Regnskaber, våbenhvile og Big Tech satte gang i de europæiske markeder

Telekoncernen meddelte samtidig, at årets indtjening ventes at lande i den øvre ende af prognoseintervallet. Opjusteringen hænger blandt andet sammen med konsolideringen af Safaricom .

Investorerne tog meldingen som et tegn på, at telesektoren både kan skabe vækst og forbedre indtjeningsmarginerne. Det bidrog til den positive stemning på de europæiske børser .

AstraZeneca slog forventningerne og dæmpede bekymringer

AstraZeneca leverede også et regnskab, der blev modtaget positivt. Selskabets kerneindtjening i andet kvartal nåede 2,63 dollar pr. aktie mod analytikernes forventning på 2,48 dollar. Omsætningen endte på 15,38 mia. dollar, svarende til en stigning på 6 % ved konstante valutakurser .

For første halvår nåede omsætningen 30,67 mia. dollar, også en vækst på 6 % ved konstante valutakurser. Den justerede indtjening pr. aktie steg 11 % på årsbasis til 5,21 dollar. Onkologiforretningen var den største vækstmotor med en omsætning på 14,12 mia. dollar, 18 % mere end året før .

AstraZeneca fastholdt samtidig sine forventninger for 2026 og målet om en omsætning på 80 mia. dollar i 2030. Det var med til at aflive noget af den uro, der var opstået efter et nyligt mislykket klinisk forsøg . Meldingen løftede stemningen i den europæiske medicinalsektor og mindskede bekymringerne om selskabets fremtidige pipeline .

Våbenhvilen mellem USA og Iran var den største makroøkonomiske drivkraft

Den vigtigste overordnede faktor var dog udviklingen i Mellemøsten. USA og Iran satte ifølge markedsrapporterne angreb på pause i weekenden, og USA's præsident Donald Trump skulle være åben over for at genoptage fredsforhandlinger med Teheran . En højtstående iransk embedsmand sagde til Reuters, at Iran ville indstille angrebene, hvis USA gjorde det samme .

Udsigten til en mindre eskalerende konflikt fik Brent-olieprisen til at falde omkring 4 % til cirka 92,80 dollar pr. tønde . Lavere oliepriser mindsker presset på europæiske importører, transportvirksomheder og forbrugere og kan samtidig dæmpe bekymringerne for inflation.

Fly-, transport- og industriselskaber nød direkte godt af udviklingen, mens den bredere risikovillighed også løftede banker og andre konjunkturfølsomme aktier . Energiselskaberne klarede sig derimod svagere, fordi deres indtjening påvirkes negativt af en lavere oliepris.

Investorerne positionerede sig før en travl Big Tech-uge

Markedet havde også blikket rettet mod en række regnskaber fra de største amerikanske teknologiselskaber. Ugen blev af investorerne beskrevet som afgørende, ikke mindst fordi resultaterne skal vise, om de enorme investeringer i kunstig intelligens fortsat kan forsvares.

Nasdaq-futures steg omkring 1 % før offentliggørelsen af regnskaberne, og investorerne søgte igen mod teknologisektoren. Europæiske tech-aktier fulgte de positive signaler fra det amerikanske førmarked .

SAP var et tydeligt eksempel: Den tyske softwareaktie steg 9,26 % efter et bedre end ventet regnskab og bidrog markant til DAX-fremgangen .

Fed-mødet kunne have lagt en dæmper på optimismen

Renterne var samtidig en potentiel modvind. Markedet indregnede cirka 35 % sandsynlighed for en amerikansk renteforhøjelse på Federal Reserves rentemøde den 28.-29. juli. Forventningen fulgte stærkere end ventede PMI-tal for juli og fortsat robuste arbejdsmarkedsindikatorer .

Udsigten til en strammere pengepolitik var dog ikke nok til at stoppe aktierallyet. Investorerne valgte i stedet at fokusere på, at de stærke økonomiske data også signalerede en modstandsdygtig økonomi .

I Europa havde Den Europæiske Centralbank allerede fastholdt sin indlånsrente på 2,25 % ugen før, hvilket gav markedet et mere stabilt europæisk rentebillede .

Konklusion: Flere gode nyheder på én gang

Mandagens stigninger var et klassisk eksempel på, hvordan flere markedsdrivere kan trække i samme retning. Vodafone og AstraZeneca leverede regnskaber, der slog forventningerne eller styrkede prognoserne. Den midlertidige afspænding mellem USA og Iran sendte olieprisen ned og forbedrede risikosentimentet. Samtidig valgte investorerne at se muligheden for højere renter som et tegn på økonomisk styrke snarere end som en akut trussel.

STOXX 600's stigning på 0,8 % afspejlede derfor en sjælden dag, hvor både selskabernes resultater og de makroøkonomiske signaler pegede i en mere optimistisk retning .