Udløsende faktor var tegn på afspænding mellem USA og Iran: USA satte luftangreb mod Iran på pause i weekenden, mens Teheran signalerede, at gengældelsesangreb i Mellemøsten ville ophøre . Markedet begyndte derfor at indregne muligheden for en tilbagevenden til våbenhvilerammen fra 17. juni – en aftale, der brød sammen 8. juli – og for mere normal energitransport gennem Hormuzstrædet .
Den nærmeste TTF-kontrakt faldt ved åbningen til under 58 euro pr. MWh. Ugen før havde prisen flere gange ligget over 60 euro, og tidligere i juli nåede den et højeste niveau i fire måneder på grund af de fornyede kampe .
Men mandagens fald var først og fremmest en markedsdrevet lettelsesreaktion – ikke et tegn på, at den fysiske gasforsyning pludselig er blevet genoprettet.
Tre faktorer trak i samme retning:
1. Tegn på afspænding mellem USA og Iran. USA satte angrebene på pause, og Iran signalerede et stop for gengældelsesangreb. Det fjernede en del af den risikopræmie, som var bygget op over de foregående to uger .
2. Gasprisen fulgte olieprisen ned. Europæisk gas faldt i takt med et kraftigt udsalg i oliemarkedet. Brent-olien blev billigere, fordi handlende vurderede, at risikoen for forstyrrelser i Mellemøstens energikorridorer var blevet mindre .
3. Håb om friere passage gennem Hormuzstrædet. Strædet blev delvist åbnet efter våbenhvilen 17. juni, men trafikken blev igen forstyrret efter 8. juli. Ethvert tegn på, at skibstrafikken kan genoptages, reducerer risikoen for, at LNG-leverancer til Europa bliver forsinket . Markedet håber blandt andet, at et diplomatisk fremstød kan få Qatars LNG ud af Den Persiske Golf .
Det, der blev rullet tilbage mandag, var altså primært en såkaldt fredspræmie i gasprisen. De underliggende forsyningsskader er stadig til stede.
Europas gaslagre befinder sig på et meget lavt niveau for denne del af genopfyldningssæsonen:
Europa-Kommissionens Gas Coordination Group vurderede 1. juli, at der ikke var nogen umiddelbar bekymring for EU's gasforsyningssikkerhed i vinteren 2026/27. Gruppen vurderede samtidig, at en fyldningsgrad på 80 procent ville være tilstrækkelig, men bekræftede, at lagrene ligger under niveauet fra tiden før energikrisen .
Det betyder, at situationen ikke nødvendigvis er akut – men at Europa har mindre buffer, hvis vinteren bliver kold, eller hvis importen igen bliver ramt af krig og blokader.
Mandagens prisfald ændrer ikke på flere strukturelle sårbarheder i Europas energiforsyning.
Iranske missilangreb på Qatars Ras Laffan-anlæg i marts 2026 beskadigede tog 4 og 6 og satte 17 procent af Qatars LNG-eksportkapacitet ud af drift. Det svarer til cirka 12,8 millioner ton om året, og reparationerne ventes at tage tre til fem år .
QatarEnergy har erklæret force majeure – en juridisk situation, hvor ekstraordinære omstændigheder begrænser selskabets mulighed for at opfylde kontrakter – og forbereder en forlængelse ind i midten af oktober 2026 .
Det er et flerårigt tab af forsyning, som en kortvarig våbenhvile ikke kan reparere. Samtidig bliver den LNG, der er tilbage, genstand for hårdere konkurrence mellem europæiske og asiatiske købere .
Forstyrrelserne har allerede ramt konkrete leverancer til Europa. Det italienske energiselskab Edison oplyste, at QatarEnergy tilbageholdt yderligere fire LNG-laster, som skulle have været leveret til Italiens Adriatic LNG-terminal frem til begyndelsen af september. I alt er 21 laster blevet berørt – svarende til omkring 2,7 milliarder kubikmeter naturgas .
Våbenhvilen, der genåbnede strædet 17. juni, brød sammen 8. juli, da nye amerikanske og iranske angreb begyndte . Tanktrafikken var kortvarigt steget til cirka 30 skibe om dagen, men faldt igen, da spændingerne blussede op .
Et QatarEnergy-LNG-skib blev angrebet i strædet i begyndelsen af juli. Det fik Qatar til at sætte planerne om at øge LNG-produktionen på pause . En ny lukning af Hormuzstrædet vil kunne afskære næsten 20 procent af den globale LNG-strøm, der normalt passerer gennem farvandet .
Forløbet har indtil videre fulgt et uroligt mønster: våbenhvile, delvis genåbning, sammenbrud og nye angreb. Aftalen fra 17. juni holdt kun i tre uger, før den brød sammen 8. juli .
Weekendens pause blev omtalt som et stop i angrebene snarere end en formel forlængelse af våbenhvilen. Derfor ser markedet den som en skrøbelig midlertidig løsning – ikke som en varig aftale .
Houthi-styrker med tilknytning til Iran har gentagne gange angrebet saudisk energiinfrastruktur i løbet af 2026 . Hvis våbenhvilen mellem USA og Iran igen bryder sammen, er angreb på Aramco-anlæg fortsat en aktiv risiko, der kan presse både olie- og gaspriser op på samme tid .
Mandagens prisfald er en kærkommen lettelse for europæiske forbrugere og virksomheder. Men det ændrer ikke den grundlæggende energisituation.
Europa står fortsat med en flerårig reduktion af Qatars LNG-kapacitet, et ustabilt Hormuzstræde, gaslagre omkring 14 procentpoint under det sæsonmæssige gennemsnit og en vedvarende trussel fra Houthi-angreb i Golfregionen.
Europas energisikkerhed er derfor stadig under betydeligt pres frem mod vinteren 2026/27. Én dag med lavere gaspriser kan dæmpe markedets nervøsitet – men den kan ikke i sig selv genopbygge lagrene eller genåbne de forsyningsruter, som konflikten har sat ud af spil.