IRGC hævdede, at USA havde taget B-1-bombefly i brug fra RAF Fairford til angreb på iransk territorium, efter at amerikanske flådefartøjer i Det Indiske Ocean ifølge gruppen havde opbrugt deres lager af krydsermissiler . Truslen blev formidlet via iranske kanaler og omfattede også en direkte advarsel til det, IRGC omtalte som det “britiske monarki” .
Det afgørende punkt for Teheran er dermed ikke kun basens formelle britiske ejerskab, men at den ifølge IRGC er blevet brugt som afsætningssted for amerikanske operationer mod Iran. Storbritannien beskriver derimod den amerikanske adgang som begrænset til defensive missioner.
Den britiske regering svarede, at landets væbnede styrker står klar til at beskytte Storbritannien “24/7” mod angreb, både på britisk jord og fra udlandet . Regeringen fremhævede samtidig et lagdelt luft- og missilforsvar, der bygger på kapaciteter fra Royal Navy, den britiske hær og Royal Air Force i samarbejde med NATO-allierede .
London fastholder, at USA har fået lov til at gennemføre defensive operationer fra britiske baser – eksempelvis operationer rettet mod iranske missilaffyringer – men ikke offensive angreb, som Storbritannien selv deltager i . Iran afviser denne skelnen og har beskrevet den britiske beslutning som medvirken til amerikansk aggression .
Ifølge rapporter offentliggjort 21.–22. juli 2026 godkendte den nytiltrådte premierminister Andy Burnham, at amerikanske styrker fortsat kan bruge britiske militærbaser til det, London betegner som defensive angreb mod Iran . Det gælder især RAF Fairford og Diego Garcia i Det Indiske Ocean .
Beslutningen beskrives som en fortsættelse af den linje, der blev lagt under Burnhams forgænger, Keir Starmer. Ifølge de pågældende rapporter skete den på baggrund af amerikansk pres for at bevare adgangen til baserne .
Det er netop denne fortsatte adgang, der har gjort RAF Fairford til et centralt stridspunkt: Storbritannien kalder missionerne defensive, mens Iran vurderer, at en base, hvorfra amerikanske fly angriber iransk territorium, reelt er en del af angrebet.
Kilderne beskriver en 12 dage lang luftkrig i juni 2025. Israel indledte angreb mod iranske militær- og atomanlæg, hvorefter USA for første gang greb direkte offensivt ind i konflikten med B-2-bombefly og krydsermissiler mod iranske atomanlæg .
En amerikansk-mæglet, men skrøbelig våbenhvile trådte i kraft den 24. juni 2025 . Iran gennemførte under konflikten også et gengældelsesangreb mod Al-Udeid-flybasen i Qatar, som huser amerikanske militære kapaciteter .
Spørgsmålet henviser til en amerikansk-israelsk offensiv i februar 2025, men de tilgængelige kilder daterer den fuldskalaoffensiv, der indledte den efterfølgende krig, til 28. februar 2026 . USA og Israel gennemførte da koordinerede angreb mod Iran, blandt andet mod militære installationer, missilinfrastruktur, luftforsvar og kommandocentre .
Kilderne beskriver også drab på den iranske øverste leder Ali Khamenei og andre højtstående embedsmænd som en del af offensiven . Oplysningerne kommer dog fra et konfliktpræget og hurtigt skiftende kildelandskab, hvor parterne har forskellige beskrivelser af både mål og hændelsesforløb.
Efter våbenhvilen blev konflikten udvidet regionalt. Hormuzstrædet – den strategisk vigtige sejlrute mellem Den Persiske Golf og Omanbugten – blev et centralt konfliktpunkt, efter at IRGC truede med at blokere strædet. Kampene bredte sig samtidig til Golfstaterne og Yemen og skabte bekymring for energiforsyninger og globale markeder .
I juli 2026 rapporterede BBC om nye amerikanske angreb mod iranske kommandocentre, luftforsvar og kystnære installationer . Det er denne eskalering, der danner baggrund for Irans advarsel til Storbritannien.
Det foreliggende kildemateriale dokumenterer ikke en ny, særskilt udtalelse fra Donald Trump om at bombe iransk infrastruktur netop i forbindelse med truslen mod RAF Fairford. Materialet beskriver dog en markant optrapning under Trump-administrationen i 2026, herunder angreb mod atomanlæg, havne, militære installationer og andre dele af Irans militære infrastruktur .
Det er derfor mere præcist at tale om en bredere amerikansk militær optrapning end om en enkelt, separat Trump-trussel, som ikke er selvstændigt dokumenteret i de foreliggende kilder.
IRGC har ifølge spørgsmålet hævdet at have ramt en amerikansk elektronisk krigsførelsesenhed på Al-Udeid-flybasen i Qatar. Denne specifikke påstand kunne ikke verificeres med en direkte, citerbar kilde i det tilgængelige materiale og bør derfor betragtes som ubekræftet.
Det, der kan dokumenteres her, er en bredere omtale af et iransk gengældelsesangreb mod Al-Udeid under den 12 dage lange konflikt i juni 2025 . Det er ikke det samme som en uafhængig bekræftelse af, at en elektronisk krigsførelsesenhed blev ramt.
IRGC's trussel mod RAF Fairford blev udløst af den iranske påstand, at amerikanske B-1-bombefly var blevet sendt af sted fra basen til angreb mod Iran. Storbritannien siger, at det kun har godkendt defensive amerikanske operationer og har svaret med en forsikring om, at landets forsvar står klar.
Samtidig har Andy Burnham ifølge flere rapporter videreført tilladelsen til amerikansk brug af RAF Fairford og Diego Garcia. Dermed er den politiske skelnen mellem “defensive” og “offensive” operationer blevet konfliktens centrale stridspunkt – og en britisk base er blevet trukket direkte ind i Irans trusselsbillede.