Pointen er, at Washington har et begrænset tidsvindue til at få konflikten under kontrol. Hvis Hormuzstrædet igen åbner for normal trafik, og iransk olie vender tilbage til markedet, kan den forsyningsmangel, der tidligere løftede priserne, hurtigt blive afløst af et overskud.

Benzinpriserne og det amerikanske valgår

Macquarie kobler udviklingen direkte til den amerikanske politiske kalender. Der er færre end 100 dage til det amerikanske midtvejsvalg, og presset på Washington for at afslutte konflikten vokser .

Lavere benzinpriser før valget er en vigtig politisk drivkraft for at få en aftale på plads hurtigt . En diplomatisk løsning kan derfor både dæmpe den geopolitiske risiko og øge udbuddet af olie – med potentielt lavere råoliepriser som resultat.

Prognoserne peger nedad

Macquarie nedjusterede kraftigt

Den 23.-24. juni 2026 sænkede Macquarie sine Brentprognoser markant, fordi banken forventede, at oliestrømmen gennem Hormuzstrædet hurtigt ville vende tilbage efter den midlertidige fredsaftale .

Macquarie forventede herefter en gennemsnitlig Brentpris på 77 dollar pr. tønde i 2026 og 64 dollar i 2027. Det var et betydeligt fald fra tidligere prognoser på henholdsvis 89 og 74 dollar .

Skiftet står i skarp kontrast til bankens værst tænkelige scenarie fra marts 2026. Dengang advarede Macquarie om, at olieprisen kunne nå 200 dollar pr. tønde, hvis krigen fortsatte ind i juni, og Hormuzstrædet forblev lukket .

Morgan Stanley har skåret prognoserne ned trin for trin

Morgan Stanleys ændrede prognoser viser, hvor hurtigt markedets forventninger er vendt:

• 13. april: Banken fastholdt en Brentprognose på 110 dollar for 2. kvartal 2026 og 100 dollar for 3. kvartal, fordi man forventede en langsom genopretning af forsyningen .
• Midt i juni: Efter aftalememorandummet blev prognosen for 3. kvartal sænket til 90 dollar og for 4. kvartal til 80 dollar. Morgan Stanley understregede, at den fysiske genopretning ville tage flere uger, selv om prisindikatorerne allerede var på vej ned .
• 30. juni: Prognosen for 3. kvartal blev yderligere sænket til 75 dollar, mens forventningen for 4. kvartal blev fastholdt på 80 dollar. Samtidig pegede banken på et større olieoverskud i 2027: 75 dollar i første halvår og 70 dollar i andet halvår .

Morgan Stanley fremhævede desuden stærk amerikansk olieproduktion og svag kinesisk efterspørgsel som yderligere risici for et overskud .

Olieprisen er allerede faldet kraftigt

Markedet har allerede indregnet en stor del af en mulig deeskalering:

• Brentolie faldt fra krigsrelaterede niveauer på over 100 dollar til omkring 73-77 dollar pr. tønde sidst i juni 2026 .
• Den 27. juli faldt oliepriserne 4 %, efter at USA og Iran satte angreb på pause .
• Det Internationale Energiagentur, IEA, skrev i sin rapport fra juli 2026, at North Sea Dated – en central europæisk olieprisreference – faldt 31 dollar pr. tønde alene i juni og nåede 68 dollar i begyndelsen af juli. Det var det laveste niveau siden før krigen .

Faldet viser, hvor følsomt oliemarkedet er over for signaler om, at transporten gennem Hormuzstrædet kan normaliseres.

En skrøbelig tidslinje mod deeskalering

Aftalememorandummet fra 17. juni

USA og Iran underskrev 17. juni 2026 et aftalememorandum med en 60 dage lang våbenhvile og en tilsvarende forhandlingsperiode, der skulle bane vej for en permanent aftale . Ifølge aftalen skulle trafikken gennem Hormuzstrædet gradvist vende tilbage til fuld kapacitet inden for 30 dage .

Våbenhvilen var dog fra begyndelsen skrøbelig og blev flere gange afbrudt af nye sammenstød . I begyndelsen af juli blev fjendtlighederne igen intensiveret, hvilket i praksis rev aftalen i stykker .

Den nye pause 25.-26. juli

I weekenden 25.-26. juli satte USA og Iran angreb på pause efter to ugers fornyede angreb. Det skabte nyt håb om en diplomatisk løsning, der kan dæmpe konflikten og gøre det muligt at genoptage skibstrafikken gennem Hormuzstrædet .

Macquarie vurderer, at en endelig aftale kan være på vej inden for uger snarere end måneder . Forhandlingerne er dog fortsat i gang, og den oprindelige 60-dages ramme gælder teknisk stadig .

Den største risiko: Våbenhvilen kan bryde sammen igen

Pauseaftalen er langt fra sikker. Den 17. juni advarede Donald Trump samtidig om en mulig bombekampagne, hvis Iran ikke overholdt aftalen . Det understregede, hvor høj spændingen fortsat var.

Iran har tidligere afvist, at landet var i dialog med USA , og aftalen afhænger blandt andet af, at atomforhandlingerne i Schweiz fortsætter . Hvis de forhandlinger bryder sammen, kan våbenhvilen også kollapse.

I så fald kan konflikten igen forstyrre olieeksporten gennem Hormuzstrædet, og udsigten til et olieoverskud vil hurtigt blive afløst af frygt for mangel. Det er netop derfor, markedet fortsat balancerer på en knivsæg: En varig aftale kan sende priserne ned, mens et nyt sammenbrud kan vende udviklingen brat .

