Europas energisikkerhed under pres: Gaslagrene kan blive vinterens svage punkt

Hvis udviklingen fortsætter, ventes Europa at gå ind i fyringssæsonen 2026/27 med lagrene på blot 76 procent. Det vil være den laveste lagerstatus ved vinterens begyndelse i 15 år .

EU's Gas Coordination Group erkender, at lagrene ligger under niveauerne fra før energikrisen, men fastholder, at der ikke er nogen "umiddelbar bekymring" for forsyningen næste vinter. Ifølge gruppen er en lagerfyldning på 80 procent tilstrækkelig til at sikre forsyningen .

Wood Mackenzie advarer om et strukturelt underskud

I en analyse offentliggjort 27. juli 2026 advarede konsulenthuset Wood Mackenzie om, at Europas gaslagre risikerer at ende under 70 procent ved afslutningen af fyldningssæsonen – betydeligt lavere end tidligere forventet .

Konsulenthuset peger især på tre forhold:

• Historisk lave lagre kombineret med forstyrrelserne omkring Hormuz har løftet spotpriserne mere end 50 procent over junibunden .
• Den asiatiske LNG-efterspørgsel er på vej tilbage, hvilket trækker fleksible gaslaster væk fra Europa .
• De lave lagre kan holde priserne høje gennem hele vinteren 2026/27 .

Wood Mackenzie beskriver ikke kun situationen som et midlertidigt chok, men som et strukturelt underskud. Selv før Hormuz-krisen var Europas gasmarked grundlæggende underforsynet efter tabet af den russiske rørgas .

Hormuzstrædet presser LNG-forsyningen og priserne

Hormuzstrædet har reelt været lukket siden 28. februar 2026, efter at krigen mellem Iran og USA brød ud . Strædet er en afgørende transportkorridor for energimarkedet:

• Omkring 20 procent af verdens LNG-forsyning passerer normalt gennem strædet, men denne strøm er næsten gået i stå .
• Iranske angreb satte omkring 17 procent af Qatars LNG-eksportkapacitet på Ras Laffan-anlægget ud af drift .
• Verdensbankens naturgasindeks steg 24 procent fra måned til måned i marts 2026 .
• Futuresprisen på TTF – Europas vigtigste gasreference – nåede 14,80 dollar pr. MMBtu i slutningen af april. Spotpriserne er siden steget yderligere .
• Shell forventer, at den globale LNG-handel vil være uændret i 2026, fordi omkring en femtedel af den månedlige forsyning har været lukket ned siden marts .

Priserne steg kraftigt, men forblev under toppene fra energikrisen i 2022. Markedet har delvist absorberet chokket gennem lavere efterspørgsel og omlægning af handelsruter . I juni voksede den globale LNG-forsyning faktisk 2 procent sammenlignet med året før, fordi producenter i USA og andre regioner uden for Mellemøsten øgede produktionen .

Europa og Asien kæmper om de samme gaslaster

Hormuz-krisen har skabt en budkrig om de LNG-laster, der kan flyttes mellem markederne. Den asiatiske efterspørgsel er på vej tilbage, og den asiatiske prispræmie over europæiske priser er steget kraftigt. Det gør det mere attraktivt at sende ledige spotlaster til asiatiske importører .

For sydasiatiske lande, der er stærkt afhængige af LNG fra Qatar, er det blevet særdeles vanskeligt at erstatte de forstyrrede leverancer. Den intense konkurrence har sendt spotpriserne i regionen over 20 dollar pr. MMBtu .

Kombinationen af lave europæiske lagre og stigende asiatisk efterspørgsel kan derfor holde det globale LNG-marked meget stramt gennem vinteren .

Hvornår kan markedet blive bedre?

Wood Mackenzie forventer en bølge af ny LNG-forsyning – især fra USA – i slutningen af 2020'erne. I konsulenthusets basisscenarie falder de europæiske engrospriser på gas næsten til det halve frem mod 2030. Gennemsnitsprisen ventes at lande omkring 24 euro pr. MWh, svarende til cirka 8 dollar pr. MMBtu, når udbuddet vokser hurtigere end efterspørgslen .

Shell forventer tilsvarende, at væksten i LNG-handlen genoptages i 2027, når forstyrrelserne omkring Hormuz er løst. På længere sigt ventes efterspørgslen dog at stige betydeligt frem mod 2050 .

En fuld genopretning afhænger derfor i høj grad af, at strædet genåbnes. Hvis krisen fortsætter til udgangen af 2026, advarer Wood Mackenzie om risikoen for en mild global recession i andet halvår af 2026 .

Varmepumper og vedvarende energi er den langsigtede løsning

På længere sigt handler Europas energisikkerhed ikke kun om at finde mere gas, men også om at bruge mindre af den. Elektrificering af opvarmningen, energieffektivisering og udbygning af vedvarende energi kan reducere afhængigheden af importerede fossile brændsler.

• Det Internationale Energiagentur, IEA, vurderer, at varmepumper kan reducere Europas gasforbrug til bygningsopvarmning med mindst 21 milliarder kubikmeter i 2030 .
• EU-Kommissionens Fælles Forskningscenter, JRC, har beregnet, at udskiftning af 30 millioner fossile kedler – cirka 35 procent af bestanden – vil sænke gas- og olieforbruget i de berørte boliger med 36 procent .
• European Climate Foundation vurderer, at en ambitiøs udrulning af 60 millioner varmepumper inden 2030 kan reducere EU's gasforbrug i bygninger med 40 procent sammenlignet med 2022 og spare 60 milliarder euro i importomkostninger .
• Den nuværende bestand af ren varme – varmepumper, fjernvarme og solvarme – erstatter allerede gasimport svarende til 42,5 milliarder kubikmeter om året. Det tal kan vokse til 74,6 milliarder kubikmeter i 2030 .

Udfordringen er tempoet. European Heat Pump Association advarer om, at målet på 60 millioner varmepumper er i fare. Med de nuværende installationstal vil der være behov for omtrent en tredobling af tempoet for at holde kursen .

Konklusion

Europa går vinteren 2026/27 i møde med sin tyndeste gasbuffer i 15 år. Hormuz-blokaden har forværret en situation, der allerede var presset af tabet af russisk rørgas, mens asiatiske købere konkurrerer med Europa om de samme LNG-laster.

Den kortsigtede risiko for prisstigninger og et stramt marked er derfor høj, selv om EU's myndigheder ikke ser en umiddelbar forsyningskrise. På mellemlangt sigt kan ny LNG-kapacitet – især fra USA – lette presset i slutningen af 2020'erne. Den mere varige løsning er dog at reducere gasbehovet gennem varmepumper, fjernvarme, energieffektivisering og vedvarende energi.