Bulgarien godkender amerikanske tankfly på Bezmer-basen

Hvad besluttede parlamentet?

Afstemningen fandt sted i det 240 mandater store parlament. I alt stemte 136 for, 13 imod, mens to medlemmer undlod at stemme . De 121 ja-stemmer fra premierminister Rumen Radevs regeringskoalition Progressive Bulgaria blev suppleret af 15 stemmer fra MRF-partiet. Modstanden kom hovedsageligt fra det nationalistiske Vazrazhdane, som stemte med 12 nej-stemmer, mens ét medlem af Progressive Bulgaria også stemte imod. To medlemmer af regeringspartiet undlod at stemme .

Beslutningen fulgte efter, at parlamentets forsvarsudvalg den 21. juli havde anbefalet planen. Den amerikanske anmodning var fremsat i en diplomatisk note og blev behandlet inden for rammerne af forsvarssamarbejdsaftalen mellem USA og Bulgarien fra 2006 .

KC-135-flyene er lufttankere, der kan tanke andre fly i luften. Bulgarske regeringsrepræsentanter har understreget, at der ikke skal udstationeres offensive våbensystemer på basen, og at Bulgarien dermed ikke bliver part i militære operationer mod Iran .

En tydelig politisk splittelse

Præsident Iliana Iotova argumenterede for, at tilstedeværelsen af tankflyene ikke i sig selv gør Bulgarien til part i den militære aktion mod Iran . Premierminister Radev sagde samtidig, at flyene udelukkende skulle udføre logistiske opgaver, og at militære operationer i Mellemøsten ikke skulle gennemføres fra bulgarsk territorium .

Vazrazhdane, der er nationalistisk og Rusland-venligt, beskyldte regeringen for at trække Bulgarien ind i USA's krig mod Iran . Andre parlamentarikere udtrykte mere generelt bekymring for, at landet kunne blive involveret i konflikten, selv om regeringen fastholder, at missionen er logistisk og ikke offensiv .

Irans advarsel til Sofia

Den 21. juli advarede det iranske udenrigsministeriums talsmand, Esmail Baghaei, Bulgarien mod at lade USA bruge bulgarsk territorium til militære operationer mod Iran. Ifølge iranske statsmedier ville enhver aktivitet, der gjorde amerikanske angreb lettere, udgøre medvirken til det, Iran beskrev som »aggression og krigsforbrydelser« .

Teheran havde allerede tidligere i 2026 sendt en diplomatisk note til Sofia. Her blev Bulgarien advaret mod at lade USA bruge landets lufthavne til fly, der deltog i militære aktiviteter med relation til Iran. Iran tog samtidig forbehold for at iværksætte de nødvendige tiltag for at beskytte landets suverænitet, sikkerhed og nationale interesser .

Bulgariens fungerende viceudenrigsminister Marin Raykov bekræftede, at noten var modtaget, men sagde, at den ikke var grund til offentlig alarm . Radev afviste den iranske anklage som »kategorisk malplaceret« og gentog, at tankflyene skulle have et rent logistisk formål .

NATO lover at forsvare Bulgarien

Den 23. juli sagde NATO-officeren Martin O’Donnell til Euronews: »NATO vil forsvare Bulgarien mod enhver handling fra Iran.« Han henviste til, at alliancen allerede havde forsvaret tyrkisk territorium mod iranske ballistiske missiler .

Udmeldingen ligger i forlængelse af NATO's topmødeerklæring fra Ankara den 8. juli. Her bekræftede alliancen sit »urokkelige« engagement i det kollektive forsvar under artikel 5 i Washington-traktaten – princippet om, at et angreb på ét medlemsland betragtes som et angreb på alle – samt en bred 360-graders tilgang til afskrækkelse og forsvar .

NATO havde allerede tidligere på året øget beredskabet for luft- og missilforsvar på alliancens østlige flanke efter iranske missilangreb i regionen. Et ballistisk missil affyret mod NATO-landet Tyrkiet blev ifølge de tilgængelige oplysninger opfanget af NATO's missilforsvar . Grækenland havde desuden efter en formel bulgarsk anmodning sendt et Patriot-missilbatteri og F-16-fly til det nordlige Grækenland for at bidrage til beskyttelsen af Bulgarien .

Den større konflikt mellem USA og Iran

Aftalen om Bezmer-basen skal ses i lyset af en bredere og tiltagende amerikansk militærkampagne mod Iran, samtidig med at USA's præsident Donald Trump truede med yderligere eskalering . Iran havde tidligere affyret ballistiske missiler mod Tyrkiet og Cypern. Bulgariens forsvarsminister Atanas Zapryanov kaldte missilangrebet mod Tyrkiet en »farlig eskalering« .

De tilgængelige kilder beskriver konflikten som en situation, hvor krigen mellem USA og Iran igen er blevet intensiveret, og hvor diplomatiske bestræbelser er brudt sammen . De dokumenterer dog ikke specifikt en enkelt begivenhed, der entydigt kan betegnes som sammenbruddet af en »midlertidig våbenhvile«.

Radev henviser til tidligere amerikanske fly i Sofia

Radev har også erkendt, at tidligere amerikanske fly, som var udstationeret i Sofias civile lufthavn, var knyttet til operationer i Mellemøsten. Det peger på, at den logistiske støtte til amerikanske operationer ikke er helt ny for Bulgarien .

Premierministeren har samtidig fastholdt, at de aktuelle KC-135-fly kun skal udføre logistiske missioner, at de skal tanke op uden for bulgarsk luftrum, og at ingen offensive våbensystemer skal placeres i landet .