Klimaforandringer – ikke El Niño – driver verdens omfattende koralblegninger

Analysen peger dermed på, at ingen af de globale blegningsbegivenheder siden 1998 ville have nået global skala uden den havopvarmning, som følger af afbrænding af fossile brændstoffer .

El Niño er altså ikke uden betydning. Fænomenet kan fungere som den udløsende gnist, men den ligger på en allerede opvarmet baggrund. Når havene i forvejen er varmere, skal der mindre til, før korallerne udsættes for så stort varmestress, at de udstøder de alger, der giver dem deres farve og en stor del af deres energi.

Resultaterne stemmer overens med tidligere forskning. Et studie fra 2018 af Hughes og kolleger viste, at det gennemsnitlige tidsrum mellem blegningsbegivenheder nu er mindre end halvt så langt som før den menneskeskabte opvarmning. Det efterlader revene med langt mindre tid til at komme sig .

Menneskelig opvarmning kan dominere allerede i 2028

Forskerne forventer, at menneskeskabt opvarmning senest i 2028 vil have større indflydelse end El Niño i alle verdens koralrevsområder .

Det betyder, at fremtidige blegninger i stigende grad vil afspejle en vedvarende højere havtemperatur – ikke blot usædvanligt kraftige naturlige klimacyklusser. Samtidig bliver genopretningsperioden mellem alvorlige varmestress-begivenheder kortere, hvilket øger risikoen for hyppigere og mere omfattende skader.

Den hidtil største globale koralblegning

Studiets konklusion kommer efter den mest omfattende globale koralblegning, der hidtil er registreret. Den amerikanske vejr- og havmyndighed NOAA bekræftede den fjerde globale koralblegning den 15. april 2024 .

Ifølge NOAAs overvågningsprogram Coral Reef Watch påvirkede varmebelastning på blegningsniveau omkring 84 procent af verdens koralrevsareal fra begyndelsen af 2023 til midten af 2025. Belastningen ramte alle tre oceaner med koralrev: Stillehavet, Atlanterhavet og Det Indiske Ocean .

Omfattende koralblegning blev registreret i mindst 83 lande og territorier . Begivenheden overgik dermed den tidligere rekord fra 2014-2017, hvor omkring to tredjedele af verdens koralrev blev påvirket. NOAA vurderer, at den fjerde globale blegning sandsynligvis sluttede i midten af 2025, men afslutningen betyder ikke nødvendigvis, at revene er kommet sig .

Hvad betyder det for koralrevene?

Den centrale pointe i studiet er, at El Niño kan forværre forholdene, men at den vedvarende opvarmning af havene gør global masseblegning mulig. Havets temperaturgrundlag er blevet løftet så meget, at selv en moderat El Niño i dag kan udløse alvorlig blegning, som ville have været langt mindre sandsynlig for få årtier siden.

Konsekvensen er, at beskyttelse af koralrevene ikke kun handler om at overvåge naturlige klimafænomener. Den kræver også markante reduktioner i udledningen af drivhusgasser. Uden en sådan indsats vil fremtidige blegninger ifølge studiets konklusioner blive hyppigere, mere alvorlige og mindre afhængige af El Niño.

Koralrev understøtter anslået omkring 25 procent af alt marint liv. Det stadig kortere tidsrum, hvor revene kan komme sig mellem varmestress-begivenheder, gør derfor klimahandling stadig mere afgørende.