Iran solgte olie for 18 milliarder dollar under krig og våbenhvile trods sanktioner

Tallet er opsigtsvækkende, fordi oliesalget foregik under krig, en amerikansk flådeblokade og omfattende amerikanske sanktioner. Samtidig understreger kilderne, at beløbene primært bygger på oplysninger fra den iranske regering og statslige medier og ikke er uafhængigt verificeret .

18 milliarder dollar fordelt på krig og våbenhvile

Ifølge Paknejad fordelte salget sig således:

• 11,5 milliarder dollar under krigen
• 6,5 milliarder dollar under våbenhvilen

Den lavere risiko for tankskibe under våbenhvilen gjorde det lettere for Iran at øge eksporten. Landet kunne også sælge en del af de anslåede 100 millioner tønder råolie og gaskondensat, som havde været oplagret .

Da den amerikanske blokade midlertidigt blev ophævet, eksporterede Iran ifølge parlamentets formand, Mohammad Bagher Ghalibaf, mere end 40 millioner tønder råolie på kort tid. Iran solgte desuden olien til priser, der lå omkring 20 procent højere end før krigen .

Mere end 60 procent af budgetmålet

Paknejad oplyste, at de 18 milliarder dollar svarer til mere end 60 procent af den olieindtægt, der er indregnet i Irans årlige budget .

Uafhængig budgetdækning fra slutningen af 2025 anslog Irans samlede mål for råolieindtægter i det iranske budgetår 1405, som begyndte i marts 2026, til cirka 21 milliarder dollar. Beregningen byggede på et forventet salg på omkring 1 million tønder om dagen til en pris på 57 dollar pr. tønde .

De 18 milliarder dollar ligger derfor tæt på hele det årlige budgetmål, selv om salget foregik under krig og sanktioner. Samtidig havde iranske myndigheder og parlamentets forskningscenter tidligere advaret om, at budgettets olieprognoser kunne være for optimistiske — også under mere normale forhold .

USA's sanktionsfritagelse blev hurtigt trukket tilbage

En del af den midlertidige stigning i oliesalget kom efter en kortvarig ændring i USA's sanktionspolitik:

• 23. juni 2026: USA udstedte en 60-dages fritagelse, kendt som General License X, som tillod Iran at sælge råolie, petrokemiske produkter og olieprodukter i dollar som led i et foreløbigt aftaledokument mellem Washington og Teheran . Det var første gang i mere end 40 år, at dollarbaserede transaktioner med iransk råolie blev tilladt .
• 7. juli 2026: Trump-administrationen ophævede fritagelsen, efter at Irans Revolutionsgarde havde angrebet tre tankskibe i Hormuzstrædet .
• Efterfølgende: USA erstattede General License X med en smallere fritagelse, General License X1, som ikke tillod nye iranske oliesalg efter den 7. juli. Der blev dog givet en kort overgangsperiode frem til 17. juli .

Fritagelsen var dermed kun reelt tilgængelig i omkring to uger, selv om den formelt var udstedt for 60 dage .

Iran siger, at eksporten fortsætter trods ophævelsen

Den 14. juli sagde Paknejad, at Irans olieeksport fortsatte som normalt, selv efter at USA havde trukket fritagelsen tilbage .

Ifølge ministeren havde Iran i årevis opbygget systemer til at omgå og neutralisere amerikanske sanktioner. Landet havde bevaret disse mekanismer, selv mens den midlertidige fritagelse var gældende . Paknejad anklagede samtidig USA for at have brudt en bestemmelse i aftalen efter blot 15 dage .

Påstanden illustrerer, hvorfor sanktionerne ikke nødvendigvis har kunnet standse Irans oliesalg fuldstændigt. Iran har fortsat kunnet benytte alternative handels- og transportkanaler, selv om sådanne salg typisk er forbundet med større risiko og højere omkostninger.

Produktionen faldt, men eksporten kom hurtigt igen

Irans olieproduktion havde allerede ændret sig markant under konflikten:

• I 2025 og begyndelsen af 2026 lå produktionen omkring 3,2-3,3 millioner tønder råolie om dagen .
• I marts 2026 var produktionen faldet til cirka 3,06 millioner tønder om dagen .
• Da den amerikanske blokade blev ophævet, steg eksporten hurtigt. Wall Street Journal vurderede, at Iran i løbet af en måned eksporterede omkring 70 millioner tønder olie til en værdi af 5-6 milliarder dollar .

Opgørelserne for produktion og eksport beskriver ikke præcis det samme: produktion handler om, hvor meget olie der udvindes, mens eksport handler om, hvor meget der faktisk sælges til udlandet. Iran har desuden en betydelig produktion af gaskondensat og naturgasvæsker, som indgår i nogle af opgørelserne .

Langt større indtjening ved fuld normalisering

De 18 milliarder dollar under krigen og våbenhvilen ligger langt under det potentiale, som Iran kan have ved en permanent fredsaftale og fuld ophævelse af sanktionerne.

Analyser og rapporter vurderer, at Iran i et scenarie med genoprettet produktion på omkring 3,5-4 millioner tønder råolie og kondensat om dagen potentielt kan generere mere end 60 milliarder dollar i årlige olieindtægter . Krigs- og våbenhvileindtægten på 18 milliarder dollar svarer dermed til omkring 30 procent eller mindre af et helt års muligt provenu under fuld normalisering .

Paknejad har tidligere sagt, at Iran inden for et år vil kunne øge råolieproduktionen til et niveau tæt på 2015-niveauet, omkring 3,8 millioner tønder om dagen, hvis de amerikanske sanktioner ophæves .

Højere salg betyder ikke nødvendigvis højere fortjeneste

Irans olieindtægter skal også ses i lyset af landets erfaringer fra 2025. Eksporten steg til det højeste niveau i flere år, især gennem hemmelige leverancer til Kina, men regeringens indtjening faldt samtidig på grund af store rabatter og omkostninger ved at omgå sanktionerne .

Det betyder, at Iran godt kan sælge flere tønder olie uden nødvendigvis at tjene tilsvarende mere på dem. Under krigen blev situationen desuden påvirket af højere globale oliepriser, som steg på grund af selve konflikten. Den medvind kan derfor vise sig vanskelig at fastholde, hvis markedsforholdene vender tilbage til normalen.

Samlet peger tallene på, at sanktionerne har gjort Irans oliesalg dyrere og mere besværligt, men ikke har stoppet det. Den korte våbenhvile viste samtidig, hvor hurtigt eksporten kan vokse, når transportforholdene forbedres — og hvor meget større Irans indtjening kan blive, hvis sanktionerne en dag fjernes permanent.