Russisk missilangreb på forsvarsudstilling nær Kyiv: Mindst 10 dræbt

Præsident Volodymyr Zelenskyj fordømte angrebet og beordrede en strafferetlig undersøgelse. Samtidig sagde han, at arrangementet ikke burde have fundet sted under de aktuelle krigsforhold. Angrebet blev udført som led i en bredere bølge af russiske missil- og droneangreb mod Ukraine.

Hvad skete der, og hvor mange blev ramt?

Angrebet ramte et område nær Kyiv, ved Zhytomyr-motorvejen, hvor ukrainske forsvarsproducenter afholdt en udstilling med våben og droneteknologi. Valerij Borovyk, grundlæggeren af forsvarsvirksomheden First Contact, bekræftede, at arrangementet var i gang, da missilet ramte.

De foreløbige oplysninger lød på mindst 10 dræbte og omkring 100 sårede. Ukraines rigsadvokat indledte en undersøgelse af omstændighederne, herunder om der kan være tale om en krigsforbrydelse eller forsømmelser i forbindelse med planlægningen og sikkerheden ved arrangementet.

Ukrainske og internationale rapporter beskrev våbnet som et ballistisk missil, muligvis af Iskander-typen eller et tilsvarende kortdistancemissil. Angrebet fandt sted i dagtimerne.

Samme dag blev fem civile dræbt og ni såret i Slovjansk i Donetsk-regionen. I Sumy-regionen blev tre postarbejdere desuden dræbt i et droneangreb. Tilsammen blev mindst 15 mennesker ifølge de rapporter, der forelå om dagens angreb, dræbt forskellige steder i Ukraine.

Zelenskyj: Arrangementet burde ikke have været afholdt

Kort efter angrebet oplyste Zelenskyj, at en russisk raket havde ramt et sted i Kyiv-regionen, hvor repræsentanter for den ukrainske forsvarsindustri var samlet. Han sagde, at redningsarbejdet var i gang, og at myndighederne forsøgte at klarlægge alle omstændigheder.

I sin senere udtalelse sagde den ukrainske præsident, at arrangementet var et, der “bestemt ikke burde have været der”. Han tilføjede:

“I krigstid, med en sådan fjende, kan der ikke afholdes våbenudstillinger.”

Zelenskyj placerede samtidig ansvaret for angrebet hos Rusland:

“Selvfølgelig er årsagen til dette angreb russiske missiler – intet andet end russisk terror.”

Kyiv-regionen erklærede den 25. juli for officiel sørgedag.

Udtalelserne afspejlede to parallelle spor i den ukrainske reaktion: Rusland blev holdt ansvarligt for missilangrebet, mens de ukrainske myndigheder også ville undersøge, hvorfor en stor forsvarsudstilling blev afholdt på stedet under krigen.

En del af en bredere stigning i civile tab

Angrebet kom på et tidspunkt, hvor civile i Ukraine blev ramt af stadig flere langtrækkende missil- og droneangreb. FN oplyste den 9. juli, at russiske angreb i juni havde dræbt mindst 265 civile og såret 1.816. Det var det højeste samlede månedlige civile tab siden de første måneder efter Ruslands fuldskalainvasion i februar 2022.

FN's menneskerettighedsobservatører i Ukraine advarede den 21. juli om, at civile tab steg markant. Ifølge missionen var langtrækkende ballistiske missiler og droner i stigende grad med til at ramme tætbefolkede byområder langt fra frontlinjen. I første halvdel af 2026 registrerede missionen 1.396 dræbte og 7.978 sårede civile i Ukraine.

Ukrainske embedsmænd oplyste desuden, at juli 2026 kunne blive den blodigste måned for civile i fire år. Ifølge de tal blev mindst 377 civile dræbt og 2.129 såret i Ukraine i løbet af måneden.

Missilangrebet på forsvarsudstillingen fandt sted samtidig med andre russiske angreb mod Kyiv, havneinfrastruktur, energianlæg og en Neptune-missilenhed. Det kom få dage efter, at Kyiv den 19. juli var blevet udsat for et af krigens største enkeltstående natlige angreb med ballistiske missiler.

Samlet set blev angrebet derfor både et dødeligt enkeltstående angreb på et forsvarsarrangement og et eksempel på den bredere udvikling, som FN har beskrevet: flere langtrækkende angreb, der rammer civile områder også langt fra fronten.