Forskere afslører: Menneskehedens sproglige mangfoldighed var engang ti gange større

Her er de centrale resultater fra studiet, offentliggjort 23. juli 2026 i Science, med alle påstande kildet til dækningen af artiklen.

Hvad studiet fandt

Studiet, ledet af forskere som Claire Bowern (Yale University) og Max Planck-Instituttet for Evolutionsantropologi, rekonstruerede antallet af sprog over de seneste 12.000 år ved hjælp af Holocæne befolkningsestimater og data om jæger-samler-gruppers størrelse .

Anslået top af sproglig mangfoldighed: Studiet estimerer, at den globale sprogdiversitet toppede med omkring 20.000 til 75.000 sprog for omkring 2.000 år siden (cirka 1000 f.v.t. til 1000 e.v.t.) . Det var op til ti gange de cirka 7.500 sprog, der tales eller signes i dag .

Hvornår nedgangen begyndte: Nedgangen startede længe før den europæiske kolonialisme. Den 'gyldne tidsalder' for sproglig mangfoldighed sluttede for mellem 3.000 og 1.000 år siden, primært drevet af landbrugets udbredelse og opkomsten af større, centraliserede befolkninger, som opslugte eller erstattede mindre sproggrupper .

Tidligere Holocæn baseline: I begyndelsen af Holocæn (~12.000 år siden) anslår forskerne kun omkring 4.500 til 6.200 sprog – færre end i dag – fordi menneskepopulationen var meget mindre .

Nuværende og forventet tab: I dag tales eller signes cirka 7.500 sprog . Tidligere forskning (ikke dette specifikke Science-studie, men komplementært arbejde offentliggjort i Nature Ecology & Evolution) forudser, at sprogtabet uden indsats kan tredobles inden for 40 år, med mindst ét sprog tabt om måneden og over 1.500 sprog potentielt tabt inden århundredets slutning .

AI's rolle i marginaliseringen af mindre sprog

Science-studiet fokuserer på historisk rekonstruktion og modellerer ikke AI's indvirkning direkte. Men den bredere forskningskontekst, som citeres i dækningen, gør det klart, at AI og store sprogmodeller (LLM'er) forstærker den digitale sprogkløft:

• Færre end 5% af verdens ~7.000 sprog er meningsfuldt repræsenteret online .
• Over 6.000 sprog forbliver 'digitalt dårligt stillede' – ude af stand til at generere den træningsdata, der kræves til AI-repræsentation, hvilket skaber en ond cirkel af marginalisering .
• LLM'er har vist sig systematisk at være 'uretfærdige' over for mindre talte sprog, idet de tillægger dominerende sprogvarianter legitimitet, samtidig med at de skubber minoritetssprog til side .
• Resultatet er en digital sprogkløft, hvor AI-værktøjer forstærker dominansen af engelsk og en håndfuld andre udbredte sprog og dermed fremskynder presset på mindre sprogsamfund .

Hovedkonklusion: Science-studiet viser, at menneskehedens sproglige mangfoldighed engang var langt rigere end i dag – med et peak på titusindvis af sprog for omkring 2.000 år siden – og at nedgangen begyndte med landbrugets fremkomst, ikke med moderne kolonialisme. De nuværende udryddelsesrater er alvorlige, og AI-systemer risikerer at accelerere marginaliseringen ved at udelukke de fleste små sprog fra det digitale økosystem.