Pointen er, at Washington har et begrænset tidsvindue til at få konflikten under kontrol. Hvis Hormuzstrædet igen åbner for normal trafik, og iransk olie vender tilbage til markedet, kan den forsyningsmangel, der tidligere løftede priserne, hurtigt blive afløst af et overskud.

Benzinpriserne og det amerikanske valgår

Macquarie kobler udviklingen direkte til den amerikanske politiske kalender. Der er færre end 100 dage til det amerikanske midtvejsvalg, og presset på Washington for at afslutte konflikten vokser .

Lavere benzinpriser før valget er en vigtig politisk drivkraft for at få en aftale på plads hurtigt . En diplomatisk løsning kan derfor både dæmpe den geopolitiske risiko og øge udbuddet af olie – med potentielt lavere råoliepriser som resultat.

Prognoserne peger nedad

Macquarie nedjusterede kraftigt

Den 23.-24. juni 2026 sænkede Macquarie sine Brentprognoser markant, fordi banken forventede, at oliestrømmen gennem Hormuzstrædet hurtigt ville vende tilbage efter den midlertidige fredsaftale .

Macquarie forventede herefter en gennemsnitlig Brentpris på 77 dollar pr. tønde i 2026 og 64 dollar i 2027. Det var et betydeligt fald fra tidligere prognoser på henholdsvis 89 og 74 dollar .

Skiftet står i skarp kontrast til bankens værst tænkelige scenarie fra marts 2026. Dengang advarede Macquarie om, at olieprisen kunne nå 200 dollar pr. tønde, hvis krigen fortsatte ind i juni, og Hormuzstrædet forblev lukket .

Morgan Stanley har skåret prognoserne ned trin for trin

Morgan Stanleys ændrede prognoser viser, hvor hurtigt markedets forventninger er vendt:

• 13. april: Banken fastholdt en Brentprognose på 110 dollar for 2. kvartal 2026 og 100 dollar for 3. kvartal, fordi man forventede en langsom genopretning af forsyningen .
• Midt i juni: Efter aftalememorandummet blev prognosen for 3. kvartal sænket til 90 dollar og for 4. kvartal til 80 dollar. Morgan Stanley understregede, at den fysiske genopretning ville tage flere uger, selv om prisindikatorerne allerede var på vej ned .
• 30. juni: Prognosen for 3. kvartal blev yderligere sænket til 75 dollar, mens forventningen for 4. kvartal blev fastholdt på 80 dollar. Samtidig pegede banken på et større olieoverskud i 2027: 75 dollar i første halvår og 70 dollar i andet halvår .

Morgan Stanley fremhævede desuden stærk amerikansk olieproduktion og svag kinesisk efterspørgsel som yderligere risici for et overskud .

Olieprisen er allerede faldet kraftigt

Markedet har allerede indregnet en stor del af en mulig deeskalering:

• Brentolie faldt fra krigsrelaterede niveauer på over 100 dollar til omkring 73-77 dollar pr. tønde sidst i juni 2026 .
• Den 27. juli faldt oliepriserne 4 %, efter at USA og Iran satte angreb på pause .
• Det Internationale Energiagentur, IEA, skrev i sin rapport fra juli 2026, at North Sea Dated – en central europæisk olieprisreference – faldt 31 dollar pr. tønde alene i juni og nåede 68 dollar i begyndelsen af juli. Det var det laveste niveau siden før krigen .

Faldet viser, hvor følsomt oliemarkedet er over for signaler om, at transporten gennem Hormuzstrædet kan normaliseres.

En skrøbelig tidslinje mod deeskalering

Aftalememorandummet fra 17. juni

USA og Iran underskrev 17. juni 2026 et aftalememorandum med en 60 dage lang våbenhvile og en tilsvarende forhandlingsperiode, der skulle bane vej for en permanent aftale . Ifølge aftalen skulle trafikken gennem Hormuzstrædet gradvist vende tilbage til fuld kapacitet inden for 30 dage .

Våbenhvilen var dog fra begyndelsen skrøbelig og blev flere gange afbrudt af nye sammenstød . I begyndelsen af juli blev fjendtlighederne igen intensiveret, hvilket i praksis rev aftalen i stykker .

Den nye pause 25.-26. juli

I weekenden 25.-26. juli satte USA og Iran angreb på pause efter to ugers fornyede angreb. Det skabte nyt håb om en diplomatisk løsning, der kan dæmpe konflikten og gøre det muligt at genoptage skibstrafikken gennem Hormuzstrædet .

Macquarie vurderer, at en endelig aftale kan være på vej inden for uger snarere end måneder . Forhandlingerne er dog fortsat i gang, og den oprindelige 60-dages ramme gælder teknisk stadig .

Den største risiko: Våbenhvilen kan bryde sammen igen

Pauseaftalen er langt fra sikker. Den 17. juni advarede Donald Trump samtidig om en mulig bombekampagne, hvis Iran ikke overholdt aftalen . Det understregede, hvor høj spændingen fortsat var.

Iran har tidligere afvist, at landet var i dialog med USA , og aftalen afhænger blandt andet af, at atomforhandlingerne i Schweiz fortsætter . Hvis de forhandlinger bryder sammen, kan våbenhvilen også kollapse.

I så fald kan konflikten igen forstyrre olieeksporten gennem Hormuzstrædet, og udsigten til et olieoverskud vil hurtigt blive afløst af frygt for mangel. Det er netop derfor, markedet fortsat balancerer på en knivsæg: En varig aftale kan sende priserne ned, mens et nyt sammenbrud kan vende udviklingen brat .