Derfor afviser María Corina Machado USA-støttede forhandlinger i Venezuela

Ifølge erklæringen vil deltagelse uden "reelle garantier" blot kunne legitimere en overgang, der ser bort fra oppositionens faktiske mandat . Afvisningen handler derfor ikke kun om, hvem der sidder ved forhandlingsbordet, men også om hvem der får lov til at definere Venezuelas politiske overgang.

Forhandlingerne mellem Venezuelas to parlamenter

Samtalerne er indrettet som en dialog mellem Venezuelas to rivaliserende lovgivende forsamlinger .

På den ene side står den regeringsvenlige nationalforsamling, der blev installeret efter valget i 2020, som oppositionen boykottede. På den anden side står den parallelle oppositionsforsamling, der udsprang af parlamentsvalget i 2015. Den ledes af Dinorah Figuera, en oppositionspolitiker i eksil, som vendte tilbage til Caracas i juni 2026 efter otte år i udlandet .

Den erklærede ramme er en "fælles arbejdsdagsorden", der skal fremme en demokratisk genopbygning efter Nicolás Maduros fjernelse fra magten i januar 2026 . Planen blev næsten samtidig offentliggjort af Figuera og Jorge Rodríguez, som står i spidsen for den regeringskontrollerede nationalforsamling og er bror til overgangslederen Delcy Rodríguez .

Hvordan USA tilsidesatte Machado

Trump-administrationen gik uden om Machado og valgte i stedet Figuera som oppositionens ledende forhandler . Figuera blev dermed den oppositionsfigur, Washington støttede til at lede delegationen, mens Machado – oppositionens mest profilerede regeringskritiker – blev skubbet ud på sidelinjen .

Det var del af et bredere mønster. The New York Times rapporterede, at Donald Trump fra begyndelsen af USA's operation i Venezuela nægtede at støtte Machado, fordi han frygtede, at hun ville skabe "kaos" og vanskeliggøre forholdet til overgangsregeringen .

I juni og juli 2026 omtalte amerikanske embedsmænd hendes forsøg på at vende tilbage til det jordskælvsramte Venezuela som et "grotesk politisk stunt" . En talsmand for det amerikanske udenrigsministerium sagde til El País, at hendes forsøg på at vende tilbage var "kontraproduktive" .

Hvad skal samtalerne føre til?

I en analyse fra 22. juli beskrev Atlantic Council forhandlingerne som en "mulighed for USA til at sikre en sejr". Tænketanken skrev, at repræsentanter for overgangsregeringen og oppositionen den 1. august skulle indlede formelle samtaler med det formål at styrke de demokratiske institutioner efter Maduros fjernelse .

Målet er ifølge rådet at lægge et "vejkort mod demokrati". Atlantic Council mener samtidig, at USA har reel indflydelse i Caracas og bør bruge den til at presse på for konkrete institutionelle reformer .

Andre analytikere har beskrevet en amerikansk plan i tre faser: stabilisering, genopbygning og til sidst en politisk overgang. Den venezuelanske regering har dog endnu ikke fremlagt en tidsplan for valg .

Et åbent brud i oppositionen

Forhandlingerne har gjort splittelsen i oppositionen tydeligere. Machado indkaldte den 16. juli sin koalition for at vurdere en dialog, hun beskrev som en proces, hun "hverken har indkaldt til eller kontrollerer". Hun endte med ikke at få den ledende forhandlerrolle .

Samtidig gik den oppositionsfløj, der ledes af Figuera og støttes af USA, videre med samtalerne. Det har skabt et åbent brud mellem Machados hårde linje – repræsenteret af Vente Venezuela og Den Demokratiske Enhedsplatform – og de forhandlere, som Washington foretrækker .

The New Yorker beskrev Machados seks måneder i Washington som "en frustrerende kamp", mens hun så den amerikanske administration, som hun havde forsøgt at vinde over på sin side, vende sig imod hende . Hun tilbød også at vende tilbage til Venezuela for at hjælpe med at administrere nødhjælp efter jordskælvene, men administrationen afviste tilbuddet .

Machado fastholder González Urrutias valgkrav

Machado har ikke ændret standpunkt i spørgsmålet om det omstridte præsidentvalg i 2024. Hendes erklæring mod forhandlingerne blev underskrevet sammen med Edmundo González Urrutia, som oppositionen opstillede som kandidat, efter at Machado blev udelukket fra selv at stille op .

De to fastholder, at González Urrutia vandt valget. Det har både den Maduro-allierede regering og den senere overgangsregering under Delcy Rodríguez nægtet at anerkende .

Ved at underskrive erklæringen den 26. juli bekræftede Machado derfor også, at hun betragter González Urrutia som den legitime vinder, og at enhver politisk overgang må anerkende dette mandat .