Cyperns første gasfelt får grønt lys

Et 50/50-projekt mellem Eni og TotalEnergies

Cronos udvikles som et joint venture, hvor Eni og TotalEnergies hver ejer 50 procent. Eni er operatør for projektet .

LNG-produktionen skal markedsføres ligeligt mellem selskaberne. Ved fuld produktion svarer det til cirka 1,4 millioner ton LNG om året til hvert selskab ud af en samlet kapacitet på omkring 2,8 millioner ton .

Mere end 3 billioner kubikfod gas

Cronos-feltet indeholder mere end 3 billioner kubikfod gas på stedet – den samlede mængde gas, der findes i reservoiret, før produktionen begynder . Tidligere vurderinger fra den cypriotiske regering satte mængden til cirka 3,1 billioner kubikfod gas på stedet .

Første gas ventes i 2028

Produktionen ventes at begynde i 2028 . Når feltet når sit forventede produktionsplateau, skal det levere omkring 500 millioner kubikfod gas om dagen. Det svarer ifølge selskaberne til cirka 2,8 millioner ton LNG om året .

Ruten går gennem Egypten

Cronos-gassen skal føres gennem en undersøisk rørledning til eksisterende gas- og LNG-infrastruktur i Egypten. Her skal gassen behandles, køles ned til flydende naturgas og eksporteres fra Damietta LNG-terminalen til internationale markeder, først og fremmest i Europa .

I februar 2025 underskrev Eni og TotalEnergies en aftale med Cypern og Egypten, en såkaldt Host Government Agreement, som fastlægger rammerne for transport, behandling og eksport af gassen på tværs af landegrænser . I oktober 2025 fulgte yderligere operationelle og kommercielle aftaler om behandling og liquefaktion af gas fra blok 6 .

Ved at bruge Egyptens eksisterende – og delvist uudnyttede – LNG-kapacitet kan projektet undgå opførelsen af et helt nyt anlæg. Det kan forkorte vejen fra investeringsbeslutning til eksport betydeligt .

Et ekstra forsyningsben for Europa

Cronos-projektet får grønt lys på et tidspunkt, hvor Europas gasmarked er under pres. Konflikten med Iran har siden begyndelsen af 2026 forstyrret skibstrafikken gennem Hormuzstrædet, en central transitrute for globale energi- og LNG-forsyninger. Samtidig sluttede den europæiske fyringssæson med gaslagre på det laveste niveau i fem år. Det har øget behovet for omkring 180 ekstra LNG-ladninger sammenlignet med året før for at fylde lagrene op igen .

Equinor har advaret om, at Europa kan blive ramt af et alvorligt gasunderskud, hvis forstyrrelserne i Hormuzstrædet varer en til tre måneder . I midten af 2026 lå EU's gaslagre lidt over 35 procent fyldt .

EU-Kommissionen har opfordret medlemslandene til at begynde genopfyldningen tidligt. Kommissionen har samtidig vurderet, at et fyldningsniveau på 80 procent i november vil være tilstrækkeligt til at sikre forsyningen gennem vinteren – men det afhænger af, at der er nok LNG til rådighed .

EU's Gas Coordination Group har gentagne gange sagt, at der ikke umiddelbart er udsigt til en forsyningskrise den kommende vinter. Ny regasificeringskapacitet, der er bygget siden 2022, har gjort systemet mere fleksibelt, men den lave lagerbeholdning betyder, at fejlmarginen er begrænset .

Hvorfor blev beslutningen forsinket?

Den endelige investeringsbeslutning var oprindeligt ventet inden udgangen af marts 2026. Det bekræftede Cyperns energiminister over for landets parlament i februar . Beslutningen blev imidlertid udskudt til juli, hvilket skabte tydelig frustration i Nicosia.

Et topmøde i marts mellem Cyperns præsident, Nikos Christodoulides, og Egyptens præsident, Abdel Fattah al-Sisi, skulle signalere tæt energisamarbejde, men blev samtidig overskygget af, at Eni endnu ikke havde truffet sin beslutning .

TotalEnergies' administrerende direktør, Patrick Pouyanné, sagde senere, at selskabet arbejdede intensivt på at nå en beslutning inden udgangen af juli. FID'en kom den sidste dag i den tidsramme .

Ingen enkelt årsag er offentligt blevet udpeget som forklaring på forsinkelsen. Forløbet afspejler dog sandsynligvis kompleksiteten i trepartsaftalen med Egypten, de kommercielle vilkår for brug af egyptiske LNG-anlæg samt selskabernes interne prioritering af investeringer på et volatilt globalt energimarked.

Hvad betyder Cronos for Cypern og Europa?

Beslutningen er vigtig af flere grunde:

1. Cypern tager skridtet fra opdagelse til produktion. Cronos bliver landets første offshore-gasfund, der udvikles kommercielt efter flere års efterforskning .
2. Europa får en ny forsyningskilde. Gassen fra det østlige Middelhav kan bidrage til en mere geografisk spredt LNG-forsyning på et tidspunkt, hvor globale forsyningsruter er under pres .
3. Cypern og Egypten knyttes tættere sammen energimæssigt. Cypriotisk gas, der behandles og eksporteres gennem egyptiske terminaler, gør de to landes energifremtid mere afhængig af hinanden .
4. Flere fund kan få en eksportvej. Den eksisterende rute gennem Egypten kan også gøre det lettere at udvikle nærliggende fund, herunder det større Glaucus-felt.

Cronos ændrer ikke Europas energibalance fra den ene dag til den anden. Men hvis tidsplanen holder, vil projektet fra 2028 give Cypern en ny rolle som gasproducent og tilføre det europæiske marked endnu en LNG-kilde.