Bloomberg skrev, at prisen på at beskytte Nvidias gæld mod misligholdelse steg rekordmeget efter meldinger om, at chipproducenten forhandler om AI-infrastrukturaftaler til en værdi af mere end 750 mia. dollar .
Bevægelsen betyder ikke i sig selv, at Nvidia står over for en umiddelbar betalingsstandsning. Den viser snarere, at kreditinvestorerne genovervejer de risici, der kan opstå, hvis Nvidia i stigende grad hjælper med at finansiere eller garantere kundernes AI-projekter .
Presset er bredere end Nvidia. Obligationsmarkedet for de såkaldte hyperscalere – de meget store cloud- og teknologiselskaber, der driver omfattende datacenterinfrastruktur – har stadig sværere ved at absorbere den voksende mængde gæld.
Spændet på hyperscaler-obligationer nåede 0,78 procentpoint i slutningen af 2025, det højeste niveau siden tolduroen i april . Da Amazon senest solgte obligationer, blev selskabets eksisterende 30-årige obligation handlet 20 basispoint bredere, fordi investorerne krævede en større rabat for at købe den nye gæld .
Samtidig faldt dækningsgraden – forholdet mellem efterspørgsel og udbud – for hyperscaler-obligationer fra omkring 5 gange i begyndelsen af 2025 til cirka 2 gange i midten af 2026, ifølge Apollo Global Management . Det er et tegn på, at investorernes appetit ikke længere vokser i takt med udbuddet.
Selv selskaber med stærke kreditprofiler som Alphabet og Meta må betale en præmie for at lokke købere til. Oracles CDS-spænd steg til 215 basispoint, efter S&P nedjusterede selskabets rating til BBB- . Wall Street Journal beskrev udviklingen som en klar besked til teknologiselskaberne om at sænke tempoet i låneoptagelserne .
De store cloud- og teknologiselskabers obligationsudstedelser har nået historiske niveauer. Hyperscalernes samlede brutto-udstedelse af virksomhedsobligationer oversteg 121 mia. dollar ved udgangen af 2025 – mere end fire gange det årlige gennemsnit på 28 mia. dollar i perioden 2020-2024 .
AI-relateret gæld udgør nu omkring 30 procent af den nye nettoforsyning af investment grade-obligationer i det amerikanske dollarmarked . Siden begyndelsen af 2025 har Alphabet, Meta, Amazon og Oracle alene udstedt over 300 mia. dollar i obligationer . Bloomberg vurderer desuden, at Big Techs samlede AI-relaterede gæld er fordoblet til 350 mia. dollar .
Efter Amazons obligationssalg på 54 mia. dollar hævede Bank of America sin prognose for hyperscalernes gældsudstedelser i 2026 til 175 mia. dollar . Men hvor investorer tidligere skyndte sig at købe techselskabernes obligationer, er efterspørgslen nu tydeligt kølnet .
Moody's advarede i en analyse fra juli 2026 om, at de massive AI-investeringer svækker det frie cash flow og øger balancerisikoen hos Amazon, Meta, Alphabet, Oracle, Microsoft og CoreWeave .
Kreditvurderingsbureauet beskriver udviklingen som et skifte fra en "aktivlet" til en "aktivtung" forretningsmodel. De pågældende virksomheder var tidligere især baseret på software, immaterielle rettigheder og skalerbare cloudtjenester. Nu kræver væksten store investeringer i datacentre, chips, strømforsyning og anden fysisk infrastruktur .
Moody's forventer, at de samlede AI-relaterede kapitaludgifter nærmer sig 1.000 mia. dollar i 2027 . Samtidig har de fem største amerikanske hyperscalere indgået fremtidige datacenterlejemål for 662 mia. dollar, som endnu ikke er indregnet på balancerne . Ved udgangen af 2025 var selskabernes samlede, ikke-diskonterede fremtidige leasingforpligtelser nået omkring 969 mia. dollar .
Forpligtelserne er ikke nødvendigvis et problem i sig selv, men de repræsenterer en reel fremtidig finansiel eksponering. Når lejemålene træder i kraft, vil de i højere grad kunne påvirke gældsniveauer, pengestrømme og kreditvurderinger. Moody's har tidligere peget på risici ved Oracles AI-kontrakter til 300 mia. dollar .
Bank of Americas ramme "FCI > EPS" sætter udviklingen ind i en bredere markedsmæssig sammenhæng. FCI – et finansielt betingelsesindeks – samler blandt andet kreditspænd, aktieværdiansættelser og finansieringsforhold. Pointen er, at disse forhold i perioder kan få større betydning for teknologiaktier end selskabernes isolerede vækst i indtjening pr. aktie, eller EPS.
Når kreditmarkedet strammes, og finansieringsomkostningerne stiger, kan selv stærke regnskaber have svært ved at opveje effekten af højere diskonteringsrenter og større refinansieringsrisiko. Det er netop den situation, markedet ser nu: Hyperscalernes obligationsspænd udvider sig, CDS-kontrakter bliver dyrere, og den store mængde nye obligationer presser efterspørgslen .
Budskabet er derfor, at kreditforholdene kan blive den begrænsende faktor for AI-relaterede aktier – ikke nødvendigvis manglende indtjening her og nu.
Under flere af markedssignalerne ligger en bekymring for det, analytikere kalder "cirkulær finansiering". I den type struktur kan Nvidia være med til at finansiere kunder som OpenAI og SK Group, hvorefter kunderne bruger kapitalen til at købe Nvidias chips. Det skaber en finansiel feedback-loop, hvor leverandørens vækst delvist understøttes af finansiering til kunderne .
Samtidig er forholdet mellem AI-indtægter og investeringer fortsat skævt. AI-relaterede indtægter blev anslået til omkring 60 mia. dollar i 2025, mens kapitaludgifterne lå på cirka 400 mia. dollar . Alphabet rapporterede desuden negativt frit cash flow for første gang siden børsnoteringen .
Det er forskellen mellem udgifter og indtjening, som kreditmarkedet i stigende grad forsøger at prissætte. Hvis AI-investeringerne hurtigt skaber stabile indtægter, kan gælden vise sig håndterbar. Hvis indtægtsvæksten derimod halter, vil højere renter, leasingforpligtelser og refinansieringsbehov gøre modellen langt mere sårbar.