To klimasager kan få betydning langt uden for retssalene

Scope 3 dækker indirekte udledninger i en virksomheds værdikæde – herunder drivhusgasser, der opstår, når kunder bruger olie- og gasprodukter, som selskabet har solgt. Retten krævede, at TotalEnergies inden for seks måneder opdaterer sin plan, så disse udledninger indgår i kortlægningen af risici og i de tiltag, der skal begrænse eller forebygge alvorlig skade .

Afgørelsen blev beskrevet som et vigtigt skridt, fordi den anerkender, at klimarisici kan være omfattet af virksomheders menneskerettigheds- og miljømæssige due diligence-forpligtelser .

Dommen gik dog ikke så langt som sagsøgerne havde ønsket. Retten forbød ikke nye olie- og gasprojekter og pålagde heller ikke selskabet konkrete produktions- eller emissionsreduktioner .

Hvorfor anker TotalEnergies?

Den 27. juli besluttede TotalEnergies’ bestyrelse at anke dommen til appeldomstolen i Paris . Selskabets hovedargumenter er:

• Loven omfatter ikke kunderne: TotalEnergies mener, at loven dækker risici fra virksomhedens egne aktiviteter, datterselskaber og leverandører – men ikke kundernes aktiviteter. Selskabet kan eksempelvis ikke bestemme, om en bilist vælger en benzinbil eller en elbil .
• EU-reglerne støtter ifølge selskabet denne fortolkning: TotalEnergies henviser til EU’s direktiv om virksomheders bæredygtighedsrelaterede due diligence, CSDDD, som selskabet mener heller ikke omfatter kundernes aktiviteter .
• Retlig usikkerhed: Selskabet hævder, at den franske lov aldrig var tænkt til at omfatte Scope 3, kategori 11, og at dommen derfor strider mod princippet om retlig forudsigelighed samt virksomhedernes frihed til at drive forretning .

Den økonomiske betydning

Scope 3-udledninger udgør langt størstedelen af TotalEnergies’ samlede klimaaftryk – omkring 90 procent ifølge en juridisk analyse af dommen . Derfor kan kravet om at inddrage dem få større betydning for selskabets risikovurdering og klimaarbejde end en dom, der kun fokuserede på udledninger fra egne anlæg.

Det er dog vigtigt at skelne mellem en pligt til at kortlægge og håndtere klimarisici og et direkte krav om at lukke projekter eller reducere produktionen. Den oprindelige dom indeholdt ikke et sådant stopkrav, hvilket TotalEnergies fremhævede som positivt . Appelsagen skal nu afgøre, om selskabet overhovedet er omfattet af den fortolkning af loven, som Paris-domstolen lagde til grund.

Australien: Appel om Torres Strait-regeringens ansvar

Den første dom

Sagen Pabai v Commonwealth (No 2) FCA 796 blev afgjort den 15. juli 2025. Torres Strait-ældste Uncle Pabai Pabai og Uncle Paul Kabai havde sagsøgt den australske Commonwealth-regering med argumentet om, at den ikke havde gjort nok for at beskytte øerne, befolkningen og deres traditionelle livsform mod klimaforandringer .

Dommer Michael Wigney accepterede væsentlige dele af det videnskabelige materiale om klimaforandringernes skadevirkninger på Torres Strait og truslen mod Ailan Kastom, øernes særlige kultur og sædvaner. Men han fastslog, at regeringen ikke havde en erstatningsretlig omsorgspligt i forbindelse med fastsættelsen af emissionsmål og overordnet klimapolitik .

Ifølge dommen var sådanne beslutninger spørgsmål om “kerneområder af regeringens politik” – og dermed ikke noget, som almindelig uagtsomhedsret kunne danne grundlag for erstatning for .

Hvad handler appellen om?

I slutningen af juli 2026 begyndte en fire dage lang appelhøring i Melbourne ved Australiens samlede Federal Court. Sagen behandles af Chief Justice Debra Mortimer samt dommerne Craig Colvin og Nicholas Owens .

Appellanterne mener, at førsteinstansdommeren tog fejl, da han konkluderede, at uagtsomhedsretten ikke kan give erstatning for tab, der udspringer af regeringens klimapolitiske beslutninger .

Det centrale spørgsmål er, om Commonwealth-regeringen kan have en omsorgspligt over for oprindelige befolkningsgrupper, når klimaskaderne er forudsigelige og truer deres hjem, kultur og levevis. Appellen rejser også spørgsmålet om, hvorvidt tab af kultur og tradition kan udløse erstatning efter australsk ret .

Den samlede Federal Court har endnu ikke afsagt dom. Afgørelsen kommer på et senere tidspunkt .

Hvorfor følges sagerne internationalt?

Sagerne tester to forskellige grænser for juridisk klimaansvar:

1. Virksomheder: Skal store selskabers lovpligtige risikoplaner omfatte udledninger fra brugen af deres produkter – også når udledningerne sker hos kunderne?
2. Stater: Kan regeringer holdes ansvarlige efter erstatningsretten, hvis deres klimapolitik ikke beskytter udsatte lokalsamfund mod forudsigelige skader?

TotalEnergies-sagen handler foreløbig om indholdet af en risikoplan, ikke om et direkte krav om at standse olie- og gasprojekter. Torres Strait-sagen handler tilsvarende ikke kun om klimavidenskaben, men om grænserne for domstolenes rolle, når de politiske beslutninger om emissionsmål bliver udfordret.

Udfaldet af begge appelsager kan derfor få betydning for fremtidige klimasager – men på nuværende tidspunkt er ingen af de to retlige spørgsmål endeligt afgjort.