Anslået top af sproglig mangfoldighed: Studiet estimerer, at den globale sprogdiversitet toppede med omkring 20.000 til 75.000 sprog for omkring 2.000 år siden (cirka 1000 f.v.t. til 1000 e.v.t.) . Det var op til ti gange de cirka 7.500 sprog, der tales eller signes i dag .
Hvornår nedgangen begyndte: Nedgangen startede længe før den europæiske kolonialisme. Den 'gyldne tidsalder' for sproglig mangfoldighed sluttede for mellem 3.000 og 1.000 år siden, primært drevet af landbrugets udbredelse og opkomsten af større, centraliserede befolkninger, som opslugte eller erstattede mindre sproggrupper .
Tidligere Holocæn baseline: I begyndelsen af Holocæn (~12.000 år siden) anslår forskerne kun omkring 4.500 til 6.200 sprog – færre end i dag – fordi menneskepopulationen var meget mindre .
Nuværende og forventet tab: I dag tales eller signes cirka 7.500 sprog . Tidligere forskning (ikke dette specifikke Science-studie, men komplementært arbejde offentliggjort i Nature Ecology & Evolution) forudser, at sprogtabet uden indsats kan tredobles inden for 40 år, med mindst ét sprog tabt om måneden og over 1.500 sprog potentielt tabt inden århundredets slutning .
Science-studiet fokuserer på historisk rekonstruktion og modellerer ikke AI's indvirkning direkte. Men den bredere forskningskontekst, som citeres i dækningen, gør det klart, at AI og store sprogmodeller (LLM'er) forstærker den digitale sprogkløft:
Hovedkonklusion: Science-studiet viser, at menneskehedens sproglige mangfoldighed engang var langt rigere end i dag – med et peak på titusindvis af sprog for omkring 2.000 år siden – og at nedgangen begyndte med landbrugets fremkomst, ikke med moderne kolonialisme. De nuværende udryddelsesrater er alvorlige, og AI-systemer risikerer at accelerere marginaliseringen ved at udelukke de fleste små sprog fra det digitale økosystem.