Google-bøden, der fik Trump til at true EU med told

Bøden er fordelt sådan:

• 460 millioner euro for selvfavorisering: Google gav sine egne tjenester – blandt andet shopping, hoteller og transport – en mere fordelagtig placering i søgeresultaterne end konkurrenternes tjenester.
• 430 millioner euro for såkaldte anti-steering-begrænsninger: Google forhindrede appudviklere på Google Play i at henvise brugere til billigere eller alternative betalingskanaler uden for appbutikken.

Europa-Kommissionen krævede samtidig, at Google bringer begge praksisser til ophør inden for 60 dage. Ellers kan virksomheden blive mødt af stigende løbende bøder .

Trump varsler Section 301-undersøgelse

Allerede dagen efter, den 24. juli, reagerede USA's præsident Donald Trump. Han meddelte, at den amerikanske handelsrepræsentants kontor ville indlede en undersøgelse af EU efter Section 301 i Trade Act fra 1974 .

Section 301 er et amerikansk handelsinstrument, som kan bruges til at undersøge, om en udenlandsk regerings praksis bliver betragtet som urimelig eller diskriminerende over for amerikanske virksomheder. En undersøgelse kan i sidste ende bane vej for amerikanske handelstiltag.

I et opslag på Truth Social kaldte Trump Google-bøden "ulovlig og stærkt diskriminerende". Han beskyldte samtidig EU for at "røve" amerikanske virksomheder og fremstillede bøden som led i et bredere pres mod amerikansk teknologiindustri .

Trussel om "betydelig" ny told

Trump nøjedes ikke med at annoncere undersøgelsen. Han truede også med at indføre en "betydelig" ny told på varer fra EU.

"Den Europæiske Union kommer til at betale en meget høj pris for denne ulovlige og stærkt diskriminerende praksis," skrev Trump ifølge Politico. Han tilføjede, at bøderne skulle rulles tilbage, og at USA forventede at indføre en betydelig told "så hurtigt som muligt" .

Truslen blev koblet direkte til Google-sagen, men også til tidligere EU-bøder mod Apple og Meta. Trump fremstillede dermed EU's digitale håndhævelse som et samlet angreb på amerikanske virksomheder . Den amerikanske handelsrepræsentants kontor advarede desuden om, at Google-bøden skaber usikkerhed omkring handelsaftalen mellem EU og USA .

EU advarer: Handelsaftalen kan blive suspenderet

Bernd Lange, tysk socialdemokratisk medlem af Europa-Parlamentet og formand for parlamentets handelsudvalg, sagde til Euronews, at EU bør forberede sig på yderligere amerikanske modtræk .

Hans mest vidtgående advarsel var, at nye amerikanske toldsatser kan udløse en suspension af handelsaftalen mellem EU og USA .

Aftalen bygger på en politisk forståelse, som EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen og Donald Trump indgik i juli 2025 i Turnberry i Skotland . Europa-Parlamentet gav den betinget opbakning i marts 2026 .

Parlamentet havde samtidig styrket en suspensionsklausul. Den giver EU mulighed for at trække toldfordele tilbage, hvis USA indfører yderligere told over det aftalte loft på 15 procent – eller nye toldsatser på EU-varer . Langes udmelding peger på, at konflikten om Google kan blive den situation, hvor klausulen bliver taget i brug.

Lange understregede også, at både DMA og Digital Services Act fortsat er "ikke til forhandling" for EU. Bruxelles signalerer dermed, at unionen ikke vil opgive sine digitale regler som følge af amerikansk toldpres .

En i forvejen skrøbelig aftale

Google-sagen rammer et forhold, der allerede har været præget af gentagne kriser:

• I januar 2026 satte Europa-Parlamentet ratificeringen på pause, efter at Trump havde truet med told i forbindelse med Grønland .
• I februar 2026 annoncerede Trump nye toldsatser på 15 procent, efter at USA's højesteret havde underkendt dele af de amerikanske toldsatser fra 2025. Europæiske lovgivere suspenderede igen aftalen .
• I marts 2026 sagde Bernd Lange, at USA flere gange havde "brudt aftalen væsentligt" .

Den nye konflikt mellem EU's digitale regulering og USA's handelspolitik føjer sig derfor til en allerede lang række uenigheder.

Hvad sker der nu?

På kort sigt er de vigtigste konsekvenser en amerikansk Section 301-undersøgelse, en trussel om betydelig ny told og risikoen for, at EU suspenderer handelsaftalen.

På længere sigt handler striden om mere end Googles bøde. USA's regering ser EU's teknologibøder som en byrde, der især rammer amerikanske virksomheder. EU fastholder omvendt, at reglerne gælder for alle store digitale platforme, og at DMA ikke kan forhandles væk.

Det næste afgørende skridt bliver, om Trump-administrationen rent faktisk omsætter toldtruslen til konkrete toldsatser, og om EU derefter aktiverer suspensionsklausulen. Indtil da er handelsaftalen under pres – udløst af en bøde, der oprindeligt handlede om, hvordan Google rangerer tjenester og håndterer betalinger i sin appbutik.