Det betyder, at Moskva offentligt indtager en afventende position: Kreml siger ikke, at dialog er udelukket, men vil heller ikke forholde sig positivt til en plan, som Rusland hævder ikke at have fået forelagt.

Derfor er "Istanbul 2.0" vigtigt

På et russisk-kasakhisk forum i Omsk den 25. juli opfordrede Kasakhstans præsident, Kassym-Jomart Tokajev, Rusland og Ukraine til at fastfryse konflikten og vende tilbage til forhandlinger efter en model baseret på Istanbul-drøftelserne fra 2022. Han omtalte forslaget som "Istanbul 2.0" og henviste til, at der dengang var opnået betydelige fremskridt .

En fastfrysning vil i praksis betyde, at frontlinjen gøres til udgangspunkt for en midlertidig standsning af kampene, uden at de grundlæggende politiske og territoriale spørgsmål nødvendigvis er løst. Tokajev foreslog desuden, at processen skulle ske med garantier fra stormagter, herunder Rusland .

Ruslands svar: Krigen kan ikke fastfryses

Kreml afviste imidlertid forslaget. Peskov sagde, at en fastfrysning af konflikten var umulig, og at Moskva ville fortsætte sin såkaldte "særlige militæroperation", indtil Ruslands mål var nået. Ifølge den russiske linje er der derfor ikke reelle udsigter til fredsforhandlinger på de betingelser .

Afvisningen er væsentlig, fordi den viser, at Rusland ikke offentligt accepterer en simpel pause langs den nuværende front som første skridt mod en aftale. Moskva kobler fortsat enhver fredsproces til opfyldelsen af egne krav og krigsmål.

Hvad betyder det for Trump-Zelenskyj-mødet?

USA's præsident Donald Trump og Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj var planlagt til at mødes i Det Hvide Hus i Washington tirsdag den 29. juli. Det Hvide Hus bekræftede mødet den 24. juli .

Forud for mødet forsøger Kreml at dæmpe forventningerne. På den ene side siger Moskva, at Rusland fortsat er åbent for samtaler. På den anden side understreger Peskov, at et forslag kun vil blive vurderet, hvis det stemmer overens med Ruslands interesser .

Samtidig har de hidtidige kontakter mellem Rusland og Ukraine kun givet begrænsede resultater. Parterne drøftede blandt andet yderligere udvekslinger af krigsfanger, men nåede ikke til en aftale om en våbenhvile eller et møde mellem landenes ledere .

Konklusion

Pr. 28. juli 2025 er Ruslands offentlige signaler overvejende hårde:

• Kreml afviser, at der foreligger en konkret amerikansk-ukrainsk plan om at standse luftangreb.
• Moskva siger, at det ikke har set noget håndgribeligt nyt fredsforslag.
• Kasakhstans idé om at fastfryse konflikten under en "Istanbul 2.0"-ramme er blevet afvist.
• Rusland siger fortsat, at det er åbent for forhandlinger, men kun på betingelser, der tilgodeser landets egne krigsmål.

Det peger samlet på, at Moskva går ind i Trump-Zelenskyj-mødet med en afventende, men ikke kompromissøgende, offentlig linje.

Det betyder, at Moskva offentligt indtager en afventende position: Kreml siger ikke, at dialog er udelukket, men vil heller ikke forholde sig positivt til en plan, som Rusland hævder ikke at have fået forelagt.

Derfor er "Istanbul 2.0" vigtigt

På et russisk-kasakhisk forum i Omsk den 25. juli opfordrede Kasakhstans præsident, Kassym-Jomart Tokajev, Rusland og Ukraine til at fastfryse konflikten og vende tilbage til forhandlinger efter en model baseret på Istanbul-drøftelserne fra 2022. Han omtalte forslaget som "Istanbul 2.0" og henviste til, at der dengang var opnået betydelige fremskridt .

En fastfrysning vil i praksis betyde, at frontlinjen gøres til udgangspunkt for en midlertidig standsning af kampene, uden at de grundlæggende politiske og territoriale spørgsmål nødvendigvis er løst. Tokajev foreslog desuden, at processen skulle ske med garantier fra stormagter, herunder Rusland .

Ruslands svar: Krigen kan ikke fastfryses

Kreml afviste imidlertid forslaget. Peskov sagde, at en fastfrysning af konflikten var umulig, og at Moskva ville fortsætte sin såkaldte "særlige militæroperation", indtil Ruslands mål var nået. Ifølge den russiske linje er der derfor ikke reelle udsigter til fredsforhandlinger på de betingelser .

Afvisningen er væsentlig, fordi den viser, at Rusland ikke offentligt accepterer en simpel pause langs den nuværende front som første skridt mod en aftale. Moskva kobler fortsat enhver fredsproces til opfyldelsen af egne krav og krigsmål.

Hvad betyder det for Trump-Zelenskyj-mødet?

USA's præsident Donald Trump og Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj var planlagt til at mødes i Det Hvide Hus i Washington tirsdag den 29. juli. Det Hvide Hus bekræftede mødet den 24. juli .

Forud for mødet forsøger Kreml at dæmpe forventningerne. På den ene side siger Moskva, at Rusland fortsat er åbent for samtaler. På den anden side understreger Peskov, at et forslag kun vil blive vurderet, hvis det stemmer overens med Ruslands interesser .

Samtidig har de hidtidige kontakter mellem Rusland og Ukraine kun givet begrænsede resultater. Parterne drøftede blandt andet yderligere udvekslinger af krigsfanger, men nåede ikke til en aftale om en våbenhvile eller et møde mellem landenes ledere .

Konklusion

Pr. 28. juli 2025 er Ruslands offentlige signaler overvejende hårde:

• Kreml afviser, at der foreligger en konkret amerikansk-ukrainsk plan om at standse luftangreb.
• Moskva siger, at det ikke har set noget håndgribeligt nyt fredsforslag.
• Kasakhstans idé om at fastfryse konflikten under en "Istanbul 2.0"-ramme er blevet afvist.
• Rusland siger fortsat, at det er åbent for forhandlinger, men kun på betingelser, der tilgodeser landets egne krigsmål.

Det peger samlet på, at Moskva går ind i Trump-Zelenskyj-mødet med en afventende, men ikke kompromissøgende, offentlig linje.