Den 21. sanktionspakke blev vedtaget af EU den 23. juli 2026 — dagen før Kallas' annoncering . Pakken blev beskrevet som EU's største runde af individuelle sanktioner i fire år, med 218 nye udpegelser (170 enheder og 48 personer)
. Dens hovedmål omfattede:
EU's Udenrigstjeneste (EEAS) udtalte, at pakken var designet til at ”svække Ruslands evne til at føre sin aggressive krig i Ukraine” . Kallas' forslag den 24. juli om at sanktionere flere enheder i det militærindustrielle kompleks blev præsenteret som en direkte opfølgning på denne pakke — en eskalering udløst af, at Rusland angreb ukrainske byer næsten umiddelbart efter EU's vedtagelse
.
Ukraines udenrigsminister Andrij Sybiha svarede samme dag (24. juli) med at erklære: ”Tiden for gradvise beslutninger er slut” . Han opfordrede det internationale samfund til at svare på Ruslands eskalering med ”nye hårde sanktioner og øget økonomisk pres på Rusland”
. Sybiha opfordrede specifikt partnerne til at gå videre end gradvise foranstaltninger og indføre hårdere restriktioner, der reelt ville lamme Ruslands evne til at fortsætte krigen
.