Droneangreb i Erbil udfordrer den skrøbelige USA-Iran-pause

Irakiske militser med forbindelser til Iran er de sandsynlige gerningsmænd

Dronerne blev ifølge de foreliggende oplysninger sendt fra irakisk territorium af Iran-støttede militser, der opererer under paraplyen "Islamic Resistance in Iraq". Saudi-Arabien bekræftede, at landets luftforsvar havde opsnappet droner fra irakisk territorium, som var på vej mod olieanlæg. Den saudiske militærtalsmand generalmajor Turki Al Malki beskyldte direkte Iran-støttede militser for angrebene . Kurdistan-regionens antiterror-direktorat har ligeledes gentagne gange knyttet angrebene til netværk med forbindelse til Iran .

En regional dronekampagne

Angrebene i Erbil foregik ikke isoleret. Gennem juli udfoldede der sig en koordineret bølge af drone- og missilaktivitet på tværs af regionen, hvor flere lande blev ramt eller måtte sætte deres luftforsvar ind samtidig.

Saudi-Arabien: Saudiske luftforsvarssystemer opsnappede den 27. juli flere droner, der ifølge forsvarsministeriet var rettet mod olieinfrastruktur i den østlige provins og Riyadh. Ministeriet oplyste, at dronerne var sendt fra irakisk territorium . Saudi-Arabien havde også opsnappet droner den 18. og 24. juli . Houthi-lederen Abdul Malik al-Houthi truede den 16. juli med, at alle saudiske olieanlæg og andre vitale faciliteter ville være mål, hvis Riyadh optrappede sin involvering . Den 24. juli angreb houthierne to saudiske olietankere i Det Røde Hav , og den 27. juli meddelte gruppen, at den ville intensivere droneangreb mod saudisk energieksport .

Jordan: Det jordanske luftvåben skød den 28. juli en drone ned i den østlige ørken nær grænserne til Irak og Saudi-Arabien . Den 18. juli havde Jordan opsnappet fire droner , og den 23.-24. juli opfangede landet syv missiler og seks droner, som ifølge de jordanske myndigheder var sendt fra Iran . Jordans militær sagde, at opsnapningerne fandt sted samtidig med tegn på, at USA og Iran muligvis var ved at sætte deres angreb på pause .

Israel: Det israelske militær opsnappede den 27. juli to droner nær grænsen til Jordan og undersøgte, hvor de var blevet sendt fra . Tidligere i juli havde israelske og jordanske styrker i fællesskab opsnappet et iransk missil, der var rettet mod den jordanske by Aqaba .

Hvorfor angrebene gør USA-Iran-pausen mere skrøbelig

Den midlertidige pause i de direkte fjendtligheder mellem USA og Iran blev annonceret, efter at præsident Donald Trump havde indstillet USA's 13 nætter lange luftkampagne mod Iran den 26. juli. Men pausen var allerede usikker, og droneangrebene blotlægger fire grundlæggende problemer.

1. Pausen bliver fortolket forskelligt

USA's FN-ambassadør Mike Waltz beskrev pausen som noget, der skulle "skabe plads til diplomatiske samtaler" . En højtstående iransk embedsmand sagde til Reuters, at Iran ville indstille sine egne angreb, så længe USA fastholdt pausen . Samtidig har Teheran offentligt afvist, at landet søger genoptagne forhandlinger .

Dermed er der en tydelig forskel mellem USA's fremstilling af pausen som en åbning for diplomati og Irans beskrivelse af den som en gensidig standsning af angreb uden et egentligt politisk spor .

2. Stedfortræderangreb svækker pausens troværdighed

Selv om USA og Iran har afstået fra direkte angreb på hinanden, viser angrebene mod Erbil, saudiske olieanlæg samt luftrummet over Jordan og Israel, at Iran-støttede militser og houthierne fortsætter deres operationer.

Det øger risikoen for, at USA eller Saudi-Arabien svarer igen, og at pausen dermed bryder sammen. Trump har allerede truet Iran med "en massiv militær straf" på grund af houthiernes angreb .

3. Der findes ingen fælles håndhævelsesmekanisme

Der er ingen aftalt våbenhvilemodel, intet verifikationssystem og ingen mekanisme til at holde stedfortrædergrupperne tilbage. Flere amerikanske medier, herunder Axios, har desuden rapporteret, at bekymringer over svindende amerikanske ammunitionslagre var blandt faktorerne bag Trumps beslutning om at sætte kampagnen på pause .

Det kan betyde, at USA har begrænsede militære muligheder for at håndhæve pausens vilkår – også hvis Washington ønsker at gøre det.

4. Regionale diplomatiske initiativer er stadig skrøbelige

Regionale ledere arbejder parallelt med forslag til våbenhvile, pakistansk mægling og diplomatiske drøftelser om afvæbning af Hizbollah. Men initiativerne mangler opbakning fra alle parter, især så længe stedfortrædergrupper fortsætter deres angreb .

Den afgørende prøve

Droneangrebene er derfor ikke en sidehistorie til konflikten mellem USA og Iran. De er den centrale prøve på, om en pause kan holde, når ingen af parterne tilsyneladende vil eller kan begrænse deres netværk af allierede væbnede grupper – og når de politiske forudsætninger for en egentlig aftale endnu ikke er på plads.

Erbil, Saudi-Arabien, Jordan og Israel bliver dermed frontlinjer i en konflikt, hvor en formel pause mellem to hovedmodstandere fortsat kan blive undergravet af angreb, som udføres gennem andre aktører.