Europæiske gaspriser faldt 9 procent mandag – men energikrisen er langt fra forbi

Udløsende faktor var tegn på afspænding mellem USA og Iran: USA satte luftangreb mod Iran på pause i weekenden, mens Teheran signalerede, at gengældelsesangreb i Mellemøsten ville ophøre . Markedet begyndte derfor at indregne muligheden for en tilbagevenden til våbenhvilerammen fra 17. juni – en aftale, der brød sammen 8. juli – og for mere normal energitransport gennem Hormuzstrædet .

Den nærmeste TTF-kontrakt faldt ved åbningen til under 58 euro pr. MWh. Ugen før havde prisen flere gange ligget over 60 euro, og tidligere i juli nåede den et højeste niveau i fire måneder på grund af de fornyede kampe .

Men mandagens fald var først og fremmest en markedsdrevet lettelsesreaktion – ikke et tegn på, at den fysiske gasforsyning pludselig er blevet genoprettet.

Derfor faldt gasprisen

Tre faktorer trak i samme retning:

1. Tegn på afspænding mellem USA og Iran. USA satte angrebene på pause, og Iran signalerede et stop for gengældelsesangreb. Det fjernede en del af den risikopræmie, som var bygget op over de foregående to uger .

2. Gasprisen fulgte olieprisen ned. Europæisk gas faldt i takt med et kraftigt udsalg i oliemarkedet. Brent-olien blev billigere, fordi handlende vurderede, at risikoen for forstyrrelser i Mellemøstens energikorridorer var blevet mindre .

3. Håb om friere passage gennem Hormuzstrædet. Strædet blev delvist åbnet efter våbenhvilen 17. juni, men trafikken blev igen forstyrret efter 8. juli. Ethvert tegn på, at skibstrafikken kan genoptages, reducerer risikoen for, at LNG-leverancer til Europa bliver forsinket . Markedet håber blandt andet, at et diplomatisk fremstød kan få Qatars LNG ud af Den Persiske Golf .

Det, der blev rullet tilbage mandag, var altså primært en såkaldt fredspræmie i gasprisen. De underliggende forsyningsskader er stadig til stede.

EU's gaslagre er lavere end normalt

Europas gaslagre befinder sig på et meget lavt niveau for denne del af genopfyldningssæsonen:

• Lagrene var omkring 49-53 procent fyldte i midten og slutningen af juli 2026. På samme tidspunkt året før var niveauet omkring 60 procent .
• Det svarer til cirka 14-15 procentpoint under femårsgennemsnittet for sæsonen . Ser man på de seneste ti år, har niveauet på denne tid typisk været omkring 66 procent .
• Ved begyndelsen af juli var lagrene omkring 49 procent fyldte – svarende til 53,8 milliarder kubikmeter – hvilket var 11 milliarder kubikmeter mindre end året før .
• EU har et reguleringsmål på 90 procent inden 1. november, men den nuværende påfyldning går for langsomt til uden videre at nå målet . Ifølge en opgørelse skal Europa fylde omkring 39 procentpoint mere på de cirka 114 dage, der var tilbage .

Europa-Kommissionens Gas Coordination Group vurderede 1. juli, at der ikke var nogen umiddelbar bekymring for EU's gasforsyningssikkerhed i vinteren 2026/27. Gruppen vurderede samtidig, at en fyldningsgrad på 80 procent ville være tilstrækkelig, men bekræftede, at lagrene ligger under niveauet fra tiden før energikrisen .

Det betyder, at situationen ikke nødvendigvis er akut – men at Europa har mindre buffer, hvis vinteren bliver kold, eller hvis importen igen bliver ramt af krig og blokader.

De vigtigste risici er stadig uløste

Mandagens prisfald ændrer ikke på flere strukturelle sårbarheder i Europas energiforsyning.

Qatar har mistet LNG-kapacitet i flere år

Iranske missilangreb på Qatars Ras Laffan-anlæg i marts 2026 beskadigede tog 4 og 6 og satte 17 procent af Qatars LNG-eksportkapacitet ud af drift. Det svarer til cirka 12,8 millioner ton om året, og reparationerne ventes at tage tre til fem år .

QatarEnergy har erklæret force majeure – en juridisk situation, hvor ekstraordinære omstændigheder begrænser selskabets mulighed for at opfylde kontrakter – og forbereder en forlængelse ind i midten af oktober 2026 .

Det er et flerårigt tab af forsyning, som en kortvarig våbenhvile ikke kan reparere. Samtidig bliver den LNG, der er tilbage, genstand for hårdere konkurrence mellem europæiske og asiatiske købere .

Forstyrrelserne har allerede ramt konkrete leverancer til Europa. Det italienske energiselskab Edison oplyste, at QatarEnergy tilbageholdt yderligere fire LNG-laster, som skulle have været leveret til Italiens Adriatic LNG-terminal frem til begyndelsen af september. I alt er 21 laster blevet berørt – svarende til omkring 2,7 milliarder kubikmeter naturgas .

Hormuzstrædet er fortsat skrøbeligt

Våbenhvilen, der genåbnede strædet 17. juni, brød sammen 8. juli, da nye amerikanske og iranske angreb begyndte . Tanktrafikken var kortvarigt steget til cirka 30 skibe om dagen, men faldt igen, da spændingerne blussede op .

Et QatarEnergy-LNG-skib blev angrebet i strædet i begyndelsen af juli. Det fik Qatar til at sætte planerne om at øge LNG-produktionen på pause . En ny lukning af Hormuzstrædet vil kunne afskære næsten 20 procent af den globale LNG-strøm, der normalt passerer gennem farvandet .

Våbenhvilen mellem USA og Iran har allerede kollapset én gang

Forløbet har indtil videre fulgt et uroligt mønster: våbenhvile, delvis genåbning, sammenbrud og nye angreb. Aftalen fra 17. juni holdt kun i tre uger, før den brød sammen 8. juli .

Weekendens pause blev omtalt som et stop i angrebene snarere end en formel forlængelse af våbenhvilen. Derfor ser markedet den som en skrøbelig midlertidig løsning – ikke som en varig aftale .

Houthi-angreb er fortsat en risiko

Houthi-styrker med tilknytning til Iran har gentagne gange angrebet saudisk energiinfrastruktur i løbet af 2026 . Hvis våbenhvilen mellem USA og Iran igen bryder sammen, er angreb på Aramco-anlæg fortsat en aktiv risiko, der kan presse både olie- og gaspriser op på samme tid .

Konklusionen

Mandagens prisfald er en kærkommen lettelse for europæiske forbrugere og virksomheder. Men det ændrer ikke den grundlæggende energisituation.

Europa står fortsat med en flerårig reduktion af Qatars LNG-kapacitet, et ustabilt Hormuzstræde, gaslagre omkring 14 procentpoint under det sæsonmæssige gennemsnit og en vedvarende trussel fra Houthi-angreb i Golfregionen.

Europas energisikkerhed er derfor stadig under betydeligt pres frem mod vinteren 2026/27. Én dag med lavere gaspriser kan dæmpe markedets nervøsitet – men den kan ikke i sig selv genopbygge lagrene eller genåbne de forsyningsruter, som konflikten har sat ud af spil.