EU siger ja til toldsatsen, men nej til USA’s begrundelse

Kommissionens linje var derfor et forsøg på at holde fast i aftalens juridiske ramme uden at godkende den bredere amerikanske toldpolitik eller påstanden om, at EU ikke bekæmper tvangsarbejde effektivt.

EU afviser USA’s begrundelse

EU-ledere og andre handelspartnere reagerede langt mere kritisk på selve begrundelsen for tolden:

• Kaja Kallas, EU’s højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, sagde, at grundlaget for tolden mod europæiske varer var ubegrundet .
• Bernd Lange, formand for Europa-Parlamentets handelsudvalg, havde allerede i juni sagt, at yderligere amerikansk told ud over Turnberry-aftalen ville være uacceptabel. Han afviste også USA’s påstand om, at EU ikke havde taget tilstrækkelige skridt mod tvangsarbejde .
• Olof Gill, EU-Kommissionens handelsordfører, sagde, at EU ville analysere USA’s resultater nøje, men kaldte tolden uberettiget .
• Regeringer og embedsmænd fra en lang række lande protesterede mod tiltaget og mente, at anklagerne om tvangsarbejde blev brugt som påskud for nye handelshindringer .

EU har samtidig vedtaget sin egen forordning om tvangsarbejde, som skal forhindre, at varer fremstillet med tvangsarbejde sælges på EU’s indre marked. Reglerne omfatter både importerede varer og produkter fremstillet i EU .

Turnberry-aftalen satte rammen

Baggrunden går tilbage til 27. juli 2025, hvor USA’s præsident Donald Trump og EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen indgik en politisk handelsaftale i Turnberry i Skotland . Aftalen blev nærmere beskrevet i en fælles erklæring den 21. august 2025 .

Hovedpunktet var et amerikansk toldloft på 15 procent for de fleste EU-eksporter. Til gengæld forpligtede EU sig til at fjerne tolden på amerikanske industrivarer og give bedre markedsadgang for en række amerikanske landbrugs- og fiskeriprodukter .

Da loftet er 15 procent, kan en amerikansk told på 10 procent formelt ligge inden for aftalen. Det forklarer Kommissionens forsigtige accept, selv om EU fortsat bestrider den amerikanske forklaring på, hvorfor tolden blev indført.

Ratificeringen var politisk smertefuld

Gennemførelsen af aftalen blev præget af betydelig politisk uro i EU. Trump havde sat en frist til 4. juli 2026 og truet med langt højere told, hvis EU ikke ratificerede aftalen inden USA’s 250-årsdag .

Europa-Parlamentet vedtog sin forhandlingsposition i marts, og Parlamentet og EU-landene nåede frem til en foreløbig aftale om lovgivningen den 20. maj 2026 . Den 16. juni stemte Parlamentet for ratificering med 440 stemmer mod 151, mens 50 medlemmer undlod at stemme . EU’s del af aftalen trådte i kraft den 1. juli 2026 .

For Kommissionen gjorde den vanskelige ratificering det politisk risikabelt straks at åbne en ny konflikt med Washington. Samtidig ville Bruxelles sikre, at de amerikanske toldsatser ikke overskred 15-procentsloftet.

Højesteretsdom tvang USA til at skifte juridisk spor

De nye toldsatser skal også ses i lyset af en afgørelse fra USA’s højesteret den 20. februar 2026. I sagen Learning Resources, Inc. v. Trump afgjorde retten med stemmerne 6-3, at præsidenten ikke kan bruge International Emergency Economic Powers Act (IEEPA) til at indføre omfattende toldsatser .

Dommen fjernede dermed det juridiske grundlag for det tidligere midlertidige globale toldregime på 10 procent . USA måtte derfor finde en anden lovhjemmel.

Fra IEEPA til Section 301

Den nye hjemmel blev Section 301 i handelsloven fra 1974. Hvor IEEPA gav mulighed for hurtig handling under en erklæret national nødsituation, kræver Section 301 formelle undersøgelser og en konklusion om urimelig eller diskriminerende handelspraksis.

Den 2. juni 2026 offentliggjorde USA’s handelsrepræsentant, USTR, resultater fra 60 Section 301-undersøgelser. USA hævdede, at de berørte handelspartnere ikke havde gjort nok for at begrænse handel med varer fremstillet under tvangsarbejde . Tolden den 24. juli var resultatet af disse undersøgelser .

Skiftet har gjort toldpolitikken mere proceduretung og snævrere end under IEEPA. Til gengæld er Section 301-foranstaltninger vanskeligere for en kommende præsident hurtigt at ophæve, fordi de bygger på en formel undersøgelse og konkrete konstateringer.

En våbenhvile – ikke en afslutning

Udviklingen viser, hvorfor EU-Kommissionens reaktion blev så afmålt. Bruxelles kunne notere, at USA holdt sig under den aftalte toldgrænse, men samtidig afvise den påstand, der blev brugt til at retfærdiggøre tolden.

Handelskonflikten er derfor ikke forsvundet. EU har især fokus på, om nye amerikanske undersøgelser – blandt andet om europæisk industriel overkapacitet og lægemiddelpriser – senere kan føre til toldsatser, der samlet overskrider 15-procentsloftet .