Irans usynlige åndelige leder – og generalerne der virkelig styrer landet

Det, der gør hans embedstid enestående, er hans totale fravær fra offentligheden. Flere autoritative nyhedskilder bekræfter:

• Han er ikke set offentligt én eneste gang, siden han blev udnævnt til øverste leder. CNN bemærkede allerede i midten af marts, at han "fortsat holder sig meget i baggrunden" , og i slutningen af april rapporterede de, at "mere end seks uger er gået... alligevel forbliver han uset og uhørt af offentligheden" .
• Hans helbredstilstand er et mysterium, og det er "uvist, hvor meget magt han udøver" .
• Den eneste kommunikation, der tilskrives ham, har været en enkelt, lang udtalelse læst op på statligt tv i midten af marts, hans første og eneste offentlige besked . I slutningen af april rapporterede Reuters, at hans rolle nu var "en af..." godkendelse snarere end kommando – sætningsfragmentet antyder, at hans autoritet er blevet udhulet .
• I modsætning til sin far, som var den ene, ubestridte endelige autoritet i spørgsmål om krig, fred og strategi, har Mojtaba "ikke den automatiske autoritet, som hans far havde" . The New York Times beskrev ham som "en gådefuld tilstedeværelse", hvis titel ikke omsættes til faktisk kontrol .

IRGC's krigsråd: Den egentlige regeringsmagt

Den reelle magt er definitivt flyttet til en militærjunta centreret omkring IRGC. Nøgleaktørerne, som rapporteret af Reuters, The New York Times og Foundation for Defense of Democracies, omfatter :

Et skift fra enegejstligt styre til kollektiv militærkommando

Under Ayatollah Ali Khamenei var systemet struktureret omkring en figur, der stod over alle institutioner og havde det sidste ord i næsten alle strategiske spørgsmål . Dette system er brudt sammen. Som Time magazine udtrykte det: "Irans øverste leder hersker ikke længere suverænt" . Reuters' overskrift er mere direkte: "Irans garder griber krigsmagten og svækker den øverste leders rolle" . The New York Times rapporterede, at i stedet for den øverste leder, er "en erfaren gruppe af kommandanter fra Revolutionsgarden, sammen med deres allierede, trådt frem som de primære beslutningstagere i spørgsmål relateret til sikkerhed, krigsførelse og diplomati" .

Analyser fra Foundation for Defense of Democracies og Wikipedias samlede rapport om iransk de facto-ledelse når også frem til den samme konklusion: IRGC styrer Iran, og den øverste leder fungerer som en formel galionsfigur, der hverken ses eller høres .

Hovedpointer

• Mojtaba Khamenei er den nominelle øverste leder, men er funktionelt isoleret og politisk marginaliseret. Han har titlen i henhold til Irans forfatning, men udøver ikke den kommandobeføjelse, hans far havde.
• IRGC's krigsråd og general Ahmad Vahidi er nu den effektive regering. Militærjuntaen udsteder ordrer om krig og strategi, styrer Hormuz-strædet og kontrollerer atomdagsordenen .
• Civile institutioner er svækket eller halshugget. Med præsident Raisi, formand Larijani og andre topgejstlige døde, er de traditionelle vogtere af Den Islamiske Republiks civile magtstruktur blevet udhulet .