsindsatsen i det østlige DR Congo foregår under meget vanskelige forhold:

• Angreb på sundhedsfaciliteter: Sundhedsarbejdere og behandlingscentre er blevet mål for angreb i forbindelse med den væbnede konflikt .
• Aktiv konflikt: Udbruddet rammer provinserne Ituri, Nordkivu og Sydkivu, hvor konflikten begrænser adgangen til de berørte områder .
• Mistillid: En historisk mistillid til myndigheder og sundhedspersonale har gjort kontaktopsporing og sikre begravelser vanskeligere .

Ugandas forløb viser, hvordan grænsekontrol, overvågning, kontaktopsporing og behandling kan begrænse et importeret udbrud. Men udviklingen i DR Congo viser samtidig, hvor hurtigt en epidemi kan vokse, når sundhedssystemet presses af konflikt, mistillid og mangel på godkendte medicinske modforanstaltninger